Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-02-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: linb
Sagsnr.:2024 - 1837
Dok. nr.: 95489
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 253 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 253:
”Vil
ministeren i samarbejde med regionerne være med til at sikre, at det tilbud, man
hidtil har haft på de særlige pladser i psykiatrien bl.a. til borgere med
dobbeltdiagnoser, fremadrettet bliver lige så godt, og de stærke faglige miljøer, der
var skabt bibeholdes, når tilbuddet som aftalt i økonomiaftalen for 2024 overflyttes
til regionerne - både i forhold til den særlige målgruppe, der indtil nu har haft gavn af
de særlige plader og ved opbygning af det nye integrerede tilbud?”
Svar:
Mennesker med både en psykisk diagnose og et misbrug er i alt for mange år blevet
svigtet ved ikke at have fået den nødvendige koordinerede hjælp. Med aftalerne om
regionernes og kommunernes økonomi for 2024 er der enighed om et nyt samlet
regionalt dobbeltdiagnosetilbud, målrettet den sårbare gruppe af mennesker med en
psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug. Tilbuddet skal ibrugtages
pr. 1. september 2024 med en trinvis indfasning frem mod udgangen af 2027.
Med etableringen af dobbeltdiagnosetilbuddet styrkes de faglige miljøer i regionerne
i forhold til de patienter, der også har et misbrug.
Dobbeltdiagnosetilbuddet målrettet den sårbare gruppe af mennesker med en
psykisk lidelse og samtidigt behandlingskrævende misbrug har til formål at sikre en
mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for målgruppen, som i dag for
ofte oplever, at hjælpen er usammenhængende og utilstrækkelig, fordi de har
komplekse og svære forløb, da ansvaret for behandlingen af de to lidelser i dag er
forankret i hver sin sektor, hhv. regioner og kommuner. Tilbuddet vil således bidrage
til at styrke sammenhængen og den faglige kvalitet i indsatsen for mennesker med
dobbeltdiagnoser.
Med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2024 blev der
endvidere opnået enighed om en omlægning pr. 1. juli 2024 af de særlige pladser på
psykiatrisk afdeling til et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri
målrettet samme patientgruppe.
Der har været bred enighed om, at de særlige pladser i den nuværende form har
været et godt og relevant tilbud til en afgrænset gruppe af mennesker med psykiske
lidelser. De særlige pladser tilbyder en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og
rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Tilbuddet skal
kunne forbedre patientens evne til at mestre hverdagen, herunder ved psykiatrisk
behandling og frivillig misbrugsbehandling og ved socialfaglige indsatser,