Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-03-2024
Enhed: SOA
Sagsbeh: JMH
Sagsnr.:2024 - 1524
Dok. nr.: 97402
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 250 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 250:
”Ministeren
bedes oplyse de forventede ventetider (minimum, median, maksimum)
på de offentlige sygehuse til hhv. udredning og behandling af kunstig knæ og hofte
for hele landet og hver region samt den forventede ventetid til udredning og
behandling på hver af de offentlige sygehuse. Tallene bedes opgjort pba. af
seneste tilgængelige tal og hvert kvartal i 2023 samt ventetiderne pr. 1/1 i 2022,
2021 og 2020 og 2019.”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen,
som oplyser følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen
har som bidrag til besvarelse opgjort det ønskede for
henholdsvis forventet ventetid til undersøgelse og behandling.
Det vurderes dog, at antallet af behandlingssteder på regionsniveau er for lavt til, at
det giver mening at beregne medianen som udtryk for middeltendensen.
./.
Opgørelserne fremgår af vedlagte bilag.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsdatastyrelsens bidrag og vil derudover bemærke,
at det fra start har været en høj prioriteret for regeringen at løse udfordringen med
lange ventetider på sygehusene. Derfor indgik vi i februar 2023 en aftale med Danske
Regioner, hvor vi prioriterede i alt 2 mia. kr. til en akutplan for sygehusvæsenet frem
mod udgangen af 2024. Formålet med aftalen er at lette det akutte pres på
sygehusene, og en aftalens tre målsætninger er, at ventetiderne er nedbragt inden
udgangen af 2024.
Jeg kan desuden bemærke patienter ved lange ventetider kan benytte retten til frit
sygehusvalg og det udvidede frie sygehusvalg.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde