Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-02-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: llje
Sagsnr.:2024 - 1309
Dok. nr.: 90386
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. januar 2024.
Spørgsmål nr. 242:
”Vil ministeren i fortsættelse af ministerens svar på spørgsmål 30-32
om
behandlingen af CIDP-patienter oplyse om, hvorvidt patienten bliver medinddraget i
beslutning om ned- og udtrapning af medicin, så dette føles trygt for begge parter
(læge og patient), og på et tidspunkt, hvor der er overskud til dette i patientens liv?”
Svar:
Jeg har ikke mulighed for at gå ind i konkrete forløb om patientinddragelse i
behandlingen, men jeg har stor forståelse for de patienter, der oplever, at de ikke i
tilstrækkelig grad bliver inddraget i beslutninger omkring deres behandling.
Generelt gælder det, at behandlingen af den enkelte patient, herunder også
behandling af CIDP-patienter, sker på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering. I
behandlingsøjemed skal lægen altid overveje og vurdere gevinster i forhold til
risikoen for fx komplikationer, hvorfor der kan være forskel på, hvordan de enkelte
patientforløb tilrettelægges.
Lægen skal sikre patientens informerede samtykke og give den information, som
patienten skal bruge som grundlag for sit samtykke. Det indebærer, at der, inden
patienten samtykker, er en dialog, hvor lægen og patienten udveksler oplysninger og
stiller spørgsmål, hvorefter lægen og patienten i fællesskab beslutter hvilken
behandling eller ændring i behandling, der skal iværksættes. Man har dog som
patient som udgangspunkt ikke krav på at bestemme indholdet af de ydelser, man
tilbydes i sundhedsvæsenet.
./.
Jeg kan derudover henvise til SUU alm. del spm. 31 og 32, der beskriver
nedtrapningen mere indgående for patienter med CIDP.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde