SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om kommentar til artiklen »Min chance for at overleve begrænses, fordi lægerne ikke må bruge den bedste kræftmedicin«, JP 5/10-23

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 103

Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 24-11-2023

Enhed: Lægemidler

Sagsbeh: vln

Sagsnr.:2023 - 5164

Dok. nr.: 55579

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 103 (alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. november

2023.

Spørgsmål nr. 103:

”Ministeren

bedes oversende talepapir fra samrådet 21/11-23 om Medicinrådets

prioritering af nye lægemidler.”

Svar:

Vedlagt er mit talepapir fra samråd I-L den 21. november 2023 om Medicinrådets

prioritering af nye lægemidler. Det bemærkes, at det talte ord gælder.

./.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om kommentar til artiklen »Min chance for at overleve begrænses, fordi lægerne ikke må bruge den bedste kræftmedicin«, JP 5/10-23

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 103

Offentligt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Enhed: Lægemidler

Sagsbeh.: Victoria Ladegaard Nellemann

Koordineret med:

Sagsnr.: 2023 - 5164

Dok. nr.: 50154

Dato: 14-11-2023

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Tirsdag den 21. november 2023 kl. 15-16, Folketingets Sundhedsudvalg]

Taletid: ca. 8 minutter

–

Antal ord: 1.132

Samrådstale vedr. spørgsmål I-L om Medicinrådet

Samrådsspørgsmål I

Vil ministeren redegøre for, om Medicinrådet i Danmark er mere restriktivt i sin

praksis end tilsvarende organer i andre lande, vi normalt sammenligner os med?

Og mener ministeren i bekræftende fald, at det er rimeligt, at danske patienter

som en konsekvens heraf er dårligere stillet i forhold til adgang til ny medicin end

f.eks. kræftpatienter i lande, vi normalt sammenligner os med? Der henvises til

”Min chance for at overleve begrænses, fordi lægerne ikke må bruge den bedste

kræftmedicin”,

Jyllands-Posten,

den 5. oktober 2023.

Samrådsspørgsmål J

Vil ministeren redegøre for, om Medicinrådet overholder de af Folketingets syv

vedtagne principper for prioritering indenfor sygehusmedicin, der tilsiger, at

Danmark fortsat skal være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler,

hvor der er dokumenteret mereffekt, når rådet tilsyneladende afviser behandling,

som godkendes i de lande, vi sammenligner os med? Der henvises til ”Det vil jeg

simpelthen ikke finde mig i.” Politikere

i opråb efter kritik fra førende læger og

syge patienter”, jf. berlingske.dk den 21. oktober 2023, og ”Min chance for at

overleve begrænses, fordi lægerne ikke må bruge den bedste kræftmedicin”,

Jyllands-Posten, den 5. oktober 2023.

Samrådsspørgsmål K

Vil ministeren redegøre for, om Medicinrådet overholder de af Folketingets syv

vedtagne principper for prioritering indenfor sygehusmedicin, der tilsiger, at ”det

skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med

lægemidler, som er afvist

til standardbehandling”, når læger gang på gang

oplever at få afslag på sådanne ansøgninger? Der henvises til ”Liv, der kan

forlænges, bliver ikke forlænget. Patienter, der kan blive raske, dør. Førende

læger retter skarp kritik”, jf. berlingske.dk, den

5. oktober 2023.

Samrådsspørgsmål L

Vil ministeren tage initiativ til at evaluere på, om Medicinrådets praksis er den

rette og herunder, om der er behov for at ændre på de rammer, som Medicinrådet

arbejder under?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).

Side 2

Spørgeren har spurgt til Medicinrådet. Herunder om Medicinrådet er

mere restriktivt end i andre lande, om rådet overholder det 5. og 7.

princip for prioritering af sygehusmedicin, og om jeg som minister vil

evaluere Medicinrådets praksis.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

***

Side 3

Prioritering i sundhedsvæsenet er en af de sværeste udfordringer, vi

har. Og prioritering af dyr sygehusmedicin udgør et særligt svært

dilemma.

På den ene side skal vi sikre, at der tages højde for den enkelte

patients behov. Og på den anden side skal vi sikre mest mulig sundhed

for pengene i Danmark.

Netop derfor tog jeg som sundheds- og ældreminister i 2016 initiativ

til de syv principper for prioritering af dyr sygehusmedicin.

Principperne fik dengang opbakning fra alle Folketingets partier.

Medicinrådets opgave er at vurdere nye behandlingers effekt i forhold

til den pris, virksomhederne forlanger, så ressourcerne i

sundhedsvæsenet rækker længst muligt. Det skal de gøre inden for

rammerne af de syv principper.

Det er vigtigt, at vi løbende sikrer, at de principper, vi i fællesskab

lagde til grund for Medicinrådet, også efterleves.

***

Side 4

Jeg vil gerne starte med at skitsere den situation, vi stod i før

Medicinrådet blev lavet.

Alene fra 2007 til 2016 var udgifterne til sygehusmedicin næsten

fordoblet

–

fra ca. 4,3 mia. kr. til ca. 8,1 mia. kr.

Samtidig var der i sundhedsvæsenet store frustrationer over, at meget

dyr medicin uden væsentlig klinisk merværdi slugte regionernes

budgetter.

Det betød nedskæringer på andre områder. Ikke mindst på det

personale, som er lige så afgørende som medicin for, at patienterne får

den behandling, som de har brug for.

Vi blev derfor på tværs af alle Folketingets partier enige om syv

principper for prioritering af dyr sygehusmedicin.

Det er de principper, som udgør hegnspælene for Medicinrådets

arbejde. Dem kan vi være stolte af. For selvom prioritering ikke er

nemt, er det helt nødvendigt.

***

Side 5

At det er nødvendigt at prioritere i sundhedsvæsenet, er et grundvilkår.

Det betyder ikke, at vi skærer ned. Tværtimod.

Denne regering har taget initiativ til et markant løft på

sundhedsområdet.

Siden regeringen tiltrådte for 11 måneder siden, har vi gennemført en

lang række tiltag.

Med aftalen om regionernes økonomi for 2024 løfter vi

sundhedsområdet med 1,35 mia. kr.

Og vi har indgået aftale med regionerne om en akutplan til 2 mia. kr.

Med de midler skal vi lette

presset på sygehusene, så de lange

ventelister kan begynde at blive bragt ned.

Ud over det vil regeringen med sundhedspakken afsætte 5 mia. kr.

varigt til et kvalitetsløft af sundhedsvæsenet.

Vi har allerede prioriteret de første af disse midler til kræftområdet.

Side 6

I år og næste år har vi sikret 400 millioner kroner til kræftområdet. Og

fra 2025 og frem tilfører vi 600 millioner kroner årligt til Kræftplan V,

som skal videreudvikle og fremtidssikre kræftområdet.

***

Side 7

Det er regionernes opgave at fordele midlerne på sundhedsområdet.

Og i den forbindelse har jeg en klar forventning om, at regionerne

sikrer, at Folketingets principper for prioritering af sygehusmedicin

efterleves.

Jeg følger løbende regionernes prioriteringsindsats. Og jeg kan se, at

der fortsat er et forbedringspotentiale.

Der er f.eks. udfordringer med Medicinrådets sagsbehandlingstider på

nogle områder.

Det skal rettes op, for at Folketingets 5. princip om hurtig

ibrugtagning af nye, innovative lægemidler efterleves.

Jeg kan konstatere, at Danske Regioner har igangsat en række

indsatser, som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne i

Medicinrådet. Det arbejde kommer jeg til at følge tæt.

***

Side 8

Jeg har også indskærpet over for regionerne, at jeg forventer, at de

sikrer, at Medicinrådet ikke er for restriktivt.

Danske patienter skal selvfølgelig kunne forvente en behandling, der

er på samme høje niveau som i vores nabolande.

Jeg ved, at der stilles spørgsmålstegn ved, at Medicinrådet nogle

gange giver afslag til lægemidler, som bliver anbefalet i andre lande.

Men det er vigtigt at huske, at det er svært at sammenligne

prioriteringsvalg på tværs af lande.

For eksempel kan patienter i Danmark regne med, at når Medicinrådet

har anbefalet et lægemiddel, vil de også få det tilbudt ude på

sygehusene.

I Sverige og England betyder en anbefaling ikke nødvendigvis, at

patienterne får tilbudt medicinen. Det er op til sygehusene selv, om de

vil prioritere medicinen i deres budgetter.

***

Side 9

Det er også afgørende for patienternes tillid til sundhedsvæsenet, at

regionerne sikrer, at Folketingets 7. princip overholdes.

Det skal være muligt

–

ud fra en konkret lægefaglig vurdering

–

behandle med lægemidler, som er afvist som standardbehandling af

Medicinrådet.

Jeg har derfor understreget over for regionerne, at patienterne skal

have adgang til at få taget individuelt stilling til deres sag.

***

Side 10

Jeg har stor forståelse for, at der er mange følelser knyttet til det her

område.

Det gælder ikke mindst, når vi hører om meget syge patienter, som har

haft forhåbninger til noget medicin, som de ikke kan få.

Samtidig skal vi ikke være blinde over for, at der florerer mange

påstande om Medicinrådet, som langt fra er hele sandheden.

Men man skal huske på, at når Medicinrådet afviser ny medicin, er det

langt fra altid, fordi betalingsvilligheden ikke er der.

Eksempelvis har Medicinrådet i alt vurderet 14 nye lægemidler til

brystkræft. 6 af dem er ikke blevet anbefalet. Og kun i én af sagerne

var den primære årsag prisen.

***

Side 11

Vi skal også huske, at Medicinrådet faktisk har været et afgørende

værktøj i at få bragt de høje priser på sygehusmedicin ned.

I 2022 revurderede Medicinrådet 13 lægemidler, som tidligere havde

fået afslag. I fem af sagerne endte det ud i en anbefaling. Og i alle fem

sager skyldtes det, at virksomheden havde valgt at sænke prisen.

I Medicinrådets levetid er 17 lægemidler blevet revurderet,

efter

virksomheden har sendt et nyt pristilbud.

I 11 af tilfældene har det ført til en fuld eller delvis anbefaling. Og i

mindst ét af de resterende tilfælde, blev målgruppen for den delvise

anbefaling udvidet som følge af prisfaldet.

Jeg mener, at Medicinrådet netop i disse situationer lever op til sit

formål på fineste vis.

Nemlig ved at sikre, at vi har råd til at tilbyde patienterne

både

den

bedste medicinske behandling på markedet.

at give dem den

omsorg og behandling, som de har brug for.

***

Side 12

For mig som minister er det en mærkesag, at vi bruger ressourcerne i

sundhedsvæsnet klogest muligt. Det kræver mere prioritering

–

ikke

mindre.

Prioritering handler jo også om at bruge mere tid på de mest syge

patienter. Dem der har størst behov. I de dele af landet, hvor der er

flest syge.

I stedet for de sunde og de raske, som måske kunne få dækket deres

behov et andet sted.

Robusthedskommissionen skønner, at op mod en femtedel af

sundhedsudgifterne kunne bruges bedre på grund fx overdiagnostik

eller behandling med lav effekt.

Derfor vil regeringen nedsætte et tværgående nationalt

prioriteringsråd, der skal sikre mest sundhed for pengene. Og herunder

f.eks. reduktion af overbehandling og øget patientinddragelse i

behandlingsvalg.

***

Tak for ordet.

Side 13