Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2809230_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-01-2024
Enhed: Beredskab og Smitsomme
Sygdomme
Sagsbeh: fss
Sagsnr.:2023 - 5121
Dok. nr.: 72110
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 160:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der gøres for at orientere alle evakuerede danske
statsborgere (både med og uden fast bopæl i Danmark, og uagtet om de har opholdt
sig i Gaza, Israel eller de besatte områder (Vestbredden)) om mulighederne for, at
kunne modtage sundhedsvæsenets hjælp, når de ankommer til Danmark, såfremt de
har behov for det, og som de har ret til, jf. brev af 13. oktober fra ministeriet
”Orientering vedr. evakuering”?”
Svar:
Den konkrete modtagelse af de evakuerede borgere og de informationer, der er
blevet givet, har varieret over perioden. Generelt er de danske statsborgere blevet
modtaget af de danske myndigheder og Røde Kors, der på et overordnet niveau har
vejledt dem om deres muligheder, herunder også på sundhedsområdet.
Derudover gælder det, at de evakuerede danske statsborgere efter ankomsten opnår
rettigheder efter de almindelige regler, når de har bopælsregistreret sig i Danmark. Af
den grund er der ikke iværksat efterfølgende særlige kommunikationsindsatser, idet
de hurtigt har kunne få adgang til sundhedsydelser på almindelig vis.
Jeg er stolt over, at vi i Danmark har et sundhedsvæsen, der kan træde til med en
hjælpende hånd, når danske statsborgere står i en akut og sårbar situation.
Beslutningen har sikret de evakuerede danske statsborgere adgang til
sundhedsydelser i den mellemliggende periode fra evakueringen og frem til, at de har
bopælsregistreret sig.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde