Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2816081_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-01-2024
Enhed: Data, Infrastruktur og
Cybersikkerhed
Sagsbeh: dto
Sagsnr.:2023 - 7258
Dok. nr.: 78977
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 154 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 154:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at midler, der udmøntes til
investeringer i teknologi, udstyr og IT, der skal understøtte ambitionen om mere
behandling tættere på patientens hjem, jf. sundhedsaftalen fra foråret 2022, går til at
udbrede implementeringen af løsninger, vi ved virker og har opbakning fra borgere
såvel som sundhedspersonale?”
Svar:
I december 2023 indgik regeringen en aftale med KL og Danske Regioner, om
udmøntning af 500 mio. kr. til mere behandling i eget hjem over perioden 2023-2028.
Aftalen er et led i udmøntningen af
Aftale om Sundhedsreform
fra maj 2022, hvor der
blev afsat en særskilt ramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr
til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem region,
kommune og praksissektor.
Aftalen indeholder fem konkrete indsatser for en styrket hjemmebehandling frem
mod 2028. Indsatserne er rettet mod digitale løsninger til borgere med kronisk
sygdom, udbredelse af digitale psykiatritilbud, digitale genoptræningstilbud i alle
kommuner, et Digitalt Først-princip samt et digitalt fundament for
hjemmebehandling og sammenhæng.
Mere behandling i eget hjem kan ikke ske, uden der er opbakning og tryghed
omkring, at det er de rigtige løsninger, der satses på. Derfor er der i udmøntningen
lagt en række forhold til grund, der skal understøtte netop det.
For det første baserer aftalen sig på, at de borgere der kan og vil bruge digitale
løsninger skal have mulighed for at tage aktiv del i egen behandling. Samtidig er det
vigtigt at understrege, at der fortsat vil være ikke-digitale tilbud til de borgere, som
ikke ønsker at anvende et digitalt tilbud.
Derudover er Behandlingsrådet tænkt ind i de konkrete løsninger. Aftaleparterne er
således enige om, at regionerne i 2024-2026 som en forsøgsordning skal tilbyde
sensorbaserede glukosemålere til en udvalgt gruppe af voksne med type-2 diabetes.
Ordningen skal følges af Behandlingsrådet, som skal vurdere om og i så fald hvilke
type-2 patienter, der er grundlag for at tilbyde sensorbaserede glukosemålere,
herunder forholdet mellem omkostninger og effekt. Parterne er enige om på denne
baggrund at tage stilling til, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte til en udvalgt gruppe af
patienter med type-2 diabetes.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om, hvordan det sikres, at midler, der udmøntes til investeringer i teknologi, udstyr og IT, der skal understøtte ambitionen om mere behandling tættere på patientens hjem går til at udbrede implementeringen af løsninger, vi ved virker og har opbakning fra borgere såvel som sundhedspersonale
Desuden er det aftalt, at regionerne arbejder videre med non-invasiv ventilation i
hjemmet (hjemme-NIV) til de sværest syge patienter med KOL, såfremt
Behandlingsrådet i første halvdel af 2024 kommer med en anbefaling herom.
Endvidere er aftaleparterne er enige om at følge anbefalingen fra
Robusthedskommissionen om at indføre et Digitalt Først-princip, så borgere som
udgangspunkt skal tilbydes en digital kontakt i stedet for et fysisk fremmøde i de
situationer, hvor det giver sundhedsfaglig og økonomisk mening, og hvor borgeren
ønsker det. Som led i aftalen skal der undersøges nye områder, som er velegnede til
et Digitalt Først-princip ved systematisk at indsamle viden om sundhedsfaglige og
tekniske muligheder og forudsætninger og afprøve løsninger og drøfte, hvad der er
egnet til landsdækkende udbredelse. Undersøgelsen skal tage udgangspunkt i de
mange lokale løsninger, der allerede i dag viser lovende resultater. De nuværende
digitale løsninger indenfor bl.a. KOL, hjertesvigt og diabetes bygger på
veldokumenterede videnskabelige undersøgelser.
Aftaleparterne vil desuden løbende adressere de udfordringer, der i dag forhindrer
de gode løsninger i at blive udbredt og understøtte, at når nye løsninger har vist sin
værdi ét sted i landet, så skal de tages i brug i hele landet. Som led heri er der behov
for at indarbejde et Digitalt Først-princip i vejledninger og retningslinjer i samarbejde
med relevante sundhedsfaglige aktører og myndigheder for at sikre kvalitet,
effektiviseringspotentiale, integration med sundhedsfaglige anbefalinger og
patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2