Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2822635_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-02-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: llje
Sagsnr.:2023 - 6978
Dok. nr.: 88795
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 143 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 143:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilket offentligt behandlingstilbud der findes til
kvinder, der efter graviditet får lidelsen rectus diastase? Vil ministeren herunder
tilkendegive, om ministeren mener, at tilbuddet i dag er godt nok?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Indledningsvist ønsker Sundhedsstyrelsen
at bemærke, at rectus diastase er en
fysiologisk tilstand hos alle kvinder under graviditet og umiddelbart efter en fødsel,
hvor graden af rectus diastase vil variere. For langt de fleste vil diastasen svinde til
(næsten) normal sammenlignet med før fødslen. For op mod 33% persisterer
diastasen et år efter fødslen, dog er det ikke klarlagt, hvorvidt alle har gener af
diastasen. Gener af persisterende diastase kan være funktionelle i form af for
eksempel lænderygsmerter eller gener ved belastning af bugvæggen, psykosociale og
kosmetiske gener. Det er sjældent, at tilstanden er behandlingskrævende, men hvis
der er behandlingskrævende funktionelle gener, som for eksempel følger af
utilstrækkeligt bugpres, er der følgende behandlingsmuligheder: 1) Træning af
bugmuskulaturen, og 2) kirurgisk korrektion.
Træning af bugmuskulaturen
Træning af bugmuskulatur bør være førstevalget. Den målrettede styrketræning af
kernemuskulaturen har til formål at bedre bugvægsfunktionen, og forværrer ikke
tilstanden. Der er ikke nok evidens til at kunne anbefale et bestemt træningsprogram.
Egen læge har mulighed for at henvise til fysioterapi på praksisområdet med tilskud
med henblik på træning af bugmuskulaturen.
Kirurgisk korrektion
Sundhedsstyrelsen har i forbindelse med udarbejdelse af bidrag anmodet Dansk
Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi (DSPR) om rådgivning.
Selskabet oplyser, at de er ved at færdiggøre en national faglig retningslinje for
kirurgisk korrektion af postgestationel rectus diastase med udgangspunkt i en
litteraturgennemgang på området. Retningslinjen vil indeholde en anbefaling om, at
der bør gå mindst to år fra sidste fødsel før kirurgi kan overvejes, og at der ikke bør
være planer om yderligere graviditet. Derudover anbefales det i den kommende
retningslinje, at kirurgisk korrektion ikke overvejes, før patienten har trænet
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om, hvilket offentligt behandlingstilbud der findes til kvinder, der efter graviditet får lidelsen rectus diastase
bugmuskulaturen i 3 måneder og/eller har tabt sig ved overvægt. Den almen
praktiserende læge har mulighed for at henvise til kirurgisk afdeling ved svære
symptomer, som vurderes kan være relateret til rectus diastase.
Med baggrund i den nuværende sparsomme evidens om bl.a. sammenhængen
mellem rectus diastase og gener som lænderygsmerter og inkontinensproblemer, og
da forbedring efter operation ikke er velundersøgt, ønsker selskabet flere data, før
der tages stilling til, hvem der i givet fald skal tilbydes en operation, hvornår i forløbet
og med hvilken operationstype. Retningslinjen vil derfor også indeholde en
anbefaling om, at der kun bør tilbydes kirurgisk korrektion af tilstanden i offentligt
regi i Danmark i forbindelse med et videnskabeligt studie.
Både mave-tarm-kirurgisk afdeling og plastikkirurgisk afdeling har en
behandlingsmæssig rolle for kvinder med persisterende rectus diastase;
forskningsmæssigt og operativt. Der findes forskellige operationsmetoder, både åben
abdominalkirurgi og via kikkertoperation, hvor der opereres gennem små huller i
bugvæggen.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2