Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-11-2023
Enhed: Udgifter
Sagsbeh: lbih
Sagsnr.:2023 - 4004
Dok. nr.: 31402
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. oktober 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange ansatte ministeren skønner at reglerne om
udlicitering af opgaver og efterfølgende kontrol af private aktørers opfyldelse af
kontrakterne kræver for kommunerne og regionerne?”
Svar:
Kommuner og regioner kan i dag vælge at lade private leverandører løse opgaver på
en lang række områder. På nogle områder er kommunerne og regionerne
forpligtigede til at tilvejebringe frit valg for borgerne ved at give private leverandører
mulighed for at varetage opgaven.
Der stilles ikke krav til kommuner og regioner om at registrere, hvor mange årsværk
der er beskæftiget med udlicitering af opgaver og efterfølgende kontrol af private
aktørers opfyldelse af kontrakterne. Den autoriserede kontoplan for kommuner og
regioner stiller ligeledes ikke krav om særskilt registrering af de administrative
udgifter, der er forbundet med udlicitering og efterfølgende kontrol. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er således ikke bekendt med centralt tilgængelige data, der kan
belyse spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde