Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2818231_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-01-2024
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: bdh
Sagsnr.:2023 - 6830
Dok. nr.: 63711
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. december
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 135:
”Vil
ministeren kommentere input fra professor, overlæge Sisse Rye Ostrowski til
næste nationale strategi om personlig medicin under udvalgets ekspertmøde 30/11-
23, hvor Sisse Rye Ostrowski tilkendegav, at lovgivningen bør justeres, så
forskningsdata (inklusiv genomiske data) kan indgå i almindelig lægelig diagnostik og
behandling, og at der bør etableres en samlet sundhedsdata-infrastruktur ét sted, så
forskellige data (register, journal, genomiske m.v.) kan integreres og (gen)bruges
–
optimalt der hvor sundhedsdata genereres
–
i sundhedsvæsnet. Vi har data og
kompetencerne i Danmark og forslaget vil bidrage til at indfri potentialet af vores
unikke sundhedsdata og bane vejen for udviklingen af et data-drevet sundhedsvæsen
med mere lighed i sundhed og mindre overbehandling.
Der henvises til videoen fra ekspertmødet (minuttal 15:09-15:15) og den fremviste
præsentation fra samme (side 9), jf. SUU alm. del
–
bilag 115
Tv fra Folketinget / Folketinget (ft.dk)”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst
følgende:
”Justitsministeriet
har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Datatilsynet,
som har oplyst følgende:
”1.
Det følger af databeskyttelsesforordningens
1
artikel 89, stk. 1, at
behandling af personoplysninger til bl.a. statistiske eller videnskabelige
formål skal være underlagt fornødne garantier for registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder i overensstemmelse med
forordningen.
Forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, giver adgang til at behandle
oplysninger til statistiske formål eller videnskabelige forskningsformål i
overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, på grundlag af EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om næste nationale strategi om personlig medicin
2818231_0002.png
Medlemsstaterne har således mulighed for at fastsætte nationale
særregler, som opstiller betingelser, der skal sikre fornødne garantier
for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved behandling
af oplysninger til bl.a. statistiske formål eller videnskabelige
forskningsformål. I Danmark udgør bl.a. databeskyttelseslovens
2
§ 10
en sådan national særregel.
Det følger af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1, at oplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10
må behandles, hvis behandlingen alene sker med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig
samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Endvidere fastsættes i databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, at de
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsens stk. 1, samt oplysninger,
som alene behandles i statistisk eller videnskabeligt øjemed efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6, ikke senere må behandles i
andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Begrænsningen efter databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, til behandling
af oplysninger behandlet i statistisk eller videnskabeligt øjemed udgør
en garanti for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
således som det kræves efter databeskyttelsesforordningens artikel 89,
stk. 1.
2.
Det er Datatilsynets opfattelse, at databeskyttelseslovens § 10 giver
en vid adgang til behandling af personoplysninger til statistiske og
videnskabelige formål. Imidlertid betinges denne vide adgang af, at
oplysningerne ikke behandles til andet end statistiske eller
videnskabelige formål og heller ikke senere behandles til sådanne
formål. Dette indebærer, at behandling af oplysningerne til brug for
eksempelvis patientbehandling eller til administrative formål ikke er
mulig.
Det bemærkes, at efter databeskyttelseslovens § 10, stk. 5, kan
sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren uanset
bestemmelsen i stk. 2 fastsætte regler om, at oplysninger
omfattet af stk. 1 og 2, som er behandlet med henblik på at udføre
sundhedsfaglige statistiske og videnskabelige undersøgelser, senere
kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den
registreredes vitale interesser.
Datatilsynet bemærker endvidere, at databeskyttelseslovens § 10 ikke
udgør det eneste grundlag for behandling af personoplysninger til
statistiske og videnskabelige formål. Personoplysninger kan således
behandles til statistiske og videnskabelige formål på grundlag af et
samtykke, som opfylder kravene i databeskyttelsesforordningens
artikel 4, nr. 11, og artikel 7, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, og artikel 9, stk.
2, litra a.
2
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om næste nationale strategi om personlig medicin
Hvis personoplysninger behandles på grundlag af et samtykke, finder
databeskyttelseslovens § 10 ikke anvendelse, og den dataansvarlige vil
ikke være afskåret fra at behandle personoplysningerne til andet end
statistiske eller videnskabelige formål. Den registrerede har imidlertid
ret til at trække sit samtykke tilbage, jf. databeskyttelsesforordningens
artikel 7, stk. 3.”
Supplerende kan jeg oplyse, at følgende fremgår af de specielle bemærkninger til
databeskyttelseslovens § 10, stk. 5:
”Det
er endvidere hensigten at udmønte
bemyndigelsen til at fastsætte regler, der tillader behandling af sådanne oplysninger i
situationer, hvor behandlingen vil være nødvendig af hensyn til varetagelse af den
registreredes vitale interesser i forbindelse med valg af konkret patientbehandling,
dvs. hvor behandling af oplysningerne sker som beslutningsstøtte for en
sundhedspersons beslutning om konkret
–
skræddersyet
–
patientbehandling
(personlig medicin) til patienter, som lider af livstruende sygdomme, som kan
behandles, forebygges eller lindres.”
Jeg er meget enig i, at det er vigtigt at indfri potentialet af vores unikke danske
sundhedsdata og dermed bidrage til mere effektiv patientbehandling i
sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at patienter og borgere har tillid til anvendelsen
af sundhedsdata. Samtidig er det vigtigt at være åben overfor, at lovgivningen kan
følge med den teknologiske udvikling, og at den, inden for rammerne af
databeskyttelsesreglerne, bedst muligt understøtter patientbehandlingen i klinikken.
Jeg kan desuden oplyse, at der i regi af
”Vision
for strategisk samarbejde om bedre
brug af sundhedsdata”, arbejdes for i de kommende år, at kunne etablere en ny
infrastruktur for sundhedsdata, som vil skulle danne grundlag for en ny måde at
arbejde med data på i sundhedsvæsenet
–
både inden for forskning, innovation,
klinik- og myndighedsarbejde. Løsningen indebærer, at der vil skulle etableres en
central, enstrenget juridisk håndtering og godkendelse om adgang til sundhedsdata,
samt at tilbyde brugerne adgang til at lave avancerede dataanalyser i sikre
analysemiljøer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 3