Dato 24-05-2024
Sagsnr. 05-9999-153
MABV
Kravspecifikation – afdækning af evidensgrundlaget for diagnostice-
ring og behandling af ME/CFS
1. Opgaven
Som led i en samlet vidensafdækning af evidens og erfaringer i forbindelse med lidelsen
ME/CFS (Myalgisk Encephalomyelitis/Chronic Fatigue Syndrome) skal der udføres en systema-
tisk afdækning af evidensgrundlaget for diagnosticering og behandling af ME/CFS.
Nærværende tilbudsindhentning er sendt til fem tilbudsgivere, som Sundhedsstyrelsen har
vurderet vil være i stand til at levere den efterspurgte ydelse.
Tilbuddet må ikke overstige 700.000 kr. ekskl. moms og skal leveres til Sundhedsstyrelsen se-
nest 7. juni 2024 kl. 12.00.
2. Baggrund
ME/CFS går også under navnet kronisk træthedssyndrom, og blandt symptomerne er udtalt
træthed eller udmattelse, og de, der rammes af lidelsen, oplever markant forringet livskvali-
tet. Vi ved endnu ikke, om der kan påvises en direkte årsag til lidelsen gennem sædvanlig di-
agnostik, fx blodprøver, scanninger eller røntgenbilleder. Lidelsen er derfor genstand for faglig
debat både ift. terminologi, diagnostik og behandling. En række patienter oplever sig ikke hørt
eller forstået i tilgangen til lidelsen i dag, og det tyder på, at der også er internationalt faglig
uenighed på området. Endelig vurderes det, at der de seneste år er kommet ny evidens på
området. Der er igangsat initiativer på området i Danmark de seneste år, herunder tilvejebrin-
gelse af højt specialiseret behandlingstilbud blandt andet målrettet ME/CFS-patienter.
På baggrund af ovenstående, er der et behov for at samle og vurdere nyeste viden på områ-
det.
3. Formål & målgruppe
Formål
Formålet med opgaven er at udarbejde en afdækning af evidensgrundlaget for udredning og
behandling af ME/CFS, som skal indgå i Sundhedsstyrelsens samlede vidensafdækning på om-
rådet. For uddybning af rapportens indhold, se afsnit 4.
1