Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2817999_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-01-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: LLJE
Sagsnr.:2023 - 6604
Dok. nr.: 60619
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 123 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 123:
”Ministeren
gav under samrådet 28/11-23 positivt tilsagn til, at udvalget vil kunne
blive inddraget under processen med vidensafdækningen af ME. Hvordan påtænker
ministeren konkret at inddrage udvalget?”
Svar:
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
da styrelsen skal facilitere processen med vidensafdækningen af ME.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
planlægger en åben indledende proces, hvor interessenter med
viden om CFS/ME, herunder faglige miljøer, faglige selskaber og patientforeninger,
får mulighed for at bidrage med forslag og materiale, som bør indgå i afdækningen af
evidensgrundlaget. Efter den indledende proces udarbejder Sundhedsstyrelsen en
beskrivelse af rammerne for afdækningen, herunder en tidsplan for udarbejdelsen,
som vil danne grundlag for indgåelse af en aftale med en ekstern leverandør.
Leverandøren vil være en uafhængig institution med dokumenteret erfaring
med forskningsgennemgang og evidensafdækning. Leverandøren vil arbejde
selvstændigt inden for rammebeskrivelsen og vil få overdraget de indsendte
forslag og bidrag.”
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg vil desuden sørge for, at
Sundhedsudvalget får tilsendt rammebeskrivelsen og en oversigt over de indsendte
forslag og bidrag til orientering.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde