SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om der i et graviditetsforløb er undersøgelser/scanninger m.v., som kan foretages på et tidligere tidspunkt end i dag med samme sikre konklusioner

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

2023

Sundhedsfaglige

aspekter forbundet med

at ændre abortgrænsen

SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om der i et graviditetsforløb er undersøgelser/scanninger m.v., som kan foretages på et tidligere tidspunkt end i dag med samme sikre konklusioner

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 2/53

Indhold

1. Introduktion ..................................................................................................................... 3

1.1. Afgrænsning ................................................................................................................... 4

2. Lovgivning ....................................................................................................................... 5

2.1. Lovgivning om levedygtighed og livstegn ..................................................................... 7

2.2. Sundhedspersonalets samvittighedsfritagelse ............................................................. 9

2.3. Særligt vedr. Grønland og Færøerne .......................................................................... 10

3. Aktuel praksis i Danmark............................................................................................. 11

3.1. Forud for beslutning om abort ..................................................................................... 11

3.2. Henvisning til abort ...................................................................................................... 12

3.3. Abortindgrebet.............................................................................................................. 15

3.4. Efter aborten ................................................................................................................ 18

4. Abort i udvalgte europæiske lande ............................................................................ 20

4.1. Internationale faglige anbefalinger .............................................................................. 22

5. Status på abortområdet ............................................................................................... 23

5.1. Data vedr. abort ........................................................................................................... 23

5.2. Effektivitet og sikkerhed ............................................................................................... 25

5.3. Psykiske reaktioner ved abort ..................................................................................... 30

6. Samrådspraksis ............................................................................................................ 32

6.1. Abortsamråd og abortankenævn ................................................................................. 32

6.2. Samrådspraksis ........................................................................................................... 33

7. Fosterdiagnostik ........................................................................................................... 36

7.1. Formålet med fosterdiagnostik .................................................................................... 36

7.2. Det aktuelle generelle tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser .......................... 37

7.3. Fosterdiagnostik og reproduktive valg ........................................................................ 39

7.4. Udvikling i fosterdiagnostik .......................................................................................... 40

8. Adgang til abort for gravide under 18 år ................................................................... 43

9. Mulige konsekvenser ved udvidelse af grænsen for fri abort ................................ 46

10. Sammenfatning ........................................................................................................... 49

Anvendte begreber ........................................................................................................... 51

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 3/53

1. Introduktion

Sundhedsstyrelsen er ved mail fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 1. maj 2023

blevet anmodet om at udarbejde et notat med overvejelser om de sundhedsfaglige

aspekter, som kan være forbundet med at hæve grænsen for fri abort til eksempelvis uge

16 eller uge 20. Det specificeres, at notatet bør adressere de sundhedsfaglige overvejel-

ser i forhold til både den gravide og fosteret. Desuden bedes Sundhedsstyrelsen vurdere

og beskrive eventuelle sundhedsfaglige konsekvenser forbundet med muligheden for

abort hos 15-17-årige uden forudgående samtykke fra forældrene. Sundhedsstyrelsens

notat skal, sammen med bl.a. bidrag fra Styrelsen for Patientklager vedr. Abortankenæv-

nets praksis, danne grundlag for et faktaark, som skal bruges i forbindelse med politiske

drøftelser om grænsen for fri abort samt om de 15-17-åriges ret til abort med eller uden

forældresamtykke.

Graviditetsuge

Graviditetsuge angiver antallet af uger en graviditet har varet, regnet fra sidste menstruations

første dag. Graviditetsugerne anføres i fulde uger + dage. En kvinde som har været gravid i 11

uger og 5 dage er således i graviditetsuge 12 (11+5). Se oversigt over graviditetsugerne i 1.

trimester nedenfor.

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Uge 5

Uge 6

Uge 7

Uge 8

Uge 9

Uge 10

Uge 11

Uge 12

1. uge

2. uge

3. uge

4. uge

5. uge

6. uge

7. uge

8. uge

9. uge

10. uge

11. uge

12. uge

0+0 til 0+6

1+0 til 1+6

2+0 til 2+6

3+0 til 3+6

4+0 til 4+6

5+0 til 5+6

6+6 til 6+6

7+0 til 7+6

8+0 til 8+6

9+0 til 9+6

10+0 til 10+6

11+0 til 11+6

Trimestre

Graviditeten er opdelt i tre perioder (trimestre), jf. nedenstående oversigt.

1. trimester

2. trimester

3. trimester

Graviditetsuge 1 (0+0) til 12 (11+6)

Graviditetsuge 13 (12+0) til 28 (27+6)

Graviditetsuge 29 (28+0) og resten af graviditeten

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 4/53

1.1. Afgrænsning

I nærværende notatgennemgås gældende lovgivning, praksis og anvendt teknologi i for-

bindelse med abort på forskellige tidspunkter i graviditeten. Notatet har ikke til hensigt at

pege på en bestemt grænse for den fri abort, men mulige fordele og ulemper ved fri abort

på forskellige tidspunkter i graviditeten diskuteres. Desuden er der et særligt fokus på at

beskrive de grænser for abort, der er fastsat gennem praksis, eksempelvis i abortsamrå-

dene. Overvejelser vedr. fosterdiagnostik beskrives. Endvidere beskrives de særlige for-

hold vedr. samtykke, der gælder 15-17-årige, som ønsker en abort.

Det har, på grund af den korte tidsfrist, ikke været muligt for Sundhedsstyrelsen at lave

en systematisk og omfattende gennemgang af den tilgængelig viden, udenlandske erfa-

ringer m.v. Sundhedsstyrelsen har ved udarbejdelsen af notatet rådført sig med en

række fagpersoner med særlig viden om sundhedsfaglige problemstillinger ifm. abort.

I notatet skrives konsekvent ’den gravide’/’kvinden’

fordi den gravide i henhold til lovgiv-

ningen har beslutningskraft ift. ønsket om abort, fosterdiagnostik mv. For mange gravide

er det naturligt at overvejelse og beslutning om graviditet og abort foretages i samarbejde

med barnets far, den gravides partner eller andre fortrolige.

Notatet kommer ikke nærmere ind på etiske overvejelser i relation til ændrede abort-

grænser. Der henvises til Det Etiske Råd, der arbejder på en udtalelse angående en

eventuel ændring af abortgrænsen. Udtalelsen er planlagt til offentliggørelse primo okto-

ber 2023.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 5/53

2. Lovgivning

Den nuværende ret til provokeret abort blev indført ved lov i 1973. Centralt for loven er

grænsen for den fri abort, der blev fastsat til udgangen af 12. graviditetsuge (11+6). På

daværende tidspunkt blev alle aborter inden for denne grænse udført kirurgisk. Det frem-

går af betænkning udarbejdet til 2. behandling af loven, at en del af baggrunden for fast-

læggelsen af grænsen var data, der viste en større risiko for komplikationer ved abort ef-

ter uge 12

. Det må dog antages, at der ved tidspunktet for lovens vedtagelse ikke var

tale om en skarpt defineret grænse ud fra rent sundhedsfaglige kriterier, hvorfor fastlæg-

gelsen må anses for at være pragmatisk, med inddragelse af både sundhedsfaglige og

ikke-sundhedsfaglige forhold.

Retten til fri abort følger af Sundhedslovens kapitel 25, der beskriver betingelserne for

svangerskabsafbrydelse, se også boks nedenfor.

Yderligere bestemmelser vedr. frem-

gangsmåden ved anmodning og udførelse af abort samt vedr. de regionale abortsamråd

fremgår af lovens kapitel 27 og 28. Lovens bestemmelser er præciseret i Vejledning om

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

samt Cirkulære om behandling af sager om

svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

. Det følger af reglerne, at en gravid, der er

fyldt 18 år, uden tilladelse eller andet samtykke kan få sin graviditet afbrudt, hvis indgre-

bet kan foretages inden udgangen af graviditetsuge 12. I tilfælde, hvor kvinden pga. psy-

kisk lidelse, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er

ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, skal kvinden dog ansøge om tilladelse

til abort ved ét af de regionale abortsamråd, selvom det er inden udgangen af graviditets-

uge 12. Det gælder også, hvis kvinden er under 18 år, ugift og der ikke foreligger sam-

tykke fra forældremyndighedens indehaver(e).

Hvis den gravide ønsker abort efter uge 12, skal hun ansøge om tilladelse hertil fra ét af

de regionale abortsamråd. Kriterierne for, at tilladelse kan gives, fremgår af lovens § 94

(se boks nedenfor) og kan bl.a. være, hvis der er konstateret en alvorlig misdannelse hos

fosteret, af hensyn til den gravides helbred eller livssituation, hvis det vurderes, at den

gravide ikke kan drage omsorg for barnet, eller hvis graviditeten er resultat af et seksuelt

overgreb.

Hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan der kun gives tilladelse til abort, så-

fremt noget med afgørende vægt taler for, at barnet på grund af arvelige anlæg, beskadi-

gelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Kvinden kan, uden særlig tilladelse, få graviditeten afbrudt efter uge 12, hvis indgrebet er

nødvendigt for at afværge fare for kvindens liv eller fare for en alvorlig forringelse af

Betænkning over forslag til lov om svangerskabsafbrydelse mv. (Afgivet af udvalget den 5. marts 1970).

Sundhedsloven, LBK nr. 1011 af 17/06/2023

Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, VEJ nr. 57 af 16/06/2004.

Cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, CIR nr. 23 af 03/04/2006.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 6/53

hendes legemlige eller sjælelige helbred. Det følger af loven og praksis, at dette foreta-

ges efter konkret lægefaglig vurdering.

I forbindelse med abort er der en række sundhedsfaglige ydelser, herunder rådgivning,

henvisning, udførelse af selve indgrebet og sundhedsfaglig opfølgning. Disse er alle ydel-

ser, som bopælsregionen skal tilbyde kvinden, enten på sygehus eller i praksissektor, på

lige fod med øvrige sundhedsydelser jf. lovens kapitel 13-20 m.v., og er derfor vederlags-

fri for kvinder med bopæl i Danmark og øvrige, der er berettiget hertil. I praksis dokumen-

teres dette ved forevisning af sundhedskort. Sundhedslovens kapitel 26 har tilsvarende

bestemmelser for reduktion af antallet af fostre ved flerfoldsgraviditet, såkaldt fosterre-

duktion. Disse bestemmelser, de sundhedsfaglige forhold ved fosterreduktion samt hånd-

tering efter fødsel beskrives dog ikke nærmere i nærværende notat. Det er dog væsent-

ligt at bemærke, at såfremt man ønsker at ændre lovgivning vedr. grænsen for fri abort,

vil det være nødvendigt også at revidere lovgivningen vedr. fosterreduktion.

Sundhedsloven om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

§ 92.

En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages

inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget,

fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.

§ 93.

Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit

svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for

en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udeluk-

kende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet.

§ 94.

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse,

hvis

svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af

den gravides helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig

sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold,

graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-

224,

der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom

i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke for-

mår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

Sundhedsloven, LBK nr. 1011 af 17/06/2023, afsnit VII.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 7/53

den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage

omsorg for barnet på forsvarlig måde eller

svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en

alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således

at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for fa-

miliens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgø-

relsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øv-

rigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Stk. 2.

Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder an-

søgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide for den

forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Stk. 3.

Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun

gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

Tidligere abortlove overlod det helt til myndighederne at tage stilling til abort på kvindens

vegne, herunder at foretage de fornødne etiske overvejelser. Loven specificerede accep-

table årsager til en abort, og kvinden skulle bevise, at hun havde disse grunde til at få be-

vilget abort. Medicinske årsager var mere acceptable, mens sociale årsager som mang-

lende evne til at tage sig af et barn blev tillagt ringe betydning.

Den nuværende danske abortlovgivning indeholder ikke en etisk stillingtagen, hvis abor-

ten finder sted før uge 13. Loven giver dermed den gravide en politisk baseret ret til selv

at bestemme, om hun ønsker at få foretaget en abort, og det er således den gravide selv,

der skal foretage de etiske overvejelser. Ved aborter efter uge 12, overlades disse til

samfundet, repræsenteret ved de regionale abortsamråd.

2.1. Lovgivning om levedygtighed og livstegn

Ifølge Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion

sker vurderingen af le-

vedygtighed i forhold til det enkelte foster. Det afgørende er, om der er en realistisk udsigt

til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte ind-

greb kommer til verden ved en naturlig fødsel.

Der er som udgangspunkt hjælpepligt i forhold til et levendefødt barn. Såfremt lægen ef-

ter en samlet vurdering finder, at barnet er levedygtigt, skal fornøden behandling iværk-

sættes. Såfremt det vurderes, at barnet er uafvendeligt døende, skal fornøden omsorg

gives. I de fleste tilfælde vil det ikke volde problemer at fastslå, om barnet/fosteret umid-

delbart efter sin ankomst til verden lever. Der kan dog være tilfælde, hvor den

Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. VEJ nr 25 af 04/04/2006.

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/mt/2006/25

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 8/53

sundhedsprofessionelle kan være i tvivl, hvis der er forbigående svage eller usikre livs-

tegn, før døden med sikkerhed er indtrådt.

I Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv.

beskrives hvad der forstås ved

livstegn, levendefødsel mv., samt hvilken praksis der bør efterleves. Ved livstegn forstås:

vejrtrækning, hjerteslag, pulsation i navlesnoren, eller tydelige bevægelser. Hvis mindst

ét af disse tegn på liv iagttages efter at barnet/fosteret er født, betragtes det som et le-

vendefødt barn. Dette gælder uanset hvornår i graviditeten fødslen finder sted, og uan-

set, om der er tale om en provokeret abort, en spontan abort eller en spontant indsæt-

tende fødsel.

At barnet er levendefødt, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er levedygtigt.

Et uafvendeligt døende barn vil således altid i juridisk forstand være et levendefødt barn.

Levedygtighed

I Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion fremgår det, at vurderingen af le-

vedygtighed sker i forhold til det enkelte foster og at det afgørende er, om der er en realistisk

udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte

indgreb kommer til verden ved en naturlig fødsel.

I praksis er et fosters levedygtighed afhængig af lang række forhold. Fosterets gestationsalder

(dvs. graviditetslængden) er et væsentligt parameter, men fosterets vægt, eventuelle syg-

domme og misdannelser spiller også ind. Endelig har adgangen til neonatale kompetencer og

udstyr betydning for levedygtigheden. Det betyder, at der ikke er en bestemt ugegrænse, hvor

et foster må antages at være levedygtigt. Det vil således være en individuel lægefaglig vurde-

ring, om der er ’en realistisk udsigt til, at fosteret vil kunne overleve nogle uger’ på det tids-

punkt, hvor det overvejes at afbryde graviditeten.

Tabel 2 viser overlevelsen blandt ekstremt tidligt fødte, dvs. børn født i uge 22-27, i en femårig

periode fra 2017-2021. Tabellen viser, at der blandt 111 børn født i uge 23 var 56 (51%), som

viste livstegn ved fødslen, og kun 9 (sv.t. 16% af de levendefødte), som fortsat var i live fire

uger efter den oprindelige terminsdato. Det fremgår af tabellen, at sandsynligheden for at

være levendefødt og at overleve, stiger med stigende graviditetslængde og for alvor stiger ef-

ter uge 24. Sandsynligheden for at overleve en fødsel i uge 22 er meget lille.

Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. VEJ nr 9623 af 31/08/2005.

https://www.retsinformation.dk/eli/rets-

info/2005/9623

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 9/53

Tabel 2:

Antal levendefødte og overlevelse fire uger efter oprindelig termin blandt ekstremt tidligt fødte for-

delt på gestationsalder. Tabellen er baseret på tal fra Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN), Årsrap-

port 2021.

Graviditetslængde

Uge 22

179

(37)

- (2)

Uge 23

111

(51)

(16)

Uge 24

169

121

(71)

(62)

Uge 25

205

166

(81)

127

(77)

Uge 26

221

190

(86)

159

(84)

Uge 27

299

277

(93)

251

(91)

Samlet antal børn født i

perioden 2017-2021

Heraf levendefødte, dvs.

med livstegn*, n (%)

Antal af de levende-

fødte, som stadig er i

live 4 uger efter oprinde-

lig termin, n (%)

* Livstegn defineret som vejrtrækning, hjerteslag, pulsation i navlesnoren, eller tydelige bevægelser jf. Vej-

ledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv.

Af samme vejledning fremgår det, at hvis der er gået mindst 22 fulde uger af graviditeten

(uge 22+0), betragtes fosteret juridisk som et barn. Hvis barnet ikke viser livstegn ved

fødslen, er der tale om en fødsel af dødt barn (dødfødsel). Det betyder, at der, jf. sund-

hedslovens §189, stk.1, skal udføres ligsyn og udstedes dødsattest efter ligsynslovens

bestemmelser. Det gælder også, hvis der er tale om en provokeret abort. Ligsynslovens

bestemmelser gælder ikke, hvis der er tale om spontan eller provokeret abort uden livs-

tegn, før der er gået 22 fulde uger af graviditeten.

Forældrene har pligt til at sørge for en begravelse/bisættelse, hvis de har mistet et leven-

defødt barn (uanset hvornår i graviditeten) og/eller hvis barnet er dødfødt i efter uge 22.

2.2. Sundhedspersonalets samvittighedsfritagelse

Sundhedslovens §102 har en særlig bestemmelse, der gør, at læger, sygeplejersker, jor-

demødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, samt studerende inden for

disse fag, kan fritages fra at foretage eller medvirke til abortindgreb, hvis det strider mod

deres etiske eller religiøse opfattelse. Der er ikke tilsvarende bestemmelser for andre

sundhedsydelser i dansk sundhedslovgivning.

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte (DKN) Årsrapport 2021.

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram. 2021.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 10/53

2.3. Særligt vedr. Grønland og Færøerne

Grønland indførte i 1975 den samme lovgivning vedr. svangerskabsafbrydelse som Dan-

mark havde indført i 1973. Færøerne har derimod til i dag fastholdt den lovgivning der var

gældende for Danmark fra 1956 og frem til 1973.

9,10

Lov nr. 177 af 23. juni 1956 om foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., sum seinast broytt við løgtingslóg nr. 168 frá

16. desember 2021

https://www.logir.fo/Lov/177-fra-23-06-1956-nr-177-af-23-juni-1956-om-foranstaltninger-i-anledning

Anordning om ikræfttræden for Færøerne af sundhedsloven, 22. juni 2018.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 11/53

3. Aktuel praksis i Danmark

3.1. Forud for beslutning om abort

Forløbet forud for en abort, vil være forskelligt afhængigt af indikationen for den gravides

ønske om abort, hvor fremskreden graviditeten er, og hvor afklaret den gravide er. En

kvinde, der ønsker at afbryde sin graviditet, kan henvende sig enten til en læge eller til et

regionsråd.

11,12

Hvis den gravide ønsker det, kan hun rette henvendelse til en anden

læge end sin sædvanlige

, dvs. at hun også kan henvende sig til fx en anden praktise-

rende læge eller en privatpraktiserende gynækolog.

Nedenfor beskrives, hvad der typisk går forud for en abort, som foretages før hhv. efter

uge 12. Særligt forholdene vedr. ansøgning om og henvisning til abort, er forskellige af-

hængig af, om der er tale om en abort før eller efter uge 12. De undersøgelser, der udfø-

res og kravene om information og vejledning til den gravide forud for indgrebet, er der-

imod sammenlignelige uanset, hvornår i graviditeten aborten foretages.

3.1.1. Abort før udgangen af uge 12

Ved en abort før udgangen af uge 12 (dvs. til og med 11+6), vil det typiske forløb være,

at den gravide henvender sig til den almen medicinske lægepraksis (praktiserende

læge), som hun er tilmeldt, med henblik på undersøgelse og henvisning til abort. Lægen

bekræfter graviditeten ved undersøgelse af en urinprøve og anslår graviditetslængden

(gestationsalderen) ud fra den gravides oplysninger om sidste menstruations første dag.

Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse af den gravide, hvor en vurdering af liv-

moderens størrelse kan underbygge vurderingen af graviditetens længde, særligt ift. om

graviditeten er tæt på eller har overskredet uge 12, som kan tilsige henvisning til hurtig

vurdering på sygehus m.v. Lægen vil desuden tage prøve fra livmoderhalsen for klamy-

dia og evt. andre bakterier med henblik på forebyggelse af infektion ifm. et abortindgreb.

3.1.2. Abort efter uge 12

Ved abort efter uge 12 (dvs. fra og med 12+0) og frem, vil det afhænge af indikationen for

at søge en abort, hvilken læge den gravide har den primære kontakt til (se afsnit 3.2). De

undersøgelser, der foretages for at bekræfte graviditeten, fastslå graviditetslængden og

forebygge infektion ifm. et abortindgreb, er i høj grad overlappende med undersøgel-

serne før udgangen af uge 12.

3.1.3. Vejledning om indgrebet

Det følger af sundhedslovens § 100 at lægen skal oplyse den gravide

om ”... indgrebets

beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet

Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, VEJ nr. 57 af 16/06/2004.

Cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, CIR nr. 23 af 03/04/2006.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 12/53

med indgrebet”, hvilket må antages at gælde både kirurgisk indgreb –

som var standard

ved lovens affattelse

–

og medicinsk abort. Den gravide skal oplyses om dette uanset

hvornår i graviditeten en abort ønskes gennemført. Det er endvidere lægens ansvar at

gøre den gravide bekendt med, at der er muligheder for at søge social, økonomisk eller

personlig støtte både til at gennemføre graviditeten og støtte efter barnets fødsel. Endelig

kan den gravide gøres bekendt med muligheden for at bortadoptere barnet.

Både den gravide og den henvisende læge skal skrive under på, at den gravide har fået

ovenstående vejledning og er blevet vejledt om muligheden for at få støttesamtaler før og

efter indgrebet.

3.1.4. Vejledning om støttesamtaler

Lægen skal informere den gravide om muligheden for at få en støttesamtale før og efter

aborten. Støttesamtalen skal foregå på en anden dag end dén dag, hvor graviditetsun-

dersøgelsen finder sted. Samtalen(erne) kan foregå hos praktiserende læge, i speciallæ-

gepraksis eller på gynækologisk-obstetrisk sygehusafdeling, som tilbud i visse kommu-

ner, eller der kan tilbydes rådgivning hos Mødrehjælpen, Sex & Samfund eller andre ak-

tører i civilsamfundet. Formålet med samtalen før en abort er, at give den gravide den

nødvendige information og støtte til selv at træffe valget om at fortsætte eller afbryde gra-

viditeten. Under samtalen skal den rådgivende part undgå at påvirke den gravides eget

reproduktive valg, men skal forsøge at give hende et så fuldstændigt grundlag som mu-

ligt at træffe beslutningen på.

3.2. Henvisning til abort

Afhængigt af lægens vurdering af graviditetslængde samt af kvindens ønsker, kan lægen

henvise den gravide til udførelse af abort på enten regionalt sygehus, privathospital eller i

gynækologisk speciallægepraksis. Abort kan, før udgangen af uge 12, foretages på of-

fentlige eller private sygehuse eller ved speciallæge i gynækologi og obstetrik. Ca. 45%

af alle aborter, og særligt de tidlige medicinske aborter, foretages i speciallægepraksis.

Efter uge 12 og frem må aborter kun foretages af læger på regionale sygehuse.

Generelt tilstræber både regionale sygehuse og gynækologisk speciallægeparksis kort

ventetid til både forundersøgelser og udførelse af abort for abortsøgende kvinder. Dette

gælder særligt hvis graviditetslængden er tæt på grænsen for medicinsk abort, fri abort

m.v. eller hvis henvisende læge er usikker på graviditetslængden, hvor sygehus eller

speciallægepraksis generelt skal tilbyde tid førstkommende hverdag.

VEJ nr. 25 af 0470472006.

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25

Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Gynækologi og Obstetrik. Sundhedsstyrelsen, 2022

Specialevejledning for gynækologi og obstetrik.

Sundhedsstyrelsen, 2023.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 13/53

3.2.1. Henvisning til abort før udgangen af uge 12

Når den gravide modtages på sygehus eller i speciallægepraksis, foretages der en ultra-

lydsskanning af fosteret for præcist at fastlægge graviditetslængden og øvrige relevante

forhold, herunder om graviditeten er placeret inden i livmoderen. En graviditet uden for

livmoderen er en sjælden men potentiel livstruende tilstand, som har et særligt forløb, der

ikke beskrives yderligere i dette notat. Fordele og ulemper ved forskellige abortmetoder

drøftes med den abortsøgende kvinde, med udgangspunkt i hendes præferencer, faglige

retningslinjer m.v.

Den gravide udfylder, sammen med henvisende læge, en anmodning om svangerskabs-

afbrydelse via blanket A.

Hvis den gravide er under 18 år og ugift, eller ikke er myndig,

skal der endvidere foreligge tilladelse fra, så vidt muligt, begge forældremyndighedsinde-

havere eller værge på blanket B.

Ved manglende samtykke fra en eller begge forældre,

kan den gravide søge abortsamrådet om tilladelse til abort.

3.2.2. Henvisning til abort efter uge 12

Ved abort efter graviditetsuge 12 og frem henvises den gravide til sygehus, hvor der fore-

tages en ultralydsskanning af fosteret, som beskrevet i afsnit 3.2.1. Som ved abort før ud-

gangen af uge 12, skal den gravide, sammen med henvisende læge, udfylde en anmod-

ning om svangerskabsafbrydelse via blanket A og evt. blanket B.

Hvis den gravide ønsker en abort efter udgangen af uge 12, skal der endvidere indsen-

des en anmodning til samrådet i hendes bopælsregion. Det er lægens ansvar at hjælpe

med anmodningen, eller sikre, at en anden sundhedsperson hjælper den gravide. Forlø-

bet med at anmode om tilladelse til abort er forskellig alt efter, hvilken indikation der er for

ønsket om abort.

Anmodning om abort på baggrund af fostermedicinske undersøgelser

Hvis det i forbindelse med de fostermedicinske undersøgelser, bliver konstateret, at fo-

steret har alvorlige misdannelser eller kromosomafvigelser, bliver den gravide tilbudt én

eller flere samtaler med en specialist i fostermedicin (føtalmediciner) på den gynækologi-

ske afdeling om prognose, betydning af sygdommen/tilstanden, evt. behandlingsmulighe-

der samt hjælpe- og støtteforanstaltninger.

For at belyse disse spørgsmål bedst muligt,

skal den gravide, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for fosterdiagnostik, have mulig-

hed for i den akutte situation at tale med et multidisciplinært team med læger fra rele-

vante specialer (fx børnekirurgi, kardiolog, neurolog og/eller genetiker). Endelig skal den

gravide oplyses om muligheden for at få supplerende information og rådgivning fra rele-

vante handicaporganisationer.

Blanket A:

https://stpk.dk/media/wkagndrx/blanket-a-anmodning-om-svangerskabsafbrydelse-fosterreduktion-over-18-

%C3%A5r.pdf

Blanket B: https://stpk.dk/media/wjglj0xg/blanket-b-anmodning-om-svangerskabsafbrydelse-fosterreduktion-for%C3%A6ldre-

myndighedsindehaver.pdf

Retningslinjer for fosterdiagnostik.

Sundhedsstyrelsen 2017, opdateret november 2020.

Sundhedsloven §100 stk. 6

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 14/53

Hvis den gravide ønsker en abort, er det som udgangspunkt den gynækologiske afdeling,

der står for at indsende anmodningen om abort til det regionale samråd, efter at den gra-

vide er blevet vejledt om indgrebet og om muligheden for støttesamtaler, som beskrevet i

afsnit 3.1.3 og 3.1.4.

Ved anmodning om abort på fostermedicinsk indikation, er det den skriftlige anmodning,

som udgør det primære grundlag for abortsamrådets afgørelse. Anmodningen skal derfor

indeholde en grundig beskrivelse af de fosterdiagnostiske undersøgelser, behandlings-

muligheder, prognosen for fosteret/barnet samt fosterets tilstand i øvrigt.

En tilladelse til abort forudsætter, at lidelsen, som kan være af fysisk eller psykisk karak-

ter, er alvorlig. Tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation gives ikke kun ved be-

kræftet sygdom, men kan også gives, hvis der er fare for, at fosteret/barnet udvikler en

alvorlig lidelse. Jo mere fremskreden graviditeten er, jo mere alvorlig skal lidelsen være

for at tilladelse til abort bliver givet.

Anmodning om abort på baggrund af kvindens sociale forhold (social indikation)

Sociale forhold, som anført i Sundhedslovens § 94 stk. 1 nr. 4-6, omfatter situationer,

hvor den gravide på grund af

’legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke for-

mår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde’,

eller hvor

’den gravide på grund af

ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig

vis’.

Hvis en gravid efter graviditetsuge 12 ønsker en abort pga. sociale forhold, såkaldt social

indikation, vil hun ofte rette kontakt til den praktiserende læge, som hun er tilknyttet. Den

praktiserende læge vil som hovedregel tage den første samtale med den gravide, hvis

hun er i tvivl om hun ønsker at gennemføre graviditeten. Lægen er forpligtet til at vejlede

den gravide om indgrebet og om muligheden for støttesamtaler, som beskrevet i afsnit

3.1.3 og 3.1.4.

Hvis den gravide træffer valg om at få en abort, skal lægen henvise hende til en ultralyds-

skanning på det lokale sygehus med henblik på at fastslå, hvor fremskredet graviditeten

er. Herefter vil den gynækologiske afdeling, hvor ultralydsskanningen foretages, rette

henvendelse til det regionale abortsamråd.

Når samrådet har modtaget henvendelsen om, at en gravid ønsker en abort på social in-

dikation, bliver den gravide indkaldt til en samtale med en socialrådgiver og/eller eventu-

elt en psykiater. Formålet med samtalen er at afdække den gravides sociale situation og

mulighed for at tage vare på et barn. Ved anmodning om abort på social indikation, er det

den journal, der udfærdiges efter samtalen med den gravide, som udgør det primære

grundlag for abortsamrådets afgørelse.

Retningslinjer for fosterdiagnostik.

Sundhedsstyrelsen 2017, opdateret november 2020.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 15/53

Nogle sygehuse har vejledninger om, hvilke oplysninger en anmodning til det regionale

samråd bør indeholde. De omfatter eksempelvis en beskrivelse af den gravides egen op-

fattelse af situationen og ønsket om abort, den sociale situation inkl. opvækst, familie og

netværk, boligforhold, uddannelse og arbejde, husstandens økonomi, forholdet til barne-

faderen, den gravides nuværende og tidligere helbred, funktionsevne, medicin, evt. mis-

brug samt en klinisk vurdering ved den sundhedsperson, der udfærdiger anmodningen.

I de enkelte tilfælde, hvor kvinden endnu ikke har besluttet sig, vil det oftest være den

praktiserende læge, der retter henvendelse til abortsamrådet, på baggrund af en samtale

med kvinden.

Svar på anmodning om abort fra de regionale abortsamråd

De regionale samråd holder faste møder én eller flere gange om ugen. Behandlingen af

anmodning om tilladelse til abort kan i særlige tilfælde på fostermedicinsk indikation fore-

tages samme dag som ansøgningen indsendes. Samrådet træffer beslutning om ansøg-

ningen på baggrund af det skriftlige materiale, der er indsendt. Ved behov kan samrådet

vælge at indhente supplerende oplysninger. Når beslutningen er truffet, bliver den gra-

vide ringet op og får besked om afgørelsen. Besked om afgørelsen vil også blive sendt til

sygehuset og til den praktiserende læge. Hvis den gravide får tilladelse til abort, bliver

hun herefter kontaktet af den henvisende sygehusafdeling og får tid til selve indgrebet.

Hvis den gravide får afslag på ansøgningen om abort, kan hun anke afgørelsen til Abort-

ankenævnet, som beskrevet i afsnit 6.1.

3.3. Abortindgrebet

3.3.1. Abort før udgangen af uge 12

I Danmark foretages langt de fleste aborter før udgangen af uge 12 som medicinske

aborter.

Generelt anbefales medicinsk abort frem til udgangen af uge 9.

Før begyndelsen af uge

8, er medicinsk abort generelt mere effektiv end kirurgisk abort.

Kirurgisk abort er den foretrukne metode til abort fra uge 10 til 12. Medicinsk abort kan

tilbydes fra uge 10, men vil være mindre effektiv med risiko for at medicinen skal genta-

ges eller, at der skal foretages en udskrabning for at sikre, at alt graviditetsvævet er fjer-

net.

Ved medicinsk abort indledes aborten på hospital eller i speciallægepraksis ved at den

gravide indtager en tablet, som indeholder det syntetiske hormon mifepriston. Hormonet

Medicinsk abortus provocatus

–

1. trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2014.

Kirurgisk provokeret abort i første trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2013.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 16/53

blokerer det naturlige graviditetshormon progesteron, og hæmmer dermed den videre ud-

vikling af graviditeten.

Kvinden går som regel hjem kort efter indtagelsen af medicinen. Mange vil begynde at

bløde i løbet af de første to dage efter, indtag af pillerne, som tegn på, at livmoderen er i

gang med at udstøde en graviditet, der er gået til grunde.

Herefter indtager kvinden tabletter eller stikpiller, der indeholder det syntetiske hormon

misoprostol, der virker på muskulaturen i livmoderen så livmoderhalsen blødgøres og liv-

modervæggen trækker sig sammen, således at graviditetsvævet udstødes. Kvinden ta-

ger selv medicinen derhjemme.

De fleste aborterer i løbet af få timer efter indtagelse af misoprostol, og næsten alle har

aborteret inden for det første døgn. Aborten sker ved en kraftig blødning, hvor der evt.

kan ses klumper af graviditetsvæv. Blødningen varer normalt nogle dage, men nogle

kvinder har blødninger i op til et par uger. Mange oplever kraftige smerter i forbindelse

med aborten og man opfordres til at bruge smertestillende medicin, i form af paracetamol

(panodil m.v.) eller lægemidler af typen NSAID (ibuprofen m.v.)

En kirurgisk abort gennemføres ved et kirurgisk indgreb, hvor livmoderhalsen først udvi-

des ved hjælp af instrumenter hvorefter livmoderen tømmes med et rørformet sug og ud-

skrabning. Under indgrebet er kvinden i kortvarig bedøvelse. Typisk vil lægen, der udfø-

rer aborten, afslutte indgrebet ved at lave en ultralydsundersøgelse af livmoderen for at

sikre at den er tom.

Forud for kirurgisk abort vil kvinden typisk blive tilbudt forbehandling med misoprostol for

at blødgøre og udvide livmoderhalsen. Selve indgrebet tager ca. 10 minutter, og kvinden

kan typisk gå hjem efter få timer. De fleste oplever blødning og menstruationslignende

smerter i de første dage efter aborten.

3.4.2 Abort efter uge 12

En abort fra uge 13-14 kan udføres som en medicinsk abort eller et kirurgisk indgreb,

hvor der foretages en udskrabning af livmoderen, hvis kvinden ønsker det og den nød-

vendige ekspertise er til rådighed på afdelingen. I uge 13 er der omtrent lige mange,

der får udført kirurgisk og medicinsk abort, mens de fleste aborter i uge 14 udføres som

medicinsk abort under indlæggelse

. Fra påbegyndt uge 15 og frem foregår indgrebet

udelukkende som medicinsk abort under indlæggelse. Nogle lande har tradition for

også at foretage kirurgisk abort efter udgangen af uge 14. Grundet risiko for komplikati-

oner, er det I Danmark fagligt besluttet at sætte grænsen for kirurgisk abort tidligere.

Den gravide kommer til en ambulant samtale på sygehuset, hvor hun informeres om for-

løbet. Kvinden indtager herefter en tablet med mifepriston, som hæmmer den videre

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen med data til og med 2018.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 17/53

udvikling af graviditeten, og som modner livmoderhalsvævet en smule. Efter 12-48 timer

møder den gravide ind til selve aborten. Under indlæggelsen får hun misoprostol hver 3.

time, dog maksimalt 5 gange (tabletterne kan oplægges som stikpiller i skeden, eller ind-

tages som tabletter). De fleste kvinder vil abortere inden for et døgn efter opstart af miso-

prostol.

En sen medicinsk abort kan ikke sammenlignes med den tidlige medicinske abort. Ved

den sene abort vil kvinden som regel opleve kraftigere vesmerter, når livmoderhalsen ud-

vider sig og livmoderen trækker sig sammen. Kvinden vil blive tilbudt smertelindring efter

behov, i form af stærk smertestillende medicin, fx morfin, fentalnylpumpe (smertestillende

medicin, der sprøjtes langsomt ind gennem en bærbar pumpe) eller epiduralblokade (lo-

kalbedøvelse omkring rygmarvskanalen). Fentanylpumpe og epiduralblokade kræver as-

sistance fra en anæstesilæge. Lige før selve fødslen vil kvinden ofte opleve smerter og

uro i kroppen, og når livmodermunden har åbnet sig tilstrækkeligt, vil kvinden blive bedt

om at presse, og fosteret fødes som oftest efter 5-6 pres. Hvis hele eller dele af moderka-

gen ikke udstødes under aborten, foretages en kirurgisk udskrabning af resterende væv.

Det foregår på en operationsstue i lokalbedøvelse eller fuld narkose.

Gennemsnitlig størrelse af et foster i forskellige graviditetsuger

I graviditetsuge 12 er fosteret 6 cm langt og vejer 15 g. Hovedet udgør halvdelen af

længden fra isse til sæde. Bruskvævet, som senere udvikler sig til knoglevæv, er

dannet omkring fosterets hoved og i arme og ben.

I graviditetsuge 18 er fosteret 18 cm langt og vejer 230 g. Fosterets øjne og ører er

nu rigtigt placeret. Anlægget til lungerne er udviklet, men lungerne er langt fra

modne og funktionsdygtige.

I graviditetsuge 22 er fosteret 26 cm langt og vejer 400 g. Fosteret fremstår visuelt

færdigdannet. De fine lanugohår dækker nu hele kroppen. Øjenbryn og hår bliver

synlige. Hænderne er blevet større og er nu i stand til at gribe.

De fleste kvinder får kraftig blødning og smerter i dage til uger efter aborten. Hvis blød-

ningen er særligt kraftigt, kan der i nogle tilfælde være behov for at foretage en fornyet

udskrabning.

Hvis aborten foretages efter udgangen af uge 20 kan der være mælkeproduktion og, af-

hængig af graviditetslængden, vil kvinden derfor blive tilbudt medicin, der hæmmer mæl-

keproduktionen (cabergolin) efter aborten.

Organisering af tilbud til kvinder, der får foretaget en sen abort

Der er ikke, under indlæggelse eller efter udskrivelse, et nationalt, ensartet tilbud til kvin-

der, der får en abort efter uge 12. Det gælder både, hvor og hvordan indgrebet udføres

og den rådgivning og støtte, kvinden tilbydes forud for og efter aborten. Således er

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 18/53

tilbuddene organiseret forskelligt afhængigt af, hvilket sygehus kvinden er tilknyttet, lige-

som der er forskel på tilbuddene afhængigt af, om kvinden får en abort på fostermedi-

cinsk indikation eller på social indikation.

På nogle sygehuse foregår aborter efter uge 12 på gynækologisk afdeling ved en syge-

plejerske og en læge, andre steder på fødeafdelingen ved en jordemoder og endelig er

der på enkelte sygehuse (Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet m.fl.) oprettet et

særskilt Afsnit/Enhed for Tab, hvor jordemødre med særlige kompetencer på området,

varetager sene aborter efter en vis graviditetsuge.

Der er på disse afsnit mulighed for

en længere samtale forud for aborten og der kan gives specialiseret rådgivning og støtte i

løbet af og efter indgrebet. Afsnit for Tab i Aarhus er desuden skærmet fra den alminde-

lige fødegang.

I nogle regioner foretages aborter efter uge 12 på forskellige sygehuse, afhængigt af, om

de foretages på fostermedicinsk indikation eller på social indikation. Nogle sygehuse til-

byder en opfølgende samtale ved en jordemoder til kvinder, der har fået foretaget en sen

abort. Tilbuddet kan afhænge af graviditetsuge. Nogle sygehuse tilbyder endvidere et op-

følgende hjemmebesøg ved en sundhedsplejerske. Endelig tilbydes kvinder, der har fået

foretaget en abort på fostermedicinsk indikation en opfølgende samtale med en læge på

sygehuset når der foreligger svar på diverse prøver og en eventuel obduktion.

3.4. Efter aborten

Efter en medicinsk abort kan kvinden tilbydes ambulant opfølgning på sygehuset typisk

efter to uger, for at kontrollere, at aborten er gennemført. Hvis der er mistanke om fast-

siddende graviditetsvæv foretages ultralydsskanning med henblik på, om der skal foreta-

ges en kirurgisk udskrabning af resterende graviditetsvæv. Efter en kirurgisk abort anbe-

fales kontrol hos egen læge efter en til to uger med henblik på samtale om forløbet, evt.

klinisk kontrol m.v. Kirurgisk udskrabning efter forsøg på abort beskrives yderligere i kapi-

tel 5.

Efter sen abort på fostermedicinsk indikation, tilbydes der opfølgende samtale med fo-

stermediciner/obstetriker 2-3 måneder efter aborten, hvor der bl.a. gennemgås svar på

supplerende genetiske og patologiske undersøgelser. Derudover gennemgås mulige år-

sager, gentagelsesrisiko og plan for forløb i kommende graviditet.

Alle gravide, der ønsker en abort, har, som beskrevet i afsnit 3.1.4, ret til en støttesam-

tale, både før og efter en eventuel abort.

Samtalen kan foregå hos en praktiserende

læge, i speciallægepraksis eller på sygehusafdeling, eller der kan tilbydes rådgivning hos

Mødrehjælpen eller andre aktører i civilsamfundet. Ved abort efter uge 12 er der endvi-

dere mulighed for at få tilskud til op til 12 psykologsamtaler.

Det er som udgangspunkt

Hvidtjorn D, Mork S, Eklund M, Maimburg RD, Henriksen TB. Women's Length of Stay in a Danish Specialized Unit for Perina-

tally Bereaved Parents. J Obstet Gynecol Neonatal Nurs 2021.

Sundhedsloven §100, Sundhedsloven, LBK nr. 1011 af 17/06/2023.

BEK nr 187 af 18/03/2005.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 19/53

kvindens praktiserende læge, der laver en henvisning til psykologhjælp. Et samtaleforløb

kan begynde før abortindgrebet, når anmodningen om tilladelse til abort er sendt til abort-

samrådet.

I nogle regioner bliver kvinder, der får foretaget en sen abort på fostermedicinsk indika-

tion, tilbudt et forløb i en sorggruppe med andre, der har fået foretaget en sen abort på

fostermedicinsk indikation, eller som har haft en sen spontan abort.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 20/53

4. Abort i udvalgte europæiske lande

En række europæiske lande, som fx Norge, Irland og Italien, har, som Danmark, fri abort

frem til udgangen af uge 12. Der er dog også flere lande, hvor grænsen er højere. Såle-

des gælder retten til fri abort i Tyskland og Spanien frem til udgangen af uge 14, i Frank-

rig og Østrig frem til udgangen af uge 16, i Sverige frem til udgangen af uge 18, i Island

frem til udgangen af uge 22 og i Nederlandene og Storbritannien frem til udgangen af

uge 24

27,28

(se figur 4.1). Der er også lande, som har en væsentlig mere restriktiv abort-

lovgivning, som eksempelvis Malta, hvor abort er forbudt uanset årsag. Nedenstående

figur 4.1 viser et overblik over abortlovgivning i udvalgte europæiske lande.

I lande med fri abort på forespørgsel fra den gravide, er der i de fleste tilfælde desuden

mulighed for at få abort senere i graviditeten end den fastsatte grænse for fri abort. Det

kan fx være på baggrund af medicinske forhold hos den gravide eller på social eller fo-

stermedicinsk indikation. Lovgivningen og grænserne for dette varierer landende imel-

lem.

Flere lande har inden for en årrække hævet grænsen for fri abort, herunder Island og

Frankrig. I Island blev grænsen for fri abort hævet til udgangen af uge 22 i september

2019. Islands nationale universitetssygehus, Landspítali, oplyser, at der de første 28 må-

neder efter lovændringen hverken er sket en stigning i antallet af årlige aborter eller antal-

let af sene aborter i Island. I Holland har abort siden 1984 været tilladt indtil det tidspunkt,

hvor fosteret betragtes som levedygtigt uden for livmoderen

–

aktuelt efter udgangen af

uge 24

. Erfaringerne fra Holland er, at abortraten har været faldende siden 1985 og for-

delingen af aborter ift. uge er sammenlignelig med fordelingen i Danmark

https://www.julkari.fi/handle/10024/141158

https://reproductiverights.org/maps/worlds-abortion-laws/?country=DEU

Horenblas et al, The influence of the introduction of a national prenatal screening program on late termination of pregnancy, a

retrospective cohort study, 2023.

Rapportage Wet afbreking zwangerschap (Wafz) | Over ons | Inspectie Gezondheidszorg en Jeugd (igj.nl)

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 21/53

Figur 4.1.

Abortgrænser i EU + Norge, Grønland, Færøerne, Island og Storbritannien

Færøerne

har en restriktiv abortlovgivning, som kun giver mulighed for abort under særlige omstændigheder.

Malta

har forbud mod abort uanset årsag.

Polen

har en restriktiv abortlovgivning, som kun giver mulighed for abort, hvis det er nødvendigt for at redde kvindes liv, eller gra-

viditeten er resultat af en kriminel handling.

*Fri abort på forespørgsel fra den gravide frem til udgangen af uge 12 bliver tilladt i

Finland

fra d. 1. september 2023.

Center for Reproductive Rights (https://reproductiverights.org/wp-content/uploads/2022/10/15381_CRR_Europe_Octo-

ber_2022.pdf og

https://reproductiverights.org/maps/worlds-abortion-laws/?country=GBR&category[1352]=1352https://repro-

ductiverights.org/maps/worlds-abortion-laws/?country=GBR&category[1352]=1352)

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 22/53

4.1. Internationale faglige anbefalinger

I marts 2022 udgav verdenssundhedsorganisationen WHO opdaterede faglige retnings-

linjer for såkaldt

best practice

ifm. abort

. Retningslinjerne tager sigte på både sund-

hedsfaglige indsatser, organisatoriske forhold, adgang til ydelser, lovgivningsmæssig re-

gulering m.v. Udgangspunktet for retningslinjerne

er WHO’s mangeårige princip om, at

lige adgang til sundhed også omfatter adgang til sikker og let tilgængelig sundhedshjælp

til kvinder, der ønsker svangerskabsafbrydelse.

I de faglige retningslinjer understreges det, at abort generelt er et sikkert og ukompliceret

indgreb, når den gennemføres under forhold som beskrevet i retningslinjerne, herunder

at det varetages af sundhedspersoner med den nødvendige ekspertise. Derudover un-

derstreges det, at abort er et sikkert indgreb uanset, hvornår i graviditeten den udføres.

Et abortforløb af høj kvalitet beskrives i retningslinjerne som et forløb, der er sikkert, ef-

fektivt, lettilgængeligt, patientcentreret og hvor der ikke diskrimineres på baggrund af

ikke-sundhedsfaglige forhold. Det fremhæves i rapporten, at grænser for fri abort, som er

fastsat ved lov eller anden regulering eller praksis, kan være med til at forsinke, eller for-

hindre, en ønsket abort. Det anbefales derfor, at den gravide bør have fri adgang til abort,

uanset tidspunktet i graviditeten, dog peges der på, at aborter generelt bør foregå så tid-

ligt som muligt i graviditeten.

Retningslinjerne fremhæver som generel anbefaling, at abort skal afkriminaliseres såle-

des, at man fjerner regulering, politikker, programmer m.v., såvel som konkrete praktiske

barrierer, som forhindrer kvindens adgang til svangerskabsafbrydelse ved rettidig sund-

hedsfaglig hjælp af høj kvalitet. Det beskrives, at kriminalisering af aborter begrænser og

forsinker adgangen til sikre aborter og pålægger abortsøgende kvinder en række belast-

ninger som unødvendige rejser, omkostninger og forsinket eller ingen adgang til omsorg

efter abort, psykiske belastninger og stigma. Derudover understreges det, at kriminalise-

ring af aborter ikke har indflydelse på kvinders beslutning om at få en abort ligesom det

ikke forhindrer kvinder i at få abort eller søge information om og opsøge abort i andre

lande. Afkriminalisering vil således forebygge at kvinder opsøger usikre, ulovlige aborter.

Retningslinjerne understreger således som generel anbefaling, at kvinder får ret til abort

efter eget ønske og uden behov for tilladelse fra tredjepart. Dette skyldes at en tredjepart

kan forsinke en ønsket abort, at variation i fortolkningen af lovgivning kan give forskelle

og barrierer i praksis, samt at det kan skabe social ulighed i sundhed fx for yngre kvinder,

gravide med lav socioøkonomisk status, lavt uddannelsesniveau eller kvinder med kogni-

tive udfordringer.

Samlet set understreger WHO's retningslinjer bl.a. betydningen af at sikre lige adgang til

sikre aborter, afkriminalisere abort, reducere barrierer og fjerne stigmatisering. WHO vur-

derer, at implementeringen af disse anbefalinger vil beskytte kvinders sundhed og ret-

tigheder samt bidrage til en mere retfærdig og lige sundhedsmæssig praksis.

Abortion care guideline (who.int)

Geneva: World Health Organization; 2022.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 23/53

5. Status på abortområdet

5.1. Data vedr. abort

Hvor ingen andre referencer er angivet, stammer tal i nedenstående fra

Dansk Kvalitets-

database for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb), Årsrapport 2021/22.

5.1.1. Antal aborter

I perioden 1. juli 2021

–

30. juni 2022 blev der udført i alt 12.999 provokerede aborter,

hvoraf 12.399 (95%) blev foretaget før udgangen af uge 12 og 600 blev foretaget efter

udgangen af uge 12. De tilsvarende tal var i året 2017/18 14.232 aborter før udgangen af

uge 12 og 628 aborter efter udgangen af uge 12. Medicinsk abort udgjorde 83% af de tid-

lige provokerede aborter i 2021/22. Desuden er flertallet af de sene provokerede aborter

medicinske. De medicinske aborter udgjorde således i 2021 86% af alle provokerede

aborter i Danmark.

Antallet af aborter i Danmark er faldet siden retten til fri abort trådte i kraft i 1973. Også i

de seneste 5-10 år er der observeret et fald (figur 5.1), hvilket til dels tilskrives en æn-

dring i brugen af prævention.

Således er der i løbet af de senere år set en stigning i an-

tallet af kvinder, der bruger hormonspiral som prævention, mens antallet, der bruger p-

piller er faldet.

35,36

Endvidere er der set en stigning i forbruget af nødprævention siden det

blev introduceret i 1997 og særligt efter det blev muligt at købe det i håndkøb i 2001.

Det største fald i antallet af aborter ses blandt de 15-19-årige og 20-24-årige.

Tallene i figur 5.1 kan

principielt indeholde udlændinge, der har fået foretaget en abort i

Danmark, mens danskere, der har fået foretaget en abort i udlandet ikke indgår i opgørel-

serne. Begge tal er formentlig så små, at det ikke påvirker de overordnede trends.

Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb). Årsrapport 2021/22. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-

program (RKKP), 2022.

https://www.rkkp.dk/nyheder/antallet-af-aborter-blandt-unge-falder-markant/

www.medstat.dk

data vedr. antal personer, der anvender hormonspiral

www.medstat.dk

data vedr. antal personer, der har købt p-piller

www.medstat.dk

data vedr. solgt mængde nødprævention

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 24/53

Figur 5.1:

Årligt antal provokerede aborter i Danmark 1973-2022.

Den blå linje (venstre akse) viser det totale

antal aborter. Den røde linje (højre akse) viser antallet per 1.000 kvinder i alderen 15-49 år.

5.1.2. Tidspunkt for abort

Der ses en tendens til, at aborter i tiltagende grad gennemføres tidligt i graviditeten. Figur

5.2 viser, at 63% af aborterne før udgangen af uge 12 i 2021/22 blev foretaget i uge 5-7

(orange) og 16% i uge 8 (gul). Det vil sige, at langt hovedparten (79%) af de tidlige abor-

ter blev foretaget før uge 9. At aborterne bliver foretaget tidligere i graviditeten kan bl.a.

skyldes, at graviditeterne bliver opdaget tidligere, fordi der er en let tilgang til graviditets-

tests og menstruationsapps, som viser, når kvinden er gået nogle dage over tid ift. for-

ventet menstruation. Endelig foregår hovedparten af de tidlige aborter i dag som medicin-

ske aborter. De medicinske aborter kan foregå i hjemmet og kan sættes i gang i special-

lægepraksis, som ofte ikke har nogen ventetid for denne gruppe, hvilket også medvirker

til, at aborterne kan foretages tidligere i graviditeten.

Slides fra oplæg ved Annemette Wilfang Lykkebo fra Åben høring om sundhedsmæssige og sociale aspekter ved abortgræn-

sen, Christiansborg den 26. april 2023.

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20222/liu/tv.8382.aspx?date=2023-04-26

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 25/53

Figur 5.2:

Udviklingen i, hvornår 1. trimester aborter gennemføres, fordelt på gestationsalder

5.2. Effektivitet og sikkerhed

5.2.1. Effektivitet af abort

Effektiviteten af en abort er defineret som andelen, der ikke efterfølgende skal have fore-

taget en kirurgisk udskrabning af livmoderen for at udtømme resterende graviditetsvæv.

Andelen af udskrabninger efter første forsøg på kirurgisk abort, har ligget stabilt på om-

kring 2% i de sidste mange år, sv.t. en effektivitet på 98%.

I løbet af de seneste år er der derimod sket et betydeligt fald i antallet af kvinder, der har

fået foretaget en udskrabning af livmoderen efter forsøg på en medicinsk abort. Det bety-

der, at antallet af succesfulde/komplette aborter er steget tilsvarende i både 1. trimester

(figur 5.3) og 2. trimester (figur 5.4). Således var der i 2021/22 1,7% (n=172) af de kvin-

der, der havde fået en tidlig (1. trimester) medicinsk abort, som efterfølgende fik foretaget

en udskrabning af livmoderen, efter tallet i en længere årrække havde ligget på omkring

4% (figur 5.3). Udviklingen tilskrives, at flere aborter foretages tidligt i forløbet (jf. figur

5.2), og at der har været en ændring i den kliniske praksis, så man nu venter lidt længere

før der foretages en udskrabning af livmoderen, sammenlignet med tidligere år.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 26/53

Figur 5.3:

Udvikling i andelen af 1. trimester medicinsk provokeret abort, som efter forsøg på abort

får foretaget en udskrabning af livmoderen, år 2001-2022 (absolut antal angivet i bunden af hver

søjle).

Tallene før år 2004 er ikke direkte sammenlignelige med øvrige år pga. en ændret registre-

ringspraksis.

Figur 5.4 viser, at der over et år i 2021/22 var 15,2% af kvinderne, der havde behov for

en kirurgisk udskrabning efter forsøg på en abort efter uge 12 (2. trimester). Også dette

tal er faldet betydeligt over de seneste år og lå til sammenligning dobbelt så højt (30,4%)

i 2018/19, mens omtrent halvdelen af alle, der fik en medicinsk abort i 2. trimester i 2012-

2017 efterfølgende fik lavet en supplerende udskrabning af livmoderen. Faldet i udskrab-

ning efter forsøg på 2. trimester abort tilskrives bl.a., at klinisk praksis har ændret sig, så

flere kvinder observeres i længere tid før man beslutter, om det er nødvendigt at lave det

kirurgiske indgreb.

40,41

Det bemærkes, at der ikke er gode data for, hvor mange, der har behov for at få foretaget

mere end én udskrabning efter forsøg på abort.

Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb). Årsrapport 2021/22. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-

program (RKKP), 2022.

Evacuatio, sekundær-evacuatio og profylakse mod Ashermans syndrom ved 2.trimester abort.

Dansk Selskab for Obstetrik og

Gynækologi, 2021.

Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb). Årsrapport 2021/22. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-

program (RKKP), 2022.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 27/53

Figur 5.4:

Udvikling i andelen af 2. trimester provokeret abort, som inden for 8 uger efter forsøg på

abort får foretaget en udskrabning af livmoderen, år 2001-2022 (absolut antal angivet i bunden af

hver søjle).

Tallene før år 2004 er ikke direkte sammenlignelige med øvrige år pga. en ændret re-

gistreringspraksis.

5.2.2. Sikkerhed

Samlet gælder det, at abort er et sikkert indgreb i Danmark, uanset hvornår i graviditeten,

det gennemføres og risikoen for alvorlige komplikationer er meget lille. Mange vil opleve

forbigående træthed, svimmelhed, hovedpine, kvalme, opkast eller smerter i umiddelbar

tilslutning til aborten. Der er desuden en lille risiko for komplikationer, både ved medi-

cinsk og kirurgisk abort. De hyppigste komplikationer til medicinsk og kirurgisk abort på

forskellige tidspunkter i graviditeten vises skematisk i figur 5.5 og beskrives mere dybde-

gående nedenfor.

Dansk Kvalitetsdatabase for Tidlig Graviditet og Abort (TiGrAb). Årsrapport 2021/22. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklings-

program (RKKP), 2022.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 28/53

Figur 5.5:

Figuren angiver de hyppigste komplikationer til medicinsk og kirurgisk abort på for-

skellige tidspunkter i graviditeten. Tallene kan ikke overføres direkte til danske forhold, da de in-

kluderer sene kirurgiske aborter efter uge 14, som ikke udføres i Danmark. Figuren er en gengi-

velse af Tabel 2 i de britiske faglige retningslinjer for abort.

Kirurgisk udskrabning efter forsøg på abort

Både ved medicinsk og kirurgisk abort kan der i nogle tilfælde være behov for at lave en

kirurgisk udskrabning af livmoderen efter forsøg på abort. Det kan skyldes, at ikke alt gra-

viditetsvæv er udtømt, eller det kan skyldes blødning eller infektion. Risikoen for at skulle

have foretaget en udskrabning af livmoderen efter forsøg på medicinsk abort stiger med

graviditetslængde op til omkring uge 16, men falder herefter igen.

Der er en højere ri-

siko for at skulle foretage en kirurgisk udskrabning efter medicinsk abort end efter kirur-

gisk abort.

Blødning

Nogle kvinder kan opleve kraftig blødning i forbindelse med provokeret abort. Risikoen

for at få så kraftig blødning, at der er behov for blodtransfusion, er 0,2-0,4% efter medi-

cinsk abort før udgangen af uge 12 og 0,09% efter kirurgisk abort. Risikoen for transfusi-

onskrævende blødning stiger med graviditetslængden, men forbliver en sjælden kompli-

kation, som forekommer ved omtrent 4/1.000 aborter (0,4%) foretaget efter uge 20.

Best practice in abortion care.

Royal College of Obstetricians and Gynaecologists 2022.

Best practice in abortion care.Best practice in abortion care.

Royal College of Obstetricians and Gynaecologists 2022.

Best practice in abortion care.Best practice in abortion care.

Royal College of Obstetricians and Gynaecologists 2022.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 29/53

Infektion

Risikoen for infektion efter provokeret abort er overordnet lav, men er omtrent dobbelt så

høj efter kirurgisk abort som efter medicinsk abort før udgangen af uge 12. Således var

der i 2021 44 registrerede tilfælde af indlæggelseskrævende infektion blandt 2.661 kvin-

der, der fik udført en kirurgisk abort, sv.t. 1,6%. Tilsvarende var der 61 ud af 8.555 kvin-

der, sv.t. 0,7%, som fik en indlæggelseskrævende infektion efter medicinsk abort før ud-

gangen af uge 12. Der foreligger ikke danske data vedr. risikoen for infektion efter medi-

cinsk abort i 2. trimester, men der er ikke noget, der tyder på, at risikoen for infektion er

højere i 2. trimester end i 1. trimester.

46,47

Ubehandlet kan underlivsbetændelse føre til

nedsat fertilitet hos kvinden.

Skade på livmoderen

I forbindelse med kirurgisk udskrabning af livmoderen, er der risiko for, at der kan gå hul

på livmodervæggen (perforation).

48,49

Risikoen er meget lille og estimeres at være om-

kring 0,1-0,2%.

50,51

Ofte er skaden asymptomatisk og heler af sig selv. Der kan dog i

sjældne tilfælde være risiko for blødning eller skade på andre indre organer.

Der ses desuden i ganske sjældne tilfælde (estimeret < 0,3%) skade på livmoderen i for-

bindelse med medicinsk abort i 2. trimester. Denne risiko er højest hvis kvinden tidligere

har fået kejsersnit.

Øvrige somatiske komplikationer

En ukompliceret abort giver ingen senere øget risiko for spontan abort, graviditet uden for

livmoderen eller nedsat fertilitet, uanset hvornår den foretages. I nogle undersøgelser er

der fundet en tendens til for tidlig fødsel i senere graviditeter efter kirurgisk abort, især

ved gentagne kirurgiske aborter.

Abortus provocatus - 2 trimester. Missed abortion

–

2. trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2022.

Abortus

provocatus - 2 trimester. Missed abortion

–

2. trimester.

Best practice in abortion care.Best practice in abortion care.

Royal College of Obstetricians and Gynaecologists 2022.

Evacuatio, sekundær-evacuatio og profylakse mod Ashermans syndrom ved 2.trimester abort.

Dansk Selskab for Obstetrik og

Gynækologi, 2022.

Kirurgisk provokeret abort i første trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2013.

Kirurgisk provokeret abort i første trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2013.

Best practice in abortion care.Best practice in abortion care.

Royal College of Obstetricians and Gynaecologists 2022.

Abortus provocatus - 2 trimester. Missed abortion

–

2. trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2022.

Abortus

provocatus - 2 trimester. Missed abortion

–

2. trimester.

Kirurgisk provokeret abort i første trimester.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, 2013

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 30/53

Fosterets smerteoplevelse

Fosterets smerteoplevelse er blevet debatteret, særligt i udlandet. Det skyldes dels udviklin-

gen af intrauterin fosterkirurgi og dels bekymring om, hvorvidt fosteret kan mærke smerter

ifm. abortindgrebet ved sene aborter.

Oplevelsen af smerte er afhængig af udviklingen af nogle særlige områder i hjernen og en

række signalveje mellem disse. Disse områder er hos fosteret tidligst udviklet i uge 24. Sam-

let tyder evidensen på, at det er usandsynligt, at fostre kan opleve smerte før uge 28 og der

er bred enighed om, at et foster ikke kan opleve smerte før uge 24-25.

54,55,56

Smerteoplevelsen skal skelnes fra de reflektoriske reaktioner på smertepåvirkning, som kan

observeres hos fostre tidligere i graviditeten omtrent i uge 16-18.

Sådanne reflektoriske re-

aktioner omfatter bl.a. at fosteret kan flytte armen/benet, pulsændring og hormonelle ændrin-

ger. Reflektoriske reaktioner ses også hos fostre med anencefali, dvs. en misdannelse, hvor

fosteret helt mangler storhjernen og dermed hverken kan mærke smerte eller kan overleve,

men som til langt op i 2. trimester udviser lige så mange bevægelser som raske fostre.

5.3. Psykiske reaktioner ved abort

For de fleste er det en alvorlig beslutning at skulle have en abort. Det er dog meget for-

skelligt, hvilke og hvor store psykiske reaktioner den enkelte kvinde har efter en abort,

både på kort sigt og på lang sigt. For nogle kan det være en lettelse at få en abort, mens

andre kan opleve tristhed, eller depressive symptomer samt have dårlig samvittighed,

skam eller tvivl, om abort var den rigtige beslutning.

Spektret af reaktioner spænder fra

de ubetydelige til mere alvorlige sorgreaktioner med behov for professionel hjælp og

støtte.

Den forskningsbaserede viden på området er sparsom, men det lader til at risikoen for

udvikling af behandlingskrævende psykiske lidelser som følge af abort er begrænset. Tre

RCOG Fetal Awareness Evidence Review, December 2022.

Royal College of Obstetricians & Gynaecologists, 2022.

RCOG

Fetal Awareness Evidence Review, December 2022.

Advocacy: Facts are important: Gestational development and capacity for painAdvocacy: Facts are important: Gestational de-

velopment and capacity for painAdvocacy: Facts are important: Gestational development and capacity for pain.

The American

College og Obstetricians and Gynecologists, 2023.

Society for Maternal-Fetal Medicine Consult Series #59: The use of analgesia and anesthesia for maternal-fetal procedures.

Am J Obstet Gynecol. 2021 Dec;225(6):B2-B8.Society

for Maternal-Fetal Medicine Consult Series #59: The use of analgesia

and anesthesia for maternal-fetal procedures.Society for Maternal-Fetal Medicine Consult Series #59: The use of analgesia and

anesthesia for maternal-fetal procedures.

Tadros MA, Lim R, Hughes DI, Brichta AM, Callister RJ. Electrical maturation of spinal neurons in the human fetus: compari-

son of ventral and dorsal horn.

J Neurophysiol. 2015;114:2661-71.Tadros

MA, Lim R, Hughes DI, Brichta AM, Callister RJ. Elec-

trical maturation of spinal neurons in the human fetus: comparison of ventral and dorsal hornTadros MA, Lim R, Hughes DI,

Brichta AM, Callister RJ. Electrical maturation of spinal neurons in the human fetus: comparison of ventral and dorsal horn

Provokeret Abort

–

Undersøgelse af baggrund og virkninger. Social Forsknings Instituttet, 2003.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 31/53

danske studier

59,60,61

har undersøgt sammenhængen mellem provokeret abort i 1. trim-

ester og risikoen for psykiske lidelser. Samlet set peger de på, at der formentlig er en hø-

jere forekomst af psykiske lidelser i gruppen af kvinder, der søger abort. Derimod er der

ikke noget, der tyder på, at det at få foretaget en abort er forbundet med en højere risiko

for at udvikle psykisk lidelse.

Øvrige videnskabelige studier peger på, at kvinder, der får foretaget en abort, efterspør-

ger vejledning og støtte både før beslutningen bliver truffet og i efterforløbet af en

abort.

62,63,64

Der er også sparsom viden om de psykiske reaktioner ved sen abort. Der er klinisk erfa-

ring for, at sene aborter kan medføre en sorgreaktion i den akutte fase, særligt hvis abor-

ten er uventet og foretages på baggrund af fostermedicinske fund, men vi ved meget lidt

om eventuelle eftervirkninger på længere sigt. Samlet set er indtrykket er, at den enkeltes

psykiske reaktion samt behovet for vejledning og støtte i højere grad afhænger af den en-

kelte kvindes situation og ressourcer samt årsagen til abort, end af tidspunktet, hvor

aborten gennemføres.

Af den internationale forskningslitteratur om abort kan det udledes, at der er store kultu-

relle forskelle i opfattelsen af abort, som kan påvirke kvindens reaktion på aborten. Så-

danne forskelle kan skyldes eksempelvis forskellig abortlovgivning, forskelle i eksiste-

rende grænser for abort, religiøse forhold, forskellige værdier og præferencer mv. Det er

derfor meget svært umiddelbart at overføre studier og erfaringer vedr. abort i andre lande

til en dansk kontekst. Samstemmende med dette, konkluderer både en tysk

og en en-

gelsk

litteraturgennemgang, at det er meget vanskeligt at drage faste konklusioner om

mulige psykiske konsekvenser ved abort fordi kvaliteten af studierne (metoder, data-

grundlag mv.) generelt er lav og med stor risiko for bias og fordi faktorer så som lovgiv-

ning dér hvor studiet gennemføres mv. gør det vanskeligt at sammenligne studier lavet i

forskellige lande.

Munk-Olsen T, Laursen TM, Pedersen CB et al. Induced first-trimester abortion and risk of mental disorder. N Engl J Med.

2011 Jan 27;364(4):332-9.

Steinberg JR, Laursen TM, Adler NE, JAMA Psychiatry. 2018;75(8):828-834. Steinberg JR, Laursen TM, Adler NE, JAMA

Psychiatry. 2018;75(8):828-834.

Munk-Olsen T, Laursen TM, Pedersen CB. First-Time First-Trimester Induced Abortion and Risk of Readmission to a Psychiat-

ric Hospital in Women With a History of Treated Mental Disorder. Arch Gen Psychriatry. 2012; 69(2):159-165.

Abortion Care. Information needs of women undergoing an abortion.

National Institute for Health and Care Excellence, NICE,

2019.Abortion

Care. Information needs of women undergoing an abortion

Abortion Care. Support after abortion.Abortion Care. Support after abortion

National Institute for Health and Care Excellence,

NICE, 2019.

Lou S, Jensen LG, Petersen OB et al.

Parental response to severe or lethal prenatal diagnosis: a systematic review of qualita-

tive studies.

Prenat Diagn. 2017 Aug;37(8):731-743.

Studien zu psychischen Folgen von Schwangerschaftsabbrüchen. Zu den Ergebnissen und zur Methodik.

Wissenschaftliche

Dienste, Deutscher Bundestag, 2019.

Induced Abortion and Mental Health, A systematic review of the mental health outcomes of induced abortion, including their

prevalence and associated factors.Induced Abortion and Mental Health, A systematic review of the mental health outcomes of

induced abortion, including their prevalence and associated factors.

Developed for the Academy of Medical Royal Colleges by

National Collaborating Centre for Mental Health, London, 2011.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 32/53

6. Samrådspraksis

6.1. Abortsamråd og abortankenævn

I hver region findes et Samråd for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion også kal-

det abortsamråd. Abortsamrådene sekretariatsbetjenes af den enkelte region og behand-

ler og træffer afgørelse på ansøgninger om sen abort efter sundhedslovens § 94. Et sam-

råd består af en ansat ved regionen med juridisk eller social uddannelse samt to læger.

Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt

sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedi-

cinsk indsigt.

Efter sundhedslovens § 97, stk. 2, kan ansøgerne indbringe samrådenes afgørelser for

Abortankenævnet, der fungerer som anke- og tilsynsmyndighed for samrådene. Abortan-

kenævnet er forankret hos Styrelsen for Patientklager (STPK) og selve ankenævnet be-

står af tre medlemmer. Formanden er dommer, mens de to øvrige medlemmer er hhv.

speciallæge i gynækologi og speciallæge i psykiatri. Tilladelse til sen abort kan alene gi-

ves ved enighed i enten samråd eller ankenævnet, jf. § 97, stk. 3. Abortankenævnet har

endvidere en forpligtelse med at føre tilsyn med de regionale samråd med det formål at

sikre en ensartet behandling af sagerne i hele landet. Forpligtelsen bliver opfyldt ved, at

samrådene indsender et udvalg af sager, de har haft under behandling, til gennemsyn og

vurdering i Abortankenævnet.

6.1.1. Sager behandlet i abortsamråd

I 2021 traf de regionale samråd 750 afgørelser om tilladelse til abort og 53 afgørelser om

afslag på abort efter udgangen af uge 12. Ud af de 750 tilladelser i 2021 var de 592 be-

grundet i faren for, at barnet ville blive født med en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

jf. § 94, stk. 1, nr. 3 (misdannelser eller kromosomafvigelser). Dette svarer til 78,9% af

samrådenes samlede antal tilladelser. Af de 750 tilladelser var de 158 (21,1%) begrundet

i kvindens forhold, jf. § 94, stk. 1, nr. 1-2 og 4-6. I 2021 blev der videre givet tre tilladelser

(0,4%), hvor både begrundelse om misdannelser eller kromosomafvigelser og kvindens

forhold indgik.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 33/53

Figur 6.1:

Antal tilladelser og afslag på abort i abortsamrådene i 2021, fordelt på graviditets-

længde

I 35 af samrådenes afgørelser vedr. abort i 2021, klagede ansøgeren til Abortankenæv-

net. 33 af ankesagerne om abort vedrørte afslag på anmodning om tilladelse til abort. I to

af sagerne var der behov for yderligere oplysninger og sagerne blev derfor hjemvist til

yderligere oplysning af samrådene. I seks af de 35 sager (17%), ændrede Abortanke-

nævnet den afgørelse, abortsamrådene havde truffet

Abortankenævnets tilsyn

Udover klagesagerne har Abortankenævnet i 2021 haft 214 sager til gennemsyn som del

af deres tilsynsforpligtelse. 32 af disse sager blev drøftet på et tilsynsmøde. Abortanke-

nævnet fandt anledning til at give bemærkninger til abortsamrådene i seks af sagerne

(3%).

6.2. Samrådspraksis

Bestemmelserne om sen abort i § 94 er formuleret i forholdsvis overordnede termer og

beskriver, at en gravid kan få tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udgangen af uge

12 fx hvis graviditet, fødsel eller omsorgen for barnet medfører

’fare for forringelse af den

gravides helbred’

eller at der er fare for, at barnet vil få

’en alvorlig legemlig eller sjælelig

lidelse’.

Disse begreber er ikke yderligere uddybet i loven. I § 94 er der oplistet forskellige

forhold for både foster og den gravide, der kan give anledning til tilladelse til sen abort.

Årsberetning 2021 Abortankenævnet.

Styrelsen for Patientklager, 2022.

abortankenævnets-årsberetning-2021.pdf (stpk.dk)

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 34/53

De placerer sig i kategorierne: medicinske forhold hos den gravide, forstermedicinske,

etiske og sociale forhold.

Samtidig fastlægger sundhedsloven ikke en fast øvre grænse for sen abort. Dog sætter §

94, stk. 3 en begrænsning med det såkaldte ’levedygtighedskriterie’, som siger, at hvis et

foster antages at være levedygtigt, kan tilladelse til abort kun gives, hvis

’de

i stk. 1, nr.

, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det’.

Efter denne grænse,

kan der således alene gives tilladelse til sen abort på fostermedicinsk indikation, hvis det

’med afgørende vægt’

taler for det.

Måden, hvorpå lovgivningen for sen abort er formuleret, overlader dermed et betydeligt

skøn til de regionale abortsamråd. Det betyder samtidig, at praksis fra abortsamrådene er

afgørende for kvindens retstilling ift. spørgsmålet om sen abort.

I et videnskabeligt studie fra 2021 er 663 samrådsprotokoller fra 2015-2020 med afgørel-

ser om sen abort gennemgået og fulgt op med interviews af medlemmer fra de forskellige

regionale abortsamråd

. Overordnet fordeler afgørelserne sig på to hovedgrupper: social

indikation (222 afgørelser) og fostermedicinsk indikation (432 afgørelser).

Studiet finder, at der er betydelige regionale forskelle i praksis. Således svinger afslags-

procenten fra 5% i én region til 17% i en anden region. Derudover ses det, at afslag på

fostermedicinske ansøgninger til og med uge 22 er yderst sjældne. Samtidig er behand-

lingen af ansøgninger på fostermedicinsk indikation i vidt omfang automatiseret ud fra

uformelle positivlister baseret på Ankenævnets praksis. Dette er dog noget Ankenævnet

bestrider

I studiet ses ligeledes en forskel i praksis, dvs. hvordan sagerne blev behandlet, af-

hængigt af, om anmodningerne omhandlede ansøgninger på social indikation eller på fo-

stermedicinsk indikation. Ifølge studiet er der derudover tilsyneladende etableret en prak-

sis for, at der de facto ikke gives tilladelse til abort efter udgangen af uge 18 ved ansøg-

ninger på social indikation. En grænse der, som nævnt, ikke er beskrevet i loven eller i

lovens forarbejder.

Det beskrives i studiet, at Ankenævnet i sin praksis har fastlagt udgangen af uge 22 som

levedygtighedsgrænse. Det vil sige, at der eksempelvis ikke er adgang til sen abort efter

uge 22, heller ikke hvis graviditeten er en konsekvens af en kriminel handling som

Dvs. der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig

legemlig eller sjælelig lidelse.

Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann; Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvalt-

ning. Ugeskrift for Retsvæsen U.2021B.190 (2021)

Det fremgår af Årsberetning 2021 fra Abortankenævnet at:

’På det seneste samrådsmøde i

november 2021 blev det drøftet, at

der ikke følges en praksis, hvorefter der efter udgangen af 18. graviditetsuge kun ganske undtagelsesvis kan gives tilladelse til

abort efter sundhedslovens § 94, stk. 1, nr. 6. Der skal således i alle sager foretages en konkret vurdering, hvor også gestati-

onsalderen indgår.’

https://stpk.dk/nyheder/ny-arsberetning-fra-abortankenaevnet/

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 35/53

voldtægt eller incest (§ 94, stk. 1, nr. 2) og understreger, at der ikke er hjemmel til at give

tilladelse til abort på social indikation efter uge 22.

Studiet peger på betydelige regionale forskelle i abortsamrådenes afgørelser. Denne

praksis udgør en risiko for, at abortlovgivningen, og dermed abortgrænserne, forvaltes

forskelligt, alt efter hvor man bor. To kvinder med samme situation kan altså risikere at få

forskellige afgørelser alt efter, hvilken region de ansøger i. Derudover er der opstået en

praksis, hvor der sker en differentiering mellem de forskellige indikationer for abort og på

den grænse, hvor der gives tilladelse til abort, afhængigt af indikationen for ansøgningen.

Det bemærkes, at abortlovgivningen eller dennes forarbejde ikke beskriver en skelnen

mellem de forskellige indikationer for abort.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 36/53

7. Fosterdiagnostik

7.1. Formålet med fosterdiagnostik

Tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser er en del af svangreomsorgen i Danmark. I

henhold til

Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen”

er formålet med

svangreomsorgen at bidrage til øget folkesundhed i Danmark ved at:

•

barnet fødes raskt med størst muligt sundhedspotentiale

kvindens helbred varetages i hele forløbet

–

før, under og efter graviditet og fød-

sel

understøtte en sund og stærk familiedannelse

styrke sundhedskompetencerne hos kommende forældre.

Formålet med tilbuddet om fosterdiagnostik er således, at opnå viden om graviditeten og

om fosterets tilstand med henblik på at kunne planlægge et optimalt forløb for graviditet,

fødsel og perioden efter fødslen. Såfremt de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at

barnet vil få alvorlig sygdom eller handikap, kan denne viden være med til at sikre, at

både sundhedspersonale og forældre kan være forberedte ved fødslen. Eksempelvis kan

det planlægges, at den nødvendige lægefaglig ekspertise er til stede ved fødslen som

det eksempelvis ses ved alvorlige medfødte hjertemisdannelser, som kræver akut be-

handling. Derudover får forældrene mulighed for at forberede sig mentalt og praktisk på

at tage imod barnet. Endvidere giver undersøgelserne forældrene mulighed for at træffe

et reproduktivt valg om at afbryde graviditeten, hvis der findes alvorlig sygdom eller alvor-

lige misdannelser hos fosteret.

Siden Sundhedsstyrelsen i 2004 udgav de første nationale retningslinjer for fosterdiagno-

stik til gravide i Danmark, har alle

gravide fået tilbudt fosterdiagnostiske undersøgelser.

En samtidig etablering af en national database har muliggjort løbende monitorering og

kvalitetssikring af fosterdiagnostikken. Databasen danner desuden grundlag for forskning

og udvikling, som har givet Danmark en fremtrædende rolle internationalt inden for viden

om fosterdiagnostik.

I 2017 blev retningslinjerne revideret, efter nye undersøgelsesmetoder var taget i brug i

de foregående år. Med revisionen blev det understreget at fosterdiagnostik er et frivilligt

tilbud,

som gravide kan til- eller fravælge, og som

skal bistå den gravide med at træffe et

reproduktivt valg med afsæt i egne værdier, kultur og religion

. Med revisionen blev der

indført en mere neutral terminologi, og det blev skrevet frem, at

valget mellem at afbryde

eller bevare graviditeten ved fund af alvorlig sygdom eller handikap hos fosteret er lige-

værdige alternativer.

Anbefalinger for svangreomsorgen.

Sundhedsstyrelsen 2021.

Retningslinjer for fosterdiagnostik.

Sundhedsstyrelsen 2017, opdateret november 2020.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 37/53

En stor styrke i det danske fosterdiagnostiske program er, at det fra starten har været et

nationalt ensartet og offentligt tilbud. Undersøgelserne foretages af sundhedspersonale

med ekspertise og internationale certificeringer i undersøgelsesmetoderne. Det fosterdi-

agnostiske undersøgelsestilbud er veletableret, velfungerende og har en høj deltagelses-

procent. Således har tilbuddene en tilslutning på omkring 97% (figur 7.1).

Figur 7.1:

Tilslutningen til fosterdiagnostik i 1. trimester (venstre) og 2. trimester (højre).

7.2. Det aktuelle generelle tilbud om fosterdiagnostiske undersø-

gelser

Gravide modtager, ved den første graviditetskonsultation hos den praktiserende læge,

information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser, med henvisning til Sund-

hedsstyrelsen informationsmateriale herom. Det generelle fosterdiagnostiske tilbud inklu-

derer følgende undersøgelser i 1. og 2. trimester.

7.2.1. Skanning i 1. trimester

Undersøgelsen omfatter en ultralydsscanning i uge 11+2 til 14+1 og, hvis det ønskes, en

sandsynlighedsberegning for kromosomafvigelse hos fosteret.

1. trimesterskanning tilby-

des alle gravide, uanset om de ønsker en sandsynlighedsberegning for kromosomafvi-

gelser eller ej.

Data er baseret på Dansk Føtalmedicinsk Database (FØTO-databasen) under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingspro-

gram (RKKP).

https://www.dfms.dk/new-page-33

og 2: Tal fra alle landets afdelinger præsenteret på DFMS årlige nationale

møde for arbejdsgruppe for 1. Trimester Skanning

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 38/53

Formålet med 1. trimesterskanningen er at:

•

Bekræfte at der et levende foster

•

Undersøge om der er mere end ét foster

•

Fastsætte terminsdatoen

•

Undersøge for de alvorlige misdannelser af fosteret, som kan konstate-

res tidligt i graviditeten

•

Eventuelt undersøge sandsynligheden for, at barnet har en kromosomaf-

vigelse, som for eksempel Downs syndrom

7.2.2. Skanning i 2. trimester

Undersøgelsen omfatter en ultralydskanning i uge 19 til 20. da undersøgelsen på dette

tidspunkt er mest pålidelig med hensyn til at påvise misdannelser.

Formålet med 2. trimesterskanningen er at:

•

Undersøge, om fosteret vokser og udvikler sig normalt

•

Undersøge fosteret for medfødte misdannelser eller tegn på kromosom-

afvigelse

•

Bestemme moderkagens placering

Endvidere skal der tages hensyn til, at den gravide skal have mulighed for yderligere in-

formation, supplerende undersøgelser og betænkningstid vedr. mulighed for at afbryde

graviditeten i de tilfælde, hvor der er alvorlige abnorme fund.

7.2.3. Supplerende prænatale undersøgelser i fosterdiagnostikken

Såfremt der ved ultralydsskanningerne i 1. eller 2. trimester findes misdannelser eller an-

dre alvorlige afvigende fund, som kan tyde på en kromosomafvigelse hos fosteret, eller

hvis der er alvorlige arvelige sygdomme i familien, kan det tilbydes forskellige supple-

rende undersøgelse. Fælles for dem er, at det ofte er avancerede undersøgelser med re-

lativt lange svartider.

Prænatale genetiske undersøgelser

•

Moderkageprøve eller fostervandsprøve:

Baseret på en moderkageprøve (kan

foretages fra uge 11)

eller fostervandsprøve

(kan

foretages fra uge 17)

kan der, efter individuel vurdering, foretages

kromosomun-

dersøgelse ved anvendelse af forskellige metoder.

•

Chromosomal microarray (CMA),

som aktuelt er standardanalysen.

Svartiden er 7 hverdage.

Exom-og genom-undersøgelser, udvidede genetiske undersøgelser.

Anvendes i tiltagende omfang og giver mulighed for forbedret diagnostik

af alvorlige genetiske sygdomme.

Svartiden er minimum 2-3 uger.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 39/53

•

Blodprøve fra den gravide, Non-Invasive Prenatal Testing (NIPT). Meto-

den er baseret på, at der kan findes arvemateriale fra fosteret i den gra-

vides blod. Det anbefales at denne først tages efter 1. trimesterskannin-

gen.

NIPT kan detektere ca. 99% af de tilfælde, hvor fosteret har Downs syndrom, mens

følsomheden for detektion af andre kromosomafvigelser er afhængig af både metode

og hvilken kromosomafvigelse, der er tale om. Ved NIPT kan der altså endnu ikke la-

ves en lige så detaljeret undersøgelse som ved moderkageprøve/fostervandsprøve. I

modsætning til moderkageprøve og fostervandsprøve er NIPT endvidere

ikke en di-

agnostisk test, men en sandsynlighedsberegning. Hvis der ved NIPT findes øget

sandsynlighed for en kromosomafvigelse, og den gravide overvejer at afbryde gravi-

diteten, skal diagnosen derfor bekræftes ved en moderkageprøve eller fostervands-

prøve.

•

Svartiden på NIPT er aktuelt 10-14 hverdage.

Hertil skal lægges svartid på evt. moderkageprøve (op til 7 hverdage)

hvis resultatet af NIPT viser høj sandsynlighed for kromosomafvigelse.

Det betyder, at NIPT hovedsagelig kan anvendes i 1. trimester, da man

ved prøver i 2. trimester sjældent kan nå at give svar på undersøgelsen

før graviditeten er så fremskredet, at man ikke kan gennemføre en abort.

7.2.4. Andre billeddiagnostiske undersøgelser end ultralydsskanning

MR-scanning af fosteret anvendes i tiltagende omfang, især som supplerende undersø-

gelse af fosterets centralnervesystem, men også af andre organsystemer. Opløselighe-

den ved MR-scanning er aktuelt lavere end ved ultralydsskanning, hvorfor metoden ikke

på nuværende tidspunkt er anvendelig i 1. trimester. Svar på MR-skanning foreligger of-

test inden for en uge.

7.3. Fosterdiagnostik og reproduktive valg

Som nævnt er en del af formålet med tilbuddet om fosterdiagnostik, at give forældrene

mulighed for at træffe et reproduktivt valg, baseret på viden om graviditeten og fosterets

tilstand.

De tidspunkter, hvor undersøgelserne kan foretages, bevirker imidlertid, at svarene først

foreligger efter udgangen af uge 12, hvilket medfører at kvinden ikke kan træffe sit repro-

duktive valg uden at få tilladelse fra et abortsamråd. Ifølge Dansk Selskab for Obstetrik

og Gynækologi drejer det sig om mere end 94% af svarene.

Hovedparten af

Baseret på

dataudtræk fra Region H‘s Regionale Astraia-database,

1.500.000 undersøgelser af 293.000 gravide. Dataudtræk

foretaget af Olav Bjørn Petersen

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 40/53

ansøgningerne om tilladelse til abort baseret på misdannelser eller kromosomafvigelser

ligger i ugerne umiddelbart efter 1. trimesterskanningen.

Samlet set betyder det, at på det tidspunkt, hvor fosterdiagnostikken foretages, kan den

gravide selv bestemme, om hun vil have foretaget undersøgelserne, mens det reproduk-

tive valg ikke er den gravides beslutning alene, men kræver abortsamrådets godkendelse

7.4. Udvikling i fosterdiagnostik

Der fremsættes af og til bekymringer om, at nye diagnostiske metoder kan medføre, at

flere fravælger et foster, fordi man ikke ønsker et sygt eller handicappet barn. Nedenfor

gennemgås de væsentligste fosterdiagnostiske undersøgelser og overvejelser om konse-

kvenser ved ændret abortgrænse.

7.4.1. Fosterdiagnostiske metoder

Der er hastig teknologisk udvikling inden for fosterdiagnostikken, både inden for ultralyds-

apparatur og især mht. genetiske metoder. Siden 2005 har man kunnet foretage moleky-

lærgenetisk screening af hele fosterets arvemateriale med CMA-teknik (Chromosomal

Microarray Analysis), en teknik der blev implementeret som nationalt tilbud i DK i 2013

Siden 2012 har man ved at undersøge fosterets arvemateriale (ved helgenom sekvente-

ring) kunnet undersøge fosteret for arvelige, genetiske eller medfødte sygdomme. Tek-

nikken med helgenom sekventering er blevet anvendt i Danmark siden 2016, som en

supplerende genetisk test ved fund af visse misdannelser hos fosteret

, og er siden

2021 anbefalet i en national guideline

. Siden januar 2023 har der desuden været mulig-

hed for, efter individuel lægefaglig vurdering, at sende prøver til helgenom sekventering

på Nationalt Genom Center (NGC)

Allerede i 1997 påviste man dele af fosterets arvemateriale i form af DNA-fragmenter i en

blodprøve fra moderen

. Det blev afsæt for en vidtfavnende udvikling inden for NIPT,

hvor man bl.a. har formået at kortlægge hele fosterets arvemateriale, frem for blot enkelte

kromosomafvigelser. En dansk undersøgelse fra 2023

har imidlertid vist, at selvom det

er 13 år siden, at det var muligt at kortlægge hele fosterets arvemateriale gennem en

blodprøve fra moderen ved hjælp af NIPT, er det stadig meget langt fra at blive klinisk im-

plementeret.

Ekelund C, Fagerberg C, Kjærgaard S, Lundstrøm M, Nørgaard LN, Skibsted L, et al. Prænatal array-CGH (Comparativ Geno-

misk Hybridisering). DFMS Guideline: DFMS, 2013.

Becher N, Andreasen L, Sandager P, Lou S, Petersen OB, Christensen R, et al. Implementation of exome sequencing in fetal

diagnostics-Data and experiences from a tertiary center in Denmark. Acta obstetricia et gynecologica Scandinavica.

2020;99:783-90

Pedersen LH, Becher N, Gadsboll K, Hjortshoj TD, Lou S, Miltoft CB, et al. Anvendelse af exom-sekventering (WES) og

helgenom-sekventering (WGS) i prænatal diagnostik. In: DFMS, (ed). DFMS Guideline: DFMS, 2021

Vogel I, Becher N, Balslev-Harder M, Hjortshøj TD, Hvidbjerg MS, Lou S, et al. DFMS Guideline: Anvendelse af exom-sekven-

tering (WES) og helgenom-sekventering (WGS) i prænatal diagnostik. In: DFMS, (ed). DFMS Guideline: DFFMS, 2023

Lo YM, Corbetta N, Chamberlain PF, Rai V, Sargent IL, Redman CW, et al. Presence of fetal DNA in maternal plasma and

serum. Lancet. 1997;350:485-7

Hatt L, Ravn K, Dahl Jeppesen L, Hestbek Nicolaisen B, Baasch Christensen I, Singh R, et al. How does cell-based non-inva-

sive prenatal test (NIPT) perform against chorionic villus sampling and cell-free NIPT in detecting trisomies and copy number

variations? A clinical study from Denmark. Prenatal diagnosis. 2023

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 41/53

I Danmark er der mange års erfaring med nye fosterdiagnostiske metoder, der har og po-

tentielt kan ændre klinisk praksis. For nogle af disse er der tilsvarende lang erfaring med

implementering. Af forskellige årsager er det dog ikke alle nye teknikker, der bliver imple-

menteret i klinisk praksis i Danmark.

7.4.2. Implikationer af fosterdiagnostik for abort

Selvom forbedring af eksisterende og fremkomst af nye undersøgelsesmetoder i de kom-

mende år forventeligt vil skabe nye muligheder inden for fosterdiagnostik, har vi allerede i

en del år haft adgang til detaljeret viden om fosterets helbredstilstand, køn mv. Selvom

nye fosterdiagnostiske muligheder løbende har givet yderligere viden om fosterets hel-

bred, har vi fortsat observeret, at antallet af aborter er faldet og bliver foretaget tidligere i

graviditeten. Således viser data fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi et fald i

antallet af aborter før udgangen af uge 12

. Data fra Abortankenævnet viser, at antallet

af anmodninger om sen abort, har været stort set konstant i perioden 2014-2021

Flertallet af misdannelser hos fosteret påvises i dag ved 2. trimesterskanningen i uge 19-

20, hvor en detaljeret gennemgang af hele fosterets anatomi og vækst er mulig. På bag-

grund af disse fund er der gravide, der ønsker at afbryde graviditeten.

Det er for nuværende ikke muligt at foretage 2. trimesterskanningen tidligere i gravidite-

ten, hvilket skyldes forskellige fysiske forhold hos den gravide og fosteret. Derfor er det

ikke muligt at foretage en gennemskanning af fosteret i eksempelvis uge 16 med samme

kvalitet som i uge 20. I lande hvor abortgrænsen ligger senere, bliver gennemskanning af

fosteret ofte foretaget endnu senere end i Danmark, mellem uge 20 og 23, med henblik

på at opnå højere detektionsrater for medfødte misdannelser.

Hvis man tilbyder helgenom sekventering af en fostervandsprøve til alle gravide med

tegn på misdannelser ved 2. trimesterskanningen, kan det resultere i, at flere får diagno-

sticeret en alvorlig genetisk årsag til fosterets misdannelser. Det er dog væsentligt at på-

pege, at de fleste valg om at få en abort på fostermedicinsk baggrund i dag foretages

alene på baggrund af fund ved ultralydsskanningen og altså uden supplerende genetiske

undersøgelser. En genetisk undersøgelse med helgenomsekventering vil blot give kvin-

den et mere sikkert grundlag at træffe beslutningen på end det, der kan opnås ved ultra-

lydsskanning og moderkage- eller fostervandsprøve. Det er dog vigtigt at understrege, at

der også ved genetiske undersøgelser kan være usikkerheder ift. om eventuelle syg-

domme præsenterer sig og i hvor alvorlig grad.

Oplæg fra Annemette Lykkebo til høring i Folketinget om abortgrænsen 26/4 2023

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag

52: Power point præsentationer fra LIUs og SRSRs åbne høring den 26/4-2023 om abortgrænsen / Folketinget (ft.dk)

Knudsen AL. Årsberetning 2021 Abortankenævnet. In: STPS, (ed). Aarhus: Styrelsen for Patientklager, 2022

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 42/53

7.4.3. Overvejelser vedr. fosterdiagnostik og fravalg af et foster/en graviditet

på baggrund af fosterets køn

Der fremsættes ind imellem bekymringer for, at der ved ændring af abortgrænsen opstår

mulighed for at kende fosterets køn på et tidspunkt, hvor der er mulighed for at vælge fo-

steret/graviditeten fra på baggrund af fosterets køn.

Viden om fosterets køn før den nuværende abortgrænse er dog allerede tilstede, og har

været det i flere år. Siden 1997 har man kunnet bestemme fosteret køn allerede i 1. trim-

ester i uge 8-10 ved genetiske tests på en blodprøve fra moderen og siden 1999 har man

kunnet foretage kønsbestemmelsen ved en ultralydsskanning i 1. trimester

Kønsbestemmelse kan tilkøbes på de fleste private skanningsklinikker, fertilitetsklinikker

og hos nogle privatpraktiserende gynækologer, og har været i salg i flere år. Der er ikke

regulering eller kontrol af disse aktiviteter eller kvaliteten af prøverne hos private skan-

ningsklinikker.

På trods af muligheden for tidlig kønsbestemmelse gennem mere end 10 år er der intet,

der tyder på, at de danske gravide anvender denne viden til kønsselektion. Man kan så-

ledes se, at forholdet mellem antal fødte drenge og piger i perioden 1973-2022 har været

konstant

Figur 7.2

Ratio for fødte drenge/piger 1973-2022. Data fra LPR.

Efrat Z, Akinfenwa OO, Nicolaides KH. First-trimester determination of fetal gender by ultrasound. Ultrasound in obstetrics &

gynecology : the official journal of the International Society of Ultrasound in Obstetrics and Gynecology. 1999;13:305-7

Data fra LPR udtrukket af Steen Rasmussen og Øjvind Lidegaard 2023.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 43/53

8. Adgang til abort for gravide under

18 år

For ugifte gravide under 18 år, der ønsker abort, kræves det som hovedregel, at indeha-

veren af forældremyndigheden samtykker. Sundhedslovens §99 stk. 2 giver dog under

særlige omstændigheder mulighed for at få en abort uden forældresamtykke, fx hvis der

er alvorlig risiko for, at den gravide vil lide psykisk eller fysisk overlast som følge af foræl-

dres eller værges reaktion. Sundhedslovens §99 stk. 3 giver desuden i særlige tilfælde

mulighed for abort selvom forældremyndighedens indehaver nægter at samtykke. Egen

læge, eller en anden læge efter eget valg, vil i så fald assistere den gravide med at søge

tilladelse, da man som mindreårig ikke selv kan søge om abort. I processen indkaldes

den gravide typisk til en samtale med en socialrådgiver eller eventuelt en psykiater.

Indehavere af forældremyndigheden kan ikke tvinge en gravid til at få foretaget en abort.

Sundhedsloven om svangerskabsafbrydelse for unge under 18 år

§ 99.

Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået ægteskab, skal forældremyndig-

hedens indehaver samtykke i anmodningen.

Stk. 2.

Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke

indhentes. Samrådets afgørelse kan af den gravide indbringes for ankenævnet.

Stk. 3.

Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller

fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for

ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens indehaver.

Dansk lovgivning giver på forskellige områder børn og unge forskellige rettigheder ift. be-

slutninger vedr. deres egne forhold. Graden af selvbestemmelse går fra høringsret over

medbestemmelsesret til selvbestemmelsesret. Hvor der gælder høringsret, har forældre

eller myndigheder pligt til at høre barnet, inden der træffes afgørelse. På områder med

medbestemmelsesret, er barnets medvirken nødvendig for, at forældre eller myndighed

kan træffe en afgørelse. Aldersgrænsen på områder med medbestemmelsesret er typisk

12 eller 15 år. Endelig er der områder med selvbestemmelsesret, hvor barnet selv kan

bestemme, uden at skulle inddrage forældre.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 44/53

Efter Sundhedsloven, er det den almindelige regel, jf. §17, stk. 1, at en patient, der er

fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens in-

dehaver skal som udgangspunkt have information og inddrages i den mindreåriges stil-

lingtagen. Aldersgrænsen på 15 år er fastlagt ud fra den betragtning, at den unge da ty-

pisk er moden nok til at kunne forstå og overskue konsekvenserne af henholdsvis at

modtage eller ikke modtage en tilbudt behandling. Sundhedspersonalet skal i den sam-

menhæng være særligt opmærksom på Sundhedslovens skærpede regler om informa-

tion og samtykke, for personer under 18 år, således at der skal foretages en individuel

vurdering, en såkaldt modenhedsvurdering, af om vedkommende er i stand til at forstå

konsekvenserne af sin stillingtagen.

Selvbestemmelsesretten ift. at samtykke til eller afvise behandling, er som hovedregel i

sundhedsloven ganske omfattende og vidtgående. Det betyder, at barnet over 15 år som

udgangspunkt skal samtykke til alle typer af behandlinger fra fx vaccinationer til medi-

cinsk behandling og kirurgi. Selv i situationer, hvor behandlingen er livsnødvendig, har

barnet ret til at afvise behandling.

Sundhedslovens bestemmelse om samtykke for mindreårige

§ 17.

En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Foræl-

dremyndighedens indehaver skal tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindre-

åriges stillingtagen.

Stk. 2. Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er

fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældre-

myndighedens indehaver give informeret samtykke.

Stk. 3. En patient, der er fyldt 15 år, kan træffe beslutning om anvendelse af biologisk materi-

ale og genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, efter bestemmelserne i §§

28-35. En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt efter bestemmel-

serne i §§ 36-39 og kan give samtykke til videregivelse og indhentning af helbredsoplysnin-

ger m.v. efter bestemmelserne i § 41, stk. 1, § 42 a, stk. 3, § 42 d, stk. 1, § 43, stk. 1, og §

51, stk. 4.

Stk. 4. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighe-

dens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge i den

undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 5. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighe-

dens indehavers informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved

den kommunale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.

Stk. 6. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet

om informeret samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale

tandpleje.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 45/53

Stk. 7. Sundheds- og ældreministeren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende

information til forældremyndighedens indehaver.

Overordnet finder Sundhedsstyrelsen ikke, at der er sundhedsfaglige årsager, der tilsiger,

at man bør undlade at give unge over 15 år mulighed for at få abort uden forældrenes

samtykke. I sundhedsvæsenet er der således betydelig erfaring gennem årtier med brug

af samtykke hos de 15-17-årige. Derudover kan de 15-17-årige allerede i dag træffe øv-

rige reproduktive valg som fx brug af p-piller, fortrydelsespiller eller fx at fortsætte en gra-

viditet.

I Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger

mv., fremgår det generelt at patienter, der er fyldt 15 år, skal informeres og normalt også

deres forældre. Det gælder også i forhold hvor den der er fyldt 15 år, selv kan give sam-

tykke til behandling. Hvorvidt forældrene skal informeres om 15-17-årige patienter beror

på en konkret vurdering ud fra bl.a. alvorlighed af sygdom og behandling, barnet moden-

hed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelsen af forældrenes omsorgs-

pligt. Der kan også i den konkrete situation være tungtvejende hensyn til den unge, som

taler for at undlade at informere forældremyndighedens indehaver om oplysninger, som

den mindreårige har givet sundhedspersonalet

. Lovgivningen indeholder allerede sær-

lige undtagelser fra pligten til at informere forældrene til mindreårige børn. Det gælder fx

lov om svangerskabsafbrydelse og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Personer under 18 år med ønske om abort, samt deres forældre, skal under alle om-

stændigheder have tilbud om rådgivende og støttende samtaler, før der eventuelt udfø-

res abort.

Vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (retsinformation.dk)

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 46/53

9. Mulige konsekvenser ved udvidelse

af grænsen for fri abort

En udvidelse af den nuværende grænse for fri abort vil betyde, at den gravide selv kan

træffe beslutning om at gennemføre eller afbryde graviditeten længere henne i gravidite-

ten. Hvilken betydning det vil have for antallet af aborter, er vanskeligt at forudsige præ-

cist og afhænger af, hvor grænsen i givet fald bliver sat. Det er også vanskeligt at forud-

sige, om en ændret grænse for fri abort vil påvirke fordelingen af aborter på hhv. foster-

medicinsk og social indikation. Der er dog relevant viden at hente i danske data fra data-

baser og fra samrådspraksis. Derudover kan man trække på erfaringer fra andre lande,

der har udvidet abortgrænserne.

I Danmark og sammenlignelige lande, har der gennem de seneste årtier været en gene-

rel nedgang i antallet af aborter samt en udvikling mod, at aborterne foretages tidligere i

graviditeten. Samme udvikling er set i lande, der har hævet grænsen for den fri abort,

som eksempelvis Holland og Island, hvor erfaringerne viser, at der ikke er sket en stig-

ning i antallet af aborter, efter grænsen for fri abort blev hævet. Det er Sundhedsstyrel-

sens forventning, at den nuværende tendens mod færre og tidligere aborter generelt vil

fortsætte

–

også hvis det besluttes at hæve grænsen for den fri abort.

Med den nuværende praksis får langt hovedparten af de gravide, der anmoder om tilla-

delse til abort i abortsamrådet, tilladelse. Hvis det bliver besluttet at hæve grænsen for fri

abort, er det derfor Sundhedsstyrelsens forventning, at det ikke i sig selv vil føre til bety-

deligt flere aborter

–

blot at beslutningen herom bliver truffet af den gravide selv og ikke

af et abortsamråd. Det kan desuden betyde, at nogle gravide, der ellers skulle have af-

ventet, at deres sag blev behandlet i abortsamrådet før de blev henvist til abortindgrebet,

kan få foretaget aborten tidligere.

Nedenstående figur 9.1 viser antallet af tilladelser og afslag på abort efter udgangen af

uge 12 givet af abortsamrådene i 2021. Figuren viser, at 274 gravide, som søgte om tilla-

delse til abort i uge 13-14, fik tilladelse til at afbryde graviditeten, mens 18 fik afslag. Figu-

ren kan give et indtryk af, hvor mange flere aborter, man kan forvente, hvis grænsen for

den fri abort hæves. Eksempelvis ville de 18 gravide, som fik afslag på deres anmodning

om abort i uge 13-14, formentlig have gennemført en abort, hvis grænsen for fri abort var

ved udgangen af uge 14. Desuden ville der være 274 kvinder, der ville kunne træffe be-

slutning om abort selv, uden at skulle have tilladelse af et abortsamråd. Der er dog en

række usikkerheder, som skal nævnes i den sammenhæng. Blandt andet tager et lille an-

tal gravide til udlandet for at få foretaget abort. Det kan skyldes, at de har fået afslag på

abort fra samrådssystemet eller har en forventning om at få det, og derfor søger til udlan-

det. Derudover kan der være kvinder, der under de nuværende regler ønsker en abort,

men ikke søger om tilladelse i forventningen om et afslag. Det vurderes dog, at begge tal

vil være relativt små og ikke påvirke antallet af aborter væsentligt, hvis grænsen for fri

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 47/53

abort hæves. Endelig kan en udvidelse af grænsen for fri abort give ekstra betænknings-

tid til nogle, der er i tvivl, om de vil gennemføre eller afbryde en graviditet. Det kan både

betyde, at nogle vælger at afbryde graviditeten, og kan træffe valg om det uden at an-

søge abortsamrådet om det. Men det kan også betyde, at nogle vælger at gennemføre

graviditeten og ikke føler sig nødsaget til at træffe beslutning om abort før grænsen for

den fri abort.

Figur 9.1:

Tilladelser og afslag på anmodninger om abort til de regionale abortsamråd i

2021, fordelt på graviditetslængde.

Som det fremgår af figur 9.1, er der betydeligt flere ansøgninger om abort til abortsamrå-

dene i ugerne efter hhv. 1.- og 2. trimesterskanningerne. Hvis man vælger at ændre

grænsen for fri abort for at udvide den gravides reproduktive valg, kan det være relevant

at tage timingen af de fosterdiagnostiske undersøgelser i betragtning. 1. trimesterskan-

ningen gennemføres i ugerne 11+2 til 14+1. I nogle tilfælde vil man på baggrund af skan-

ningen iværksætte øvrige fosterdiagnostiske undersøgelse, som det tager længere tid at

få svar på. Derfor er det ikke alle gravide, der har nået at få svar på de fosterdiagnostiske

undersøgelser før udgangen af uge 16, mens langt de fleste svar på eventuelt supple-

rende genetiske undersøgelser, fx ved fund af kromosomafvigelse eller misdannelser hos

fosteret, vil foreligge før udgangen af uge 18. Ved en grænse for fri abort frem til udgan-

gen af uge 18, vil der dog fortsat ikke være mulighed for frit at vælge afbrydelse af gravi-

diteten ved fund af alvorlige misdannelser eller kromosomafvigelser diagnosticeret ved 2.

trimesterskanningen. Resultaterne af skanningen i 2. trimester og evt. supplerende præ-

natale genetiske undersøgelser foreligger for langt de fleste i uge 22. Det kan fx være

Årsberetning 2021 Abortankenævnet.

Styrelsen for Patientklager, 2022.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 48/53

resultaterne af undersøgelser, der er iværksat på grund af tilfælde af kromosomafvigelse

eller misdannelser hos fosteret, som først er konstateret ved 2. trimesterskanningen.

Visse misdannelser, fx udviklingsdefekter i fosterets hjerne, kan først endeligt bekræftes

senere i graviditeten end uge 22. Dertil kommer øvrige meget alvorlige/dødelige misdan-

nelser hos fosteret, som først er konstateret ved 2. trimester scanningen, og hvor der er

behov for supplerende avancerede genetiske undersøgelser med længere svartid. Det er

i den sammenhæng væsentligt at bemærke, at det i Vejledning om svangerskabsafbry-

delse og fosterreduktion

fremgår, at hvis der er gået mindst 22 fulde uger af gravidite-

ten, betragter man juridisk fosteret som et barn. Deraf følger en række forpligtelser i

Sundhedsloven og Ligsynsloven, der er gennemgået i kapitel 2. Hvis grænsen for den fri

abort fastsættes til senere end udgangen af uge 22 er det desuden væsentligt at be-

mærke, at levedygtighed er en juridisk grænse for abort i den nuværende lovgivning.

Selvom det fortsat er ekstremt risikofyldt for et foster at blive født i uge 23, stiger levedyg-

tigheden for fostre, der bliver født i ugerne omkring denne grænse. I den forbindelse er

det også værd at bemærke, at jo senere aborterne foretages, desto mere vanskeligt kan

det være for personalet, der skal foretage aborten. Særligt belastende kan det være, hvis

fosteret/barnet er potentielt levedygtigt. Det kan således være nødvendigt at overveje

hensyn til det personale, der varetager aborterne, hvis det besluttes at hæve grænsen for

fri abort.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at hvis man vælger at ændre grænsen for fri abort,

er der forsat behov for, at der eksisterer et råd eller lignende, som har til opgave at vur-

dere anmodninger om afbrydelse af graviditet efter den fastsatte grænse for fri abort, fx

ved meget alvorlige tilstande hos fosteret, som først erkendes sent i graviditeten. Alt efter

hvordan en eventuel ny abortlovgivning formuleres, kan der være behov for at erstatte el-

ler supplere de nuværende abortsamråd, både hvad angår sammensætning, organise-

ring og det lovgivningsmæssige grundlag. Desuden kan man overveje, om der er indika-

tion for at supplere samrådene med en rådgivende funktion til gravide, der overvejer

abort.

Vejledning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. VEJ nr 25 af 04/04/2006.

https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/mt/2006/25

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 49/53

10. Sammenfatning

Antallet af aborter i Danmark har over de sidste mange år været faldende, og aborterne

foretages tidligere og tidligere i graviditeten; 79% før uge 9. Abort er et sikkert indgreb i

Danmark, uanset hvornår i graviditeten, det gennemføres. Generelt er der således sket

en positiv udvikling på abortområdet siden indførelsen af fri abort i 1973. Særligt bemær-

kes det, at den frie abort ikke har medført en negativ glidning mod øget brug af abort, el-

ler øget brug af sen abort, som led i familieplanlægning. Samtidig er der sket en sund-

hedsfaglig udvikling i anvendte teknikker m.v., som gør, at den nuværende grænse ved

udgangen af uge 12 ikke kan begrundes sundhedsfagligt.

Sideløbende hermed har den store udvikling ift. fosterdiagnostiske tilbud og teknologier

betydet, at grænsen ved udgangen af uge 12 reelt begrænser kvindens frie og informe-

rede reproduktive valg, som særligt siden årtusindeskiftet er blevet fastlagt som univer-

selt tilbud gennem Sundhedsstyrelsens retningslinjer m.v. Disse undersøgelser er indført

med henblik på at understøtte en selvstændig stillingtagen til graviditet og abort, men de

fleste svar på fosterdiagnostiske undersøgelser foreligger først efter grænsen for fri abort.

Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at hvis det besluttes at hæve grænsen for den fri

abort, vil det hverken medføre betydeligt flere eller senere aborter. Det skyldes dels den

observerede udvikling, hvor aborter foretages stadigt tidligere i graviditeten, dels at langt

hovedparten, som anmoder de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, får tilladelse

og dels erfaringer fra lande, der har ændret grænsen for den fri abort, og som ikke har

observeret en efterfølgende stigning i antallet af aborter.

Hvis det besluttes at hæve grænsen for fri abort, er der forsat behov for, at der eksisterer

et råd eller lignende, som har til opgave at vurdere anmodninger om afbrydelse af gravi-

ditet efter den fastsatte grænse for fri abort, fx ved meget alvorlige tilstande hos fosteret,

som først erkendes sent i graviditeten.

Det kan konstateres, at der er betydelig variation i praksis på tværs af de fem regionale

abortsamråd, hvor der i praksis sker en differentiering mellem de forskellige indikationer

for abort og på den grænse, hvor der gives tilladelse til abort, afhængigt af indikationen

for ansøgningen samt at praksis gennem tiden har bevæget sig ift. lovgivningen. Hvis det

besluttes at ændre grænsen for fri abort, bør det samtidig vurderes om sammensætning,

organisering og det lovgivningsmæssige grundlag for de regionale abortsamråd fortsat er

tidssvarende og relevant.

Det konstateres også, at der er en variation i organiseringen af tilbud til kvinder, der får

foretaget en sen abort. Herunder er der i praksis forskelle i den vejledning og støtte, kvin-

den får tilbudt før og efter beslutningen om abort, afhængigt af, om aborten udføres på

fostermedicinsk eller social indikation. Hvis det besluttes at ændre grænsen for fri abort,

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 50/53

kan der med fordel også ses på, om der er indikation for at identificere og tilpasse støtte-

tilbud til kvinder med behov for en særlig indsats, uanset indikationen for abort.

For så vidt angår de abortsøgende kvinder under 18 år, kan det fremhæves, at der synes

at være en retslig forskelsbehandling for abortsøgende kvinder ift. unge, der søger andre

sundhedsydelser. Generelt fremgår det af dansk sundhedslovgivning og praksis at den

unge fra det fyldte 15. år selv kan give informeret samtykke til behandling, og at der er

vide rammer for denne selvbestemmelse, herunder også ift. andre reproduktive valg. Ge-

nerelt praktiseres 15-17åriges samtykke til behandling i det danske sundhedsvæsen

uproblematisk og med stor faglighed, og der kan ikke umiddelbart ses sundhedsfaglige

årsager til, at dette ikke skulle kunne gælde for abort. Hvis loven ændres, så de 15-

17årige selv kan samtykke til abort, bør der tages stilling til, om informationspligten skal

gælde på samme måde som for øvrig sundhedsmæssig behandling af 15-17årige.

Endelig er det væsentligt at bemærke, at såfremt det besluttes at ændre lovgivning vedr.

grænsen for fri abort, vil det være nødvendigt også at revidere lovgivningen vedr. foster-

reduktion.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 51/53

Anvendte begreber

1. trimester

Graviditetsuge 1

–

12 (0+0 til11+6).

2. trimester

Graviditetsuge 13

–

28 (12+0 til 27+6).

3. trimester

Graviditetsuge 29 (28+0) og resten af graviditeten

Fri abort

Legalt provokeret abort fremkaldt før den fastsatte grænse for fri abort. I Danmark er

grænsen på nuværende tidspunkt udgangen af 12. graviditetsuge (uge 11+6).

Gestationsalder

Graviditetslængden eller gestationsalderen (og dermed terminsdatoen) beregnes ud fra

sidste menstruations første dag. Gestationsalderen bekræftes eller justeres ved ultralyds-

skanning i forbindelse med 1. trimesterskanningen eller forud for en abort.

Kirurgisk abort

En metode til at afbryde en uønsket graviditet, som foregår ved en kirurgisk udskrabning

af graviditetsvævet fra livmoderen.

Medicinsk abort

En metode til at afbryde en uønsket graviditet, som foregår ved at den gravide får medi-

cin, der sætter aborten i gang.

Provokeret abort

Fremkaldt afbrydelse af en graviditet.

Reproduktive valg

Reproduktive valg beskriver kvinders ret til at vælge, om de vil have børn eller ej, herun-

der, at de har ret til at beslutte, om de vil fortsætte eller afbryde en graviditet. Reproduk-

tive valg indebærer også retten til at vælge, om de vil bruge prævention og deres fore-

trukne og præventionsmetode.

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 52/53

Sen provokeret abort

Abort fremkaldt efter grænsen for den fri abort. En afbrydelse af graviditeten efter udgan-

gen af graviditetsuge 22 (21+6) betragtes efter de nuværende regler som en igangsat

fødsel.

Spontan abort

Et foster som mistes uprovokeret inden udgangen af uge 22 (21+6), herefter kaldes tab

af graviditeten for en dødfødsel. Det er fødselstidspunktet, der er afgørende for, om det

er en abort eller en dødfødsel og ikke det tidspunkt, hvor fosteret konstateres dødt ved

en eksempelvis en ultralydsskanning.

Tidlig provokeret abort

Abort fremkaldt før udgangen af graviditetsuge 12 (uge 11+6)

Sundhedsfaglige aspekter forbundet med at ændre abortgrænsen

Side 53/53

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S