Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2803958_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 20-12-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: Marie Skaaning Andersen
Sagsnr.:2023 - 6894
Dok. nr.: 64247
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 28. november
2023.
Spørgsmål nr. 119:
”Vil
ministeren kommentere rapporten fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirks
Fond: Opsporing af pårørende børn til patienter i voksenpsykiatrien, jf. SUU alm. del
bilag 22? Ministeren bedes herunder eksplicit forholde sig til rapportens
anbefalinger: Giv børnene ret til hjælp; Støt børnene i deres familier og Støt
forældrene.”
Svar:
Jeg er helt på linje med, at vi skal blive bedre til at støtte de mange børn og unge, der
har psykisk sygdom tæt inde på livet, og som dermed står i en sårbar position.
Rapporten
”Opsporing af pårørende børn til patienter i voksenpsykiatrien”
indeholder væsentlige perspektiver på, hvordan indsatsen for børn og unge som
pårørende til én eller flere voksne med psykisk sygdom kan styrkes gennem en
ensartet og systematisk praksis for opsporing og hjælp.
Som indenrigs- og sundhedsminister ligger det mig meget på sinde, at vi tager bedre
hånd om denne gruppe af børn og unge, og jeg mener, at Spørg Meres anbefalinger i
rapporten har stor værdi og vil uden tvivl vise sig nyttige i det videre arbejde med
indsatsen over for børn som pårørende.
I relation til beslutningsforslag B 23 om retten til hjælp til børn som pårørende blev
der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som skulle komme med anbefalinger til
konkrete initiativer. I forbindelse med dette arbejde indgik flere af elementerne og
anbefalingerne fra rapporten. Som opfølgning herpå indgik regeringen for nylig en
aftale med alle Folketingets partier om bedre hjælp til børn og unge, som er
pårørende, herunder fx til patienter i voksenpsykiatrien, som rapporten handler om.
Systematisering af opsporingen af børn, som er pårørende, som rapporten kalder på,
er ligeledes hovedfokus i den politiske aftale. Med aftalen blev partierne enige om
udmøntningen af 15 mio. kr., som blev afsat på finansloven for 2022. Ud over
systematisering af sundhedspersonalets opsporingsarbejde af børn, som er
pårørende, skal midlerne gå til opkvalificering af sundhedspersonale i at håndtere
børn, som er pårørende, herunder at styrke relationsarbejdet og guide til relevante
tilbud for det pågældende barn.
Børn, som er pårørende til en eller flere forældre med en psykisk lidelse, er
derudover særligt i risiko for selv at opleve mistrivsel. Det står uden for enhver tvivl,
at vi skal blive langt bedre til at gribe børn og unge i psykisk mistrivsel og tilbyde
hjælp langt tidligere, end det er tilfældet i dag. Med
Aftale om en 10-årsplan for
psykiatrien og mental sundhed
fra september 2022 blev det aftalt, at der skal
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om kommentar til rapporten fra Børns Vilkår, Psykiatrifonden og Ole Kirks Fond: Opsporing af pårørende børn til patienter i voksenpsykiatrien
etableres et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og
symptomer på psykisk lidelse. De faglige rammer for det kommunale
behandlingstilbud blev offentliggjort den 29. november 2023, og kommunerne skal
nu i gang med at etablere tilbuddet med udgangspunkt i de faglige rammer. Med et
ensartet kommunalt behandlingstilbud kan vi gribe børn og unge i deres nærmiljø,
inden mistrivslen udvikler sig til en psykisk lidelse, der skal behandles i børne- og
ungdomspsykiatrien. Der fremsættes lovforslag om behandlingstilbuddet i februar
2024.
Der er desuden som led i
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
afsat 12,8 mio. kr. til et initiativ om
bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem
civilsamfundet. Initiativet er en del af
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og
mental sundhed.
I forbindelse hermed er der derudover afsat 28,8 mio. kr. i 2023-
2026 til, at pårørendeorganisationen Bedre Psykiatri kan tilbyde undervisnings- og
støtteforløb til pårørende til mennesker med psykiske lidelser.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2