SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om evidensen bag anvendelse af kølehætter ved kemoterapi, samt hvilke lande der anvender kølehætter som tilbud i behandlingen i dag

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 10

Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 234

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-02-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPHBO

Sagsnr.: 1810131

Dok. nr.: 810672

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 234 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 234:

”Agter

ministeren at arbejde for udbrede anvendelsen af kølehætter til hele landet?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet bedt om bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Princippet

ved behandling med kølehætter er, at patienter, der modtager kemote-

rapi som kortvarig intravenøs infusion, samtidig via en hætte får afkølet den hårbæ-

rende del af hovedbunden før, under og efter kemoterapien. Afkølingen nedsætter

blodgennemstrømningen og dermed også de hårproducerende folliklers udsættelse

for kemoterapi, hvorved hårtabet begrænses eller helt undgås.

Teknologien i kølehætte behandlingen har udviklet sig over årene til dagens compu-

terstyrede kølehætte system. Systemet består af en indre aktiv hætte, der kontrolle-

res af en computer, der styrer cirkulationen af nedkølet glykol-baseret væske i hæt-

ten. Uden på denne, er der en neo-pren-hætte, der virker isolerende og holder køle-

hætten på plads.

Tidligere faglig rådgivning

Su dhedsstyrelse udar ejdede i fe ruar 00 ”Notat

vedrørende anvendelse af kø-

lehætter”

so følge af e he ve delse fra A tsrådsfore i ge . Su dhedsstyrelse

konkluderede dengang, at der ikke kunne anbefales anvendelse af kølehættebehand-

ling i det danske sundhedsvæsen, da effekten ikke var dokumenteret. Notatet angav,

at hårtabet som bivirkning måtte anskues proportionalt med den sygdom, som kemo-

terapien skulle behandle, og med andre bivirkninger af kemoterapi (kvalme, diarré,

utilpashed m.v.). Det tilføjedes desuden, at der i relation til behandlingen er en teore-

tisk øget risiko for efterfølgende optræden af metastaser i skalphuden.

Sundhedsstyrelsens fremlagde i sit notat fra 2003 også organisatoriske begrundelser

for ikke at anvende kølehætter, idet indførelse af et tilbud om kølehættebehandling

dels vil medføre øgede udgifter til investering og drift, dels ville nedsætte den sam-

lede behandlingsmæssige kapacitet på de onkologiske afdelinger, bl.a. fordi selve be-

handlingstiden forlænges for den enkelte patient, hvilket vil risikere at mindske den

samlede danske onkologiske behandlings-kapacitet.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om evidensen bag anvendelse af kølehætter ved kemoterapi, samt hvilke lande der anvender kølehætter som tilbud i behandlingen i dag

Litteraturgennemgang

Sundhedsstyrelsen har aktuelt i forbindelse med bidrag til besvarelse af SUU alm. del

234 gennemgået den foreliggende evidens på området og har identificeret et syste-

matisk review udarbejdet af Voigt og Rugo i 2017

Det systematiske review, som bygger på 10 randomiserede, kontrollerede studier

med i alt 654 kræftpatienter (heraf 432 med brystkræft), konkluderer, at anvendelsen

af kølehætter nedsætter risikoen for hårtab (alopeci) signifikant. Således reduceres

risikoen for at tabe halvdelen af håret eller mere (paryk-krævende hårtab) ved kemo-

terapi med 46 %, når der anvendes kølehætter. Det tilføjes, at effekten af kølehætte

behandlingen er afhængig af en række faktorer såsom, hvilken type kemoterapi, der

anvendes (antracykliner eller taxaner), dosismængde, hårtykkelsen samt hvor godt

patienten tolererer kulde.

Det systematiske review rapporterer om få bivirkninger af kølehætte behandlingen,

hvoraf hovedpine, kvalme og svimmelhed udgør de væsentligste. Reviewet konklude-

rer også, at kræftpatienter, som har modtaget kølehætte behandling i forbindelse

med deres kemoterapi, statistisk set, på mellemlang sigt (5-6 år) ikke har øget risiko

for metastaser i hovedbunden som følge af nedkølingen. Der foreligger sparsomme

resultater af risikoen på lang sigt (10-15 år).

Et væsentligt formål ved behandlingen med kølehætter er at øge patienternes livs-

kvalitet, men på trods af effekten på hårtab, er der ikke fundet nogen signifikante for-

skelle i livskvalitet mellem de, der har modtaget behandling med kølehætter, og de

der ikke fik kølehættebehandling. Dette indikerer, at der formentlig ikke er direkte

sammenhæng mellem kræftpatienters livskvalitet og omfanget af hårtab.

Voigt og Rugos systematiske review finder i modsætning til Sundhedsstyrelsens vur-

dering fra 2003 ikke nogen øget risiko mellemlang sigt for metastaser i hovedbunden

som følge af ned-kølingen.

Sundhedsstyrelsens vurdering

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der foreligger dokumenteret effekt for, at behandling

med kølehætter nedsætter risikoen for hårtab ved kemoterapi, samt at behandlingen

ikke synes at være forbundet med øget risiko for metastaser i hovedbunden. Sund-

hedsstyrelsen noterer også, at behandling med kølehætter ikke synes at have nogen

signifikant effekt på patienternes livskvalitet.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der fortsat er betænkeligheder af organisatorisk og

ressourcemæssig karakter forbundet med behandling med kølehætter i form af

øgede udgifter til investering og drift af kølehætter såvel som nedsættelse af kapaci-

teten på de onkologiske afdelinger som følge af en forlængelse af behandlingstiden

med cirka to timer per kølehættebehandling.

En konsekvens af at anvende kølehætter i forbindelse med kemoterapi behandlingen

vil således være en nedsættelse af den samlede behandlingskapacitet på landets on-

kologiske afdelinger. En anden, mere utilsigtet konsekvens heraf kan være, at perso-

Hope S. Rugo & Jeffrey Voigt: ”S alp Hypother ia for Preve ti g Alope ia Duri g Che other-

apy. A Systematic Review and Meta-A

alysis of Ra do ized Co trolled Trials”, Cli i al Breast

Cancer, Vol. 18, No. 1, p.19-28, 2017

Side 2

naleressourcer allokeres til en gruppe af kræftpatienter med god prognose (bryst-

kræft) og væk fra kræftpatienter med dårligere prognoser (fx lungekræft- eller bug-

spytkirtelkræft).”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Hjalte Borum

Side 3