Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2800731_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-12-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: vln
Sagsnr.:2023 - 6258
Dok. nr.: 57114
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 105 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 22. november
2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 105:
”Vil
ministeren undersøge praksis for godkendelse og ibrugtagen af nye lægemidler i
lande, vi normalt sammenligner os med, og sammenholde landenes praksis med
Medicinrådets praksis?”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er min klare forventning, at
regionerne sikrer, at Medicinrådet ikke er for restriktivt, hvilket jeg også har
indskærpet over for regionerne.
Besvarelsens af spørgsmålet tager udgangspunkt i en sammenligning af Danmark,
Norge, Sverige og Englands HTA-organisationer, da disse lande anvender HTA-
metoder, der er sammenlignelige med Danmark. Begrebet HTA dækker over en
metode til at lave medicinske teknologivurderinger, som bl.a. ligger til grund for
myndighedernes vurdering af, om et lægemiddel, medicinsk udstyr eller en
sundhedsteknologi skal indkøbes til sundhedsvæsenet.
Der er 38 lægemidler, hvor både Danmark, Sverige, Norge og Englands HTA-
organisationer har vurderet og afsluttet deres anbefalinger. Ud af disse har
Medicinrådet anbefalet 28 lægemidler og ikke anbefalet 10. Norge har anbefalet 31
og ikke anbefalet 7. Sverige har anbefalet 34 og ikke anbefalet 4. England har
anbefalet 35 og ikke anbefalet 3.
I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på en række faktorer, som kan
være medvirkende til forskellige praksisser i disse landes HTA-organisationer,
herunder Medicinrådet.
Eksempelvis vil forhold såsom indretning af sundhedssystemerne og
finansieringsmodeller kan have betydning for, hvor mange patienter der i praksis har
adgang til behandling med lægemidlerne, som HTA-organisationerne har anbefalet. I
den forbindelse skal det bemærkes, at lægemiddelvirksomhederne i Danmark har
stor sikkerhed for, at deres lægemidler benyttes i sundhedsvæsenet, hvis
Medicinrådet anbefaler lægemidler som standardbehandling.
I Sverige og England er en anbefaling ikke nødvendigvis ensbetydende med, at
patienterne også får adgang til lægemidlet.
I Sverige skyldes det, at de enkelte regioner vurderer udvalgte sager. Det er i den
forbindelse uklart, i hvilket omfang disse behandlinger bliver tilgængelige for de
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om praksis for godkendelse og ibrugtagen af nye lægemidler i lande, vi normalt sammenligner os med, og sammenholde landenes praksis med Medicinrådets praksis
svenske patienter. Sverige kategoriserer samtidig visse lægemidler
som ”begrænset
subvention”.
Her er det ikke altid tydeligt, om behandlingen er tilgængelig for alle
patienter inden for en eller flere indikationer.
I England skyldes det for det første, at implementeringen af lægemidler på
hospitalerne afhænger af den lokale økonomi. For det andet indgår der i vurderingen
af lægemidlerne ofte en række kriterier, som i praksis begrænser, hvor mange
patienter der får adgang til lægemidlet.
Der er samtidig en række faktorer, som kan være årsag til, at Medicinrådet kan
komme frem til en anden vurdering end vores nabolande, selvom der er tale om det
samme lægemiddel. I vurderinger af lægemidler holdes prisen op mod lægemidlets
effekt, men de forhandlede priser på lægemidlerne vil ofte være forskellige fra land
til land. På den baggrund kan to lande komme frem til forskellige vurderinger af
samme lægemiddel, hvis priserne på det forhandlede lægemiddel er forskellige. De
forhandlede priser på lægemidlerne vil bl.a. afhænge af, hvor attraktivt markedet er
for producenten, fx landets størrelse, hurtig sagsbehandling mv.
Der er også forskel i HTA-organisationernes opgave. Modsat Danmark har Norge et
’bestillerforum’,
hvor et sundhedsfagligt kollegium beslutter, hvilke sager man
nationalt vil tage stilling til. Det sundhedsfaglige kollegium beslutter også, hvilke
sager der skal afvises, såfremt lægemidlet vurderes at have en marginal klinisk eller
ingen merværdi for patienter og sundhedsvæsenet. Medicinrådet behandler derimod
(som altovervejende hovedregel) alle sager på baggrund af ansøgninger fra en
virksomhed. Dette er også gældende i tilfælde, hvor det er tydeligt, at lægemidlet
kun har en marginal klinisk eller ingen merværdi for patient og sundhedsvæsen.
Sådanne sager vil ofte ende med en ikke-anbefaling i Danmark.
I Norge og England har HTA-myndighederne eksplicit mulighed for at pausere
vurderingen og bede virksomheden om at sende en ansøgning, når der foreligger
bedre data. Denne praksis kan resultere i færre ikke-anbefalinger samt flere
pauseringer sammenlignet med Medicinrådet, hvor det ikke har været muligt at
pausere eller afvente en ansøgning med henvisning til datagrundlagets kvalitet. Det
er uklart, hvorvidt dette også forekommer i det svenske system.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2