Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 19-12-2023
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: smik
Sagsnr.:2023 - 6347
Dok. nr.: 57856
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. november
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 101:
”Hvad
er ministerens holdning til, at en kommune beslutter at opgive BPA-ordningen
til en borger med handicap, som er overgået til folkepension, hvorved borgerens
behov for respiratorhjælp, som hidtil har været delt mellem kommune og region med
1/3 til kommunen og 2/3 til regionen, nu entydigt overgår til regionen 24/7, mens
kommunen samtidig skal afholde omkostninger til ældrepleje og ledsagerordning?
Mener ministeren, at den nye løsning er samfundsøkonomisk fornuftig? Og hvad er
ministerens holdning til, at den kommunale afgørelse har afsmittende virkning på
regionens omkostninger til nødvendig pleje og hjælp til håndtering af respirator? Der
henvises til artiklen "Kommunen vil stoppe den døgnhjælp, Karsten Jühne har haft i
40 år: »Jeg tror ikke, at nogen kan forestille sig den angst, jeg har«" bragt i Politiken
16. november 2023”
Svar:
Indledningsvist kan jeg generelt fremhæve, at det er vigtigt, at borgere med behov
for respiratorhjælp både får størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får
behandling af høj kvalitet. Jeg kan derudover oplyse, at jeg ikke kan gå ind i en
konkret sag, herunder sagens økonomi.
BPA-ordningen hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort, og jeg har
derfor indhentet bidrag fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet i forhold til BPA-
ordningen:
”Social-,
Bolig- og Ældreministeriet skal understrege, at der ikke er sket ændringer i
reglerne på området, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen efter
servicelovens § 96. Dette vil Social-, Bolig- og Ældreministeriet præcisere over for
kommunerne med en orienteringsskrivelse.
Orienteringsskrivelsen vil også præcisere, at det ikke er en forudsætning for at få
tildelt eller beholde en BPA-ordning, at borgeren er i beskæftigelse, under
uddannelse eller i øvrigt har et højt aktivitetsniveau.