Folketingets Socialudvalg.
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9400
Doknr.
795759
Dato
14-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 6. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 83 (alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares foreløbigt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 83:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der gælder for institutioners
(henholdsvis offentlige, private og selvejende) indhentning af straffeattester ved
ansættelser af pleje- og omsorgspersonale? Og vil ministeren herunder
specifikt redegøre for, om der er fundet en løsning i forhold til private
leverandørers mulighed for at indhente offentlige straffeattester? Der henvises
til Sundheds- og Ældreudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 1559,
folketingsåret 2019-20, hvoraf det fremgår, at ”Efter bekendtgørelsens § 22,
stk. 1, nr. 7, er det ikke muligt for Rigspolitiet at udstede en offentlig
straffeattest til private leverandører for pleje- og omsorgspersonale.” og at
”Justitsministeriet vil sammen med Sundheds- og Ældreministeriet kigge på en
løsning snarest muligt, sådan at vi sammen får sikret, at lignende sager kan
undgås i fremtiden.””
Svar:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen rettet
henvendelse til Justitsministeriet med henblik på bidrag, og det er ikke muligt at
besvare spørgsmålet inden for fristen. Spørgsmålet besvares hermed
foreløbigt.
Den endelige besvarelse af spørgsmålet forventes fremsendt til udvalget ultimo
januar.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
1