Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9218
Doknr.
793823
Dato
19-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 5. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 81 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja
Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 81:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor der i den grønlandske anordning vedrørende
forældreansvarsloven ikke er samme mulighed for at tage stilling til barnets samvær
med dømte forældre, som der er i den danske forældreansvarslov § 4 a.”
Svar:
Efter aftale med Departementet for Sociale Anliggender, Familier,
Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender er Social-, Bolig- og Ældreministeriet i
færd med at udarbejde en oversigt over de ændringer af bl.a.
forældreansvarsloven, der ikke er sat i kraft for Grønland, med henblik på, at
departementet kan tage stilling til, om ændringerne ønskes sat i kraft for
Grønland, og hvordan opgaven i givet fald ønskes prioriteret.
Denne oversigt vil også omfatte § 4 a i forældreansvarsloven, der drejer sig om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for
visse former for kriminalitet af grovere karakter eller for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1