Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2800279_0001.png
Retsudvalget 2021-22
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 807
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2022 - 2504
Doknr.
579185
Dato
29-06-2022
Folketingets Retsudvalg har d. 26. april 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 807
(alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 807:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan bøder udstedt for overtrædelse af
familierettens afgørelser om forældremyndighed, samvær, bopæl m.v.
inddrives, og om der i dag sker en reel inddrivelse af disse bøder?”
Svar:
Jeg har nu modtaget bidrag fra Justitsministeriet og Skatteministeriet til endelig
besvarelse af spørgsmålet, som jeg besvarede foreløbigt den 23. maj 2022.
Tvangsbøder i forældreansvarssager bortfalder, når den, der har fået pålagt
bøden, udfører den handling, fx udlevering til samvær, som bøden skal
fremtvinge. Som det fremgår af Rigspolitiets bidrag nedenfor, har der de
seneste tre år været 12-15 årlige sager om opkrævning, som er oversendt til
inddrivelse hos Gældsstyrelsen.
Endvidere kan jeg oplyse, at VIVEs undersøgelse af fuldbyrdelsessager efter
forældreansvarsloven fra 22. marts 2022 viser, at "selvom der i en række sager
er blevet fastsat en tvangsbøde, så er det sjældent, at den faktisk effektueres.
Det skyldes, at forældrene i de fleste af sagerne valgte at rette ind og udlevere
barnet. Fastsættelse af tvangsbøder ser således ud til at have en motiverende
effekt, hvilket også var de interviewede dommeres erfaring."
Det er på den baggrund min vurdering, at tvangsbøder er et effektivt værktøj i
og med, at barnet i de fleste sager udleveres, og kun få sager går videre til
opkrævning og inddrivelse. Reglerne fungerer i det lys efter hensigten.
Justitsministeriet har indhentet et bidrag fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Reglerne om fastsættelse af tvangsbøder findes i retsplejelovens kapitel
42 b.
Det fremgår af retsplejelovens § 456 q, stk.1, at domme og kendelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær samt retsforlig,
afgørelser og aftaler, der kan fuldbyrdes efter § 478, stk.1, nr. 1-3,
fuldbyrdes af familieretten efter reglerne i kapitel 42 b. Det samme
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange personer, der har modtaget dagbøder fra Familieretshuset gennem årene
2800279_0002.png
gælder for anmodninger om udlevering af et barn til
forældremyndighedsindehaveren eller bopælsforælderen.
Domme, kendelser, retsforlig, afgørelser, aftaler og anmodninger, der er
nævnt i § 456 q, stk. 1, kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder
eller umiddelbar magt gennem tilbageholdelse af den forælder, der har
barnet, et andet sted end barnets opholdssted eller gennem afhentning
af barnet, jf. § 456 q, stk. 2.
Retten kan pålægge tvangsbøder i de situationer, hvor en part nægter at
udlevere barnet, selv om betingelserne for at udlevere barnet er opfyldt.
Fastsættelsen af tvangsbøder foregår ved, at retten afsiger en kendelse
om, at der vil blive udløst en bøde på et givet beløb, såfremt barnet ikke
bliver udleveret.
Tvangsbøder fastsættes efter § 456 r, stk. 3, i retsplejeloven som daglige
eller ugentlige bøder, der løber indtil barnet udleveres. Bødens størrelse
fastlægges i forhold til indkomsten hos den forældre der har barnet, og
bøden fastsættes som minimum til 1.500 kr.”
Justitsministeriet har derudover til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at tvangsbøder har til formål at
gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud, hvorfor
ansøgning om henstand med eller afdragsvis betaling af tvangsbøder
bør afslås, medmindre der foreligger helt ekstraordinære
omstændigheder. Formålet med tvangsbøder medfører således, at det
er udelukket at give sådan tilladelse på rent kulancemæssigt grundlag, jf.
vejledning nr. 10083 af 29. november 2019 (Bødevejledningen), nr. 26.
Dette gælder bl.a. tvangsbøder i familieretssager. De tvangsbøder, som
politiet varetager opkrævning af, er sager, hvor tvangsbøder er fastsat
ved domstolene ved dom eller kendelse.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Politiets
Administrative Center (PAC).
PAC bemærker indledningsvis, at der i henseende til bøder og
tvangsbøder skelnes terminologisk imellem opkrævning og inddrivelse.
PAC forestår den indledende opkrævning.
Restanceinddrivelsesmyndigheden, Gældsstyrelsen, forestår den
efterfølgende inddrivelse, såfremt bøden ikke betales. PAC henviser i
den forbindelse til straffuldbyrdelseslovens §§ 90, stk. 1, og 91, stk. 1, og
bekendtgørelse nr. 1250 af 29. november 2019 om opkrævning af visse
bøder, offerbidrag, konfiskationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt
afgørelse om udståelse af forvandlingsstraf for bøde (herefter
bødebekendtgørelsen).
Tvangsbøder fastsat i medfør af retsplejelovens § 456 r, stk. 3, skal i
medfør af bødebekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 1 opkræves af politiet,
så snart afgørelse derom kan fuldbyrdes, dvs. når bøden er vedtaget
eller fastsat ved dom eller kendelse. PAC opkræver bøder udstedt i
medfør af retsplejelovens § 456 r, stk. 3, i overensstemmelse med
bødebekendtgørelsen. Efter bødebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 2. pkt.,
sker opkrævning ved, at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 10
dage at indbetale beløbet til politiet. Efter bødebekendtgørelsens § 5,
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange personer, der har modtaget dagbøder fra Familieretshuset gennem årene
2800279_0003.png
stk. 1, nr. 2, oversender PAC tvangsbødesagen til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen, såfremt skyldner ikke betaler de opkrævede beløb
inden den frist, der er fastsat.
Nedenstående tabel viser politiets opkrævning af tvangsbøder i
familieretssager udstedt i medfør af retsplejelovens § 456 r, stk. 3, i
perioden fra 1. januar 2019 til 11. maj 2022.
2019
2020
2021
1/1-11/5 2022
Antal Kr.
Antal Kr.
Antal Kr.
Antal Kr.
sager
sager
sager
sager
Opkrævet
15 97.500
14 235.500
15 123.500
0
0
Indbetalt
1 3.000
2 12.500
0
0
0
0
Oversendt
14 94.500
12 223.000
15 123.500
0
0
til
inddrivelse
hos
Gældsstyr
elsen
Indbetalte beløb til politiet vedrørende tvangsbøder tilfalder den danske
statskasse. Ved oversendelse af tvangsbøderne til inddrivelse hos
Gældsstyrelsen afskrives tvangsbøden hos politiet. Hvis tvangsbøden
betales eller inddrives af Gældsstyrelsen, vil afregningen ske direkte til
den danske statskasse. Politiet kan ikke oplyse om omfanget af
indbetaling eller inddrivelse heraf hos Gældsstyrelsen.”
Skatteministeriet har indhentet bidrag fra Gældsstyrelsen, der har oplyst
følgende:
“Tvangsbøder udstedt for overtrædelse af familierettens afgørelse om
forældremyndighed, samvær, bopæl m.v. inddrives på samme måde
som andre tvangsbøder. Ved inddrivelse af tvangsbøder udsender
Gældsstyrelsen påkravsskrivelse, modregner og foretager udlæg, hvis
skyldneren vurderes at have udlægsegnede aktiver. Hvis inddrivelsen
ender uden dækning, og der er angivet mulighed for forvandlingsstraf,
bliver sager om tvangsbøder oversendt til politiet med henblik på
stillingtagen til forvandlingsstraf.
Da tvangsbøder er et tvangsmiddel, der som udgangspunkt bortfalder,
når den forpligtelse, som tvangsbøderne er pålagt for at fremtvinge
opfyldelsen af, opfyldes, må tvangsbøder ikke inddrives ved
afdragsordning. Det skyldes, at der ikke er et beskyttelsesværdigt behov
for at yde skyldneren den imødekommelse, som en afdragsordning er
udtryk for, og at en afdragsordning vil virke stik imod hensigten med
tvangsbøden. Ved lønindeholdelse afvikles gælden ved månedlige
afdrag, der indeholdes i skyldners lønindkomst. Lønindeholdelse vil
derfor også kunne virke imod hensigten med tvangsbøden
nemlig at
fremtvinge en handling. Tvangsbøder inddrives derfor som
udgangspunkt ikke ved lønindeholdelse.
Gældsstyrelsen har fokus på at inddrive tvangsbøder, herunder
oversendelse af sager til politiet med henblik på forvandlingsstraf.
År
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange personer, der har modtaget dagbøder fra Familieretshuset gennem årene
2800279_0004.png
Efter aftale med politiet er der imidlertid siden april 2021 ikke oversendt
sager om tvangsbøder med henblik på afgørelse om udståelse af
forvandlingsstraf. Det skyldes, at der hos politiet i visse sagstyper er
opstået tvivl om, hvornår der vil kunne træffes afgørelse om
forvandlingsstraf, hvilket politiet har oplyst, vil blive afklaret via
prøvesager. Gældsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvilke af de
tvangsbøder, der er under inddrivelse, der er omfattet af tvivlen om
forvandlingsstraf. Indtil prøvesagerne er gennemført, er det aftalt, at der
ikke skal ske oversendelse af sager om tvangsbøder til politiet, men at
tvangsbøderne forbliver under inddrivelse, hvor der eventuelt vil kunne
ske modregning eller udlæg.
For nye tvangsbøder, som sendes til inddrivelse, har Gældsstyrelsen fra
august 2021 anmodet politiet om at oplyse, om tvangsbøden er omfattet
af ovenstående tvivl om forvandlingsstraf. Sager om tvangsbøder, der
ikke er omfattet af tvivlen (fordringstypen POTVAFO), vil kunne
oversendes til politiet, når der er gennemført et sædvanligt
inddrivelsesforløb.
Når politiet oversender tvangsbøder til Gældsstyrelsen med henblik på
inddrivelse, medsendes der ikke oplysninger om, hvilket grundlag
tvangsbøderne er pålagt efter. Gældsstyrelsens systemer har derfor ikke
mulighed for at udskille de efterspurgte tvangsbøder vedr. familieretten
fra andre typer af tvangsbøder fra politiet.
Opgørelserne i tabel 1 og 2 omfatter derfor alle typer tvangsbøder fra
politiet. Pr. 30. april 2022 var der 187 skyldnere med tvangsbøder under
inddrivelse, jf. tabel 1.
Tabel 1. Antal skyldnere, gældsposter samt gæld fra tvangsbøder, opgjort for POTVAPO og POTVAFO pr. 30.
april 2022
Antal skyldnere
2022
Kilde: Gældsstyrelsen
Antal gældsposter
7.700
Samlet gæld (mio. kr.)
9,6
187
Anm.: Opgjort for PSRM for tvangsbødekrav med en saldo over 0 kr. pr. den angivne periode. Antallet af gældsposter er afrundet
til nærmeste hele hundrede. Fordringstyperne POTVAPO og POTVAFO omfatter også andre typer tvangsbøder end de
efterspurgte vedr. familieretten, da de specifikke bøder ikke er særligt udskilt i Gældsstyrelsens systemer.
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange personer, der har modtaget dagbøder fra Familieretshuset gennem årene
2800279_0005.png
Gældsstyrelsen har i årene 2020-2022 inddrevet tvangsbøder for et
samlet provenu på 3,3 mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenuet for inddrivelse af tvangsbøder af fordringstyperne POTVAPO og POTVAFO i 2020, 2021 og pr.
30. april 2022
År
2020
2021
2022
Total
Kilde: Gældsstyrelsen
Provenu (mio. kr.)
1,4
1,4
0,5
3,3
Anm.: Provenu er opgjort for både DMI og PSRM, da der er blevet inddrevet i både DMI og PSRM. Tvangsbøder blev konverteret
til PSRM fra DMI i oktober 2021 og inddrives i dag kun i PSRM.
Anm. Fordringstyperne POTVAPO og POTVAFO omfatter også andre typer tvangsbøder end de efterspurgte vedr. familieretten,
da de specifikke bøder ikke er særligt udskilt i Gældsstyrelsens systemer.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
5