Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2800904_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9179
Doknr.
791494
Dato
18-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 4. december 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 79 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD)
Spørgsmål nr. 79
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Elisabeths familie har fundet en teknisk
løsning
– Haderslev Kommune afviser stadig” fra Jyskevestkysten.dk den 2.
december 2023 og helt præcis redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage
for at sikre, at lovgivningen er klar på dette område samt redegøre for, hvad
der skal til for, at fornuften kan sejre og bringe retstilstanden tilbage til det,
social- og boligministeren gav udtryk for i mats 2023? Ministeren bedes
redegøre for sin egen holdning til artiklen, herunder om ministeren finder det
rimeligt, at vi som samfund bruger ekstra penge på at gå imod borgerens
behov og ønsker”
Svar:
Borgere med funktionsnedsættelse skal selvfølgelig have den hjælp, som
modsvarer deres hjælpebehov, og som de har krav på efter lovgivningen. Den
hjælp som den enkelte borger modtager, bør gives, så den i videst muligt
omfang understøtter, at borgeren kan fastholde sin selvbestemmelse. Dernæst
bør systemet ikke lægge snubletråde ud, som begrænser borgernes
muligheder for at leve et liv som andre.
Dernæst vil jeg gerne i det hele henvise til besvarelsen af SOU alm. del
spørgsmål nr. 12 dateret d. 13. november 2023, hvoraf det bl.a. fremgår, at vi i
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har igangsat en gennemgang af
ombudsmandsudtalelsen, og at jeg naturligvis vil orientere udvalget om
vurderingen af det videre efter gennemgangen er afsluttet.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1
SOU alm. del svar på spm. 12.
1