Socialpolitik og Udvikling
Socialforvaltningen
Notat
Socialforvaltningens redegørelse om botilbuddet Lyng-
huset
En kort beskrivelse af relevante faktuelle oplysninger om Lynghuset
Botilbuddet Lynghuset er et længerevarende botilbud under Borger-
center Handicaps Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS),
som er oprettet efter almenboliglovens § 105. På botilbuddet er desu-
den et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104, som pri-
mært er til beboerne i botilbuddet. Der er 29 lejligheder i botilbuddet
fordelt på 4 etager. På hver etage er der 5-9 lejligheder og et fællesrum.
Afdeling 23, hvor optagelserne fra Operation X/TV2 er foretaget, består
af beboere på 2. og 3. sal i botilbuddet.
Målgruppen for botilbuddet er borgere med varige multiple funktions-
nedsættelser. Beboernes funktionsevne betyder, at alle har brug for
pleje, omsorg og hjælp til alle daglige funktioner, herunder kommuni-
kation.
Oplysninger om, hvornår og hvordan kommunen er blevet opmærk-
som på problemerne på Lynghuset
For så vidt angår de konkrete udfordringer og den adfærd, der afdækkes
i de skjulte optagelser, som indgår Operation X, fik Socialforvaltningen
12. juni 2023 en henvendelse fra Operation X/TV2, der fortalte, at de i
perioden fra februar til og med maj 2023 har haft en ’muldvarp’ ansat
på botilbuddet, som har lavet skjulte optagelser af bekymrende forhold
på afdeling 23.
Efter forvaltningen blev gjort opmærksom på de konkrete hændelser
blev der iværksat en række tiltag, som nu indgår i en tematiseret handle-
plan, der er udarbejdet i tæt dialog med Socialtilsynet (se bilag 4). En
række aktiviteter i handleplanen blev iværksat allerede før sommerfe-
rien, herunder en afdækning af, hvad der var foregået, udfordringernes
omfang og karakter mv., så bl.a. det kunne danne baggrund for handle-
planen. Derudover blev der bl.a. gennemført trivselssamtaler med med-
arbejderne i afdeling 23 og ny interviewguide for ansættelse af nye vika-
rer blev taget i brug. Der blev ligeledes foretaget vurdering af spørgs-
målet om ansættelsesretlige sanktioner, og disse blev gennemført. Des-
uden gennemgik man den pædagogiske dokumentationspraksis.
13-11 2023
Sagsnummer I F2
2023-3362
Dokumentnummer i F2
Sagsnummer i eDoc
2923-0075270-104
Sagsbehandler
Karin Munk Petersen
Socialpolitik og Udvikling
Bernstorffsgade 17
1577 København V