Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2816270_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9012
Doknr.
803219
Dato
29-01-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 28. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 71 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 71:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser ministeren vil drage på
baggrund af de redegørelser, ministeren har modtaget fra kommunerne i
forlængelse af TV 2´s udsendelse ”Operation X: Nødråb i natten”?”
Svar:
Som jeg oplyste i mit svar på SOU alm. del spm. 68 (samling 2023-24) blev de
fire relevante kommuner allerede, inden Operation X-udsendelsen
”Nødråb i natten” blev sendt, anmodet om redegørelser.
Dette skete for at få
belyst de to sager, som behandles i udsendelsen, af både de to kommunale
driftsherrer og de to relevante socialtilsyn.
Redegørelserne blev modtaget den 6., 7., og 13. november 2023, og de gav
anledning til at stille nogle supplerende og uddybende spørgsmål til
kommunerne. Kommunernes supplerende svar blev modtaget den 28. og 29.
november 2023 samt den 1. og 8. december 2023. Både redegørelserne og de
supplerende svar blev oversendt til udvalget i forbindelse med besvarelsen af
SOU alm. del spm. 68 (samling 2023-24), hvortil jeg kan henvise.
Københavns Kommune er driftsherre for tilbuddet Lynghuset, og Frederiksberg
Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden) fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet.
Haderslev Kommune er driftsherre for tilbuddet Odinsgård, og Faaborg-Midtfyn
Kommune (Socialtilsyn Syd) fører driftsorienteret tilsyn med tilbuddet.
Det er min opfattelse, at indsatsen fra de to driftsherrekommuner - Haderslev
og København - ikke har været tilfredsstillende, når det kommer til at
iværksætte tilstrækkelige foranstaltninger og udvise rettidig omhu over for
tilbuddene Odinsgård og Lynghuset. Det er tilsvarende min opfattelse, at
indsatsen fra Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd) heller ikke har
været tilfredsstillende, når det kommer til at gribe ind over for problemerne i
tilbuddet Odinsgård. Dette har ført til, at jeg har udtalt kritik over for de tre
kommuner.
Oplysningerne fra Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden) har ikke
givet anledning til bemærkninger.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 71: Spm. om hvilke konsekvenser ministeren vil drage på baggrund af de redegørelser, ministeren har modtaget fra kommunerne i forlængelse af TV 2´s udsendelse Operation X: Nødråb i natten
2816270_0002.png
Jeg vedlægger til udvalgets orientering ministeriets svar til de fire kommuner,
som er afsendt den 19. januar 2024.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1
SOU alm. del svar på spm. 68 (samling 2023-24).
Bilag 2
Brev til Haderslev Kommune
Bilag 3
Brev til Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd)
Bilag 4
Brev til Københavns Kommune
Bilag 5
Brev til Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden)
2