Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7156
Doknr.
920954
Dato
24-10-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 705 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 705:
”Hvad vil ministeren gøre for at løse problemet og dermed sikre, at de
pågældende borgere får den hjælp, de har brug for?”
Svar:
Som svar på spørgsmålet kan jeg henvise til min besvarelse af SOU alm. del –
spm. 661 af 14. oktober 2024.
I forlængelse heraf vil jeg understrege, at det er kommunernes ansvar, at der
er de tilbud til borgerne, der skal være. Forpligtelsen efterleves ved brug af
kommunens egne botilbud eller ved køb af pladser fra andre kommuner,
regioner og private og selvejende leverandører.
Med det sagt arbejder regeringen for at understøtte kommunerne ift.
forsyningsforpligtigelsen.
Regeringen og KL blev bl.a. ifm. aftale om kommunernes økonomi for 2024
enige om at gennemføre en række af Ekspertudvalgets anbefalinger, herunder
at etablere en lånepulje på 0,2 mia. kr. i 2024, 0,6 mia. kr. i 2025 og 0,7 mia. kr.
i 2026 til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet. Lånepuljen skal gøre
det muligt for kommunerne at skabe flere botilbudspladser på det
specialiserede socialområde.
Løftet i 2025 og i 2026 sker ekstraordinært og er med henblik på at sikre et
længerevarende fokus på udbygning af den kommunale botilbudskapacitet. Det
samlede løft af botilbudskapaciteten på 1,5 mia. kr. i perioden 2024 til 2026
kommer i tillæg til den eksisterende anlægsaktivitet på område.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1