Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2924999_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7138
Doknr.
917740
Dato
24-10-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 703 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 703:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del spørgsmål nr. 629
redegøre for forældres adgang til sagsakter og partsstatus, når der
igangsættes en sag om tvangsbortadoption, herunder hvilke sagsakter
forældre har adgang til, når barnet er blevet tvangsbortadopteret?
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 629, hvori jeg
redegør for, at i sager om adoption efter adoptionsloven sker et fuldstændigt
familieskifte, hvor retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt
bortfalder. Derfor kan der også opstå situationer, hvor biologiske forældre ikke
kan få adgang til sagsakter om det adopterede barn eller adoptivfamilien.
Forældrene er sagens parter i den sag, der vedrører adoption uden samtykke
af barnet og har ret til partsaktindsigt i sagen efter forvaltningsloven. Når der er
truffet afgørelse om adoption af barnet, er retsforholdet ændret, idet forældrene
ikke længere er forældremyndighedsindehavere over barnet.
Forældrene har som følge af, at der ikke længere består et juridiske bånd
mellem adoptivbarnet og de biologiske forældre ikke krav på at få oplysninger
om adoptivbarnet. Er barnet adopteret efter den 26. maj 2009, har de
oprindelige forældre dog mulighed for at få anonymiserede
opfølgningsrapporter om barnets trivsel og udvikling.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og Boligminister
Bilag:
SOU alm del – svar på spm. 629
1