Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024-7137
Doknr.
918237
Dato
28-10-2024
Folketingets Socialudvalg har den 27. september 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 696 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares:
Spørgsmål nr. 696:
"Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen har drøftet med KL vedrørende
DUT-sagen om varslingsbestemmelser?"
Svar:
Der var oprindeligt afsat 16,3 mio. kr. årligt til udvidelse af varslingsbestemmel-
ser,
jf. Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finanslo-
ven for 2022 af december 2021.
Formålet med varslingsmidlerne var en udvidelse af servicelovens bestemmel-
ser om varsling i forbindelse med kommunernes afgørelser om nedsættelse el-
ler frakendelse af hjælp og til en samtidig udvidelse af den eksisterende fast
track-ordning i Ankestyrelsen.
Social- og boligministeriet har været i dialog med KL om de beregningstekniske
forudsætninger fsva. merudgifterne for kommunerne ved varslingsbestemmel-
serne. Midlerne er med FFL25 foreslået omprioriteret, da dialogen med KL har
vist, at det oprindeligt forudsatte indhold i regelændringerne er væsentligt dy-
rere end forudsat.
I stedet lægger regeringen derfor op til at prioritere blandt andet to indsatser
målrettet mennesker med handicap, herunder et EU-handicapkort. Kortet skal
gøre livet nemmere for mennesker med handicap, også når de skal krydse
grænserne til de øvrige EU-lande. Dertil har regeringen prioriteret en udvidelse
af taskforcen på handicapområdet, som skal styrke kvaliteten i kommunernes
sagsbehandling på handicapområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1