Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2805269_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9012
Doknr.
790534
Dato
22-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 28. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 69 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 69:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan hun vil sikre, at bestyrelserne for botilbud
for mennesker med handicap bliver bedre, mere bredt sammensatte og
ansvarliggjorte i forhold til driften af botilbud?”
Svar:
Når det kommer til bestyrelser i tilbud på socialområdet, er det indledningsvist
nødvendigt at foretage en sondring mellem private tilbud og offentlige tilbud.
For private tilbud er bestyrelsen som oftest den øverste myndighed.
Bestyrelsen bærer således ansvaret for tilbuddets drift og økonomi. For
offentlige tilbud er dette ansvar i stedet placeret hos enten
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
I lov om socialtilsyn § 14 er der fastsat krav til sammensætningen af private
tilbuds bestyrelser. Kravene blev både præciseret og skærpet med
lovændringerne, der trådte i kraft den 1. februar 2023 som følge af Aftale om
styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale
tilbud fra april 2021.
Efter § 14 skal et privat tilbuds bestyrelse således sammensættes på følgende
måde:
Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af tilbuddets
leder.
Følgende personer må ikke tilsammen udgøre flertallet i bestyrelsen:
1) Personer, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale
til tilbuddet.
2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller
personale til tilbuddet, eller personer med bestemmende indflydelse i
disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.
3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller
for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om botilbud for mennesker med handicap bliver bedre m.v.
2805269_0002.png
4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.
Tilbuddets medarbejdere skal være repræsenteret med mindst 1 medlem i
bestyrelsen, som vælges af og blandt tilbuddets medarbejdere. Dette
bestyrelsesmedlem er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af
forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for
vedkommende eller tilsvarende område. 1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse, hvis tilbuddets medarbejdere har valgt
medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabsloven og regler udstedt i
medfør heraf om medarbejderrepræsentation.
Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i bestyrelsen.
Derudover følger det af § 14 a, at personer, der har været ansat som leder af et
tilbud på det tidspunkt, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af
tilbuddet, og hvor den pågældende har forårsaget eller medvirket til de forhold,
der dannede grundlag for afgørelsen om ophør, i en periode på 5 år fra
afgørelsen ikke må ansættes som leder af eller udpeges til bestyrelsen for
tilbud, som er godkendt eller som søger om godkendelse af socialtilsynet.
Bestemmelsen kan både anvendes over for ledere af offentlige tilbud
(kommunale og regionale) og private tilbud (kommercielle og ikke-
kommercielle).
Socialtilsynet skal i forbindelse med godkendelse af tilbud og det efterfølgende
driftsorienterede tilsyn alene sikre sig, at kravene til
bestyrelsessammensætningen er opfyldt, men skal ikke derudover godkende
bestyrelsens sammensætning. I tillæg til kravene i socialtilsynsloven fremgår
det også af temaet ”Organisation og ledelse” i socialtilsynets kvalitetsmodel, at
socialtilsynet bl.a. skal se på, om det enkelte private tilbud har en kompetent og
aktiv bestyrelse, og om ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede
tilbuddet, når de vurderer tilbuddets kvalitet.
Kravene til private tilbuds bestyrelser har til hensigt at sikre en kvalificeret,
ansvarsbevidst og uafhængig ledelse og drift af tilbuddene, som har fokus på
at levere en kvalificeret indsats til tilbuddets beboere og brugere. Derudover
har de til hensigt at sikre, at medarbejderne får mulighed for at ytre sig der,
hvor beslutningerne for tilbuddet træffes.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2