Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2923311_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 7010
Doknr.
918811
Dato
21-10-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. september 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 683 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 683:
”Anerkender ministeren, at mennesker, der har været anbragt som barn eller
ung og været udsat for overgreb efter 1976 kan have brug for en officiel
anerkendelse af, hvad der er sket, selvom staten efter det tidspunkt ikke
længere havde tilsynsforpligtelsen med institutioner under børne- og
ungdomsforsorgen? Der henvises til artiklen "Dokumentar afdækker
omfattende seksuelt misbrug på børnehjem: - Det eneste, jeg kan huske, var,
at jeg lå på spisebordet" bragt på nyheder.tv2.dk 16. september 2024.”
Svar:
Jeg kan bestemt godt forstå, at de børn og unge mennesker, der er blevet
udsat for overgreb fra voksne, som skulle have passet på dem, har brug for en
anerkendelse af, at dét, der er sket er utilgiveligt og dybt forkasteligt.
Det var også derfor, at statsministeren for fem år siden gav en officiel
undskyldning til alle tidligere anbragte i børne- og ungdomsforsorgen, som
havde været udsat for svigt og overgreb i perioden 1945-1976. En af årsagerne
til, at skillelinjen blev lagt ved 1976 var, at staten efter det tidspunkt ikke
længere havde tilsynsforpligtelsen med institutioner under børne- og
ungdomsforsorgen.
Jeg kan derudover henvise til mit tidligere svar på SOU alm. del. spørgsmål nr.
662, hvoraf det fremgår, at der ikke er lagt op til yderligere redegørelser eller
undersøgelser af børnehjem i Danmark, der indeholder forhold efter 1976.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
SOU alm del – svar på spm. 662
1