Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 18-10-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2024 - 12574
Dok. nr.: 239918
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 680 (Alm. del), som Folketingets Socialudvalg
har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 23. september 2024. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål 680:
”Vil
ministeren oplyse, hvad status er for puljen til pilotprojektet om begrænsning af
risiko og frygt for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre grupper i
stofindtagelsesrum fra aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2023-2026?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet opslog den 14. juni 2024 puljen til et pilotprojekt
om begrænsning af risiko og frygt for voldtægter og vold mod kvinder og evt. andre
grupper i stofindtagelsesrum.
Ved ansøgningsfristens udløb den 15. august 2024 havde alene Københavns
Kommune ansøgt om midler fra puljen. I ansøgningen tog kommunen forbehold for
politisk godkendelse af ansøgningen og for indholdet af kommunens budgetaftale for
2025.
I forbindelse med behandlingen af Københavns Kommunes ansøgning har Indenrigs-
og Sundhedsministeriet anmodet kommunen om at fremsende oplysninger om status
for politisk godkendelse og om indholdet af budgetaftalen for 2025. Kommunen er
samtidig blevet oplyst om, at ministeriet tager stilling til ansøgningen hurtigst muligt
efter modtagelsen af de omhandlede oplysninger.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde