Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Att. Louise Skovgaard Petersen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Fremsendes alene pr. e-mail til
Socialtilsyn Syd
Supplerende oplysninger vedrørende tilbuddet Odinsgård
Social-, Bolig- og Ældreministeriet anmodede den 22. november 2023 Borgmester
Hans Stavnsager om en række supplerende oplysninger til Socialtilsyn Syds
redegørelse af 6. november 2023 for en række spørgsmål i ovennævnte sag.
Efter aftale er det mig, der som ansvarlig tilsynschef for Socialtilsyn Syd besvarer
henvendelsen.
For fuldstændigheden og overblikkets skyld er anmodningens spørgsmål nedenfor
besvaret med gengivelse af ministeriets spørgsmål med fremhævet skrift:
En uddybende beskrivelse af Socialtilsyn Syds overvejelser ift. fortsat at
vurdere, at tilbuddet Odinsgård havde den fornødne kvalitet i perioden fra
2018 og særligt 2021 og frem til nu
Socialtilsyn Syd har gennemgået sagens akter siden 2018, og det fremgår, at der i
første del af 2019 var kvalitetsmangler i forhold til særligt temaet organisation og
ledelse, hvilket blev adresseret tydeligt og detaljeret over for tilbuddet i
afrapporteringer fra tilsynsbesøg.
Socialtilsyn Syd vurderede, at kvaliteten i anden del af 2019 var forbedret på
baggrund af en række udviklingstiltag, herunder kompetenceudvikling af
medarbejdere og et samarbejdsforløb med pårørenderådet.
I 2020 vurderede Socialtilsyn Syd, at kvaliteten var yderligere forbedret, og
tilbuddet havde fået tilført en ny ledelse, som havde igangsat flere
forandringsprocesser.
Det samme gjorde sig gældende i 2021, hvor Socialtilsyn Syd bl.a. konstaterede, at
der var ansat en teamleder, som medarbejderne omtalte positivt, idet pågældende
bl.a. havde en hensigtsmæssig indvirkning på udfordringer i
pårørendesamarbejdet.
Ovenstående er Socialtilsyn Syds overordnede vurderinger, men i lighed med 2022
og 2023, hvortil der henvises til redegørelse af 6. november 2023, har der også
været udfordringer i tilbuddet, som er adresseret i afrapporteringer og afdækket
via kontinuerlige interviews med særligt borgere, pårørende, medarbejdere og
ledelse.
Haderslev Kommune har ikke orienteret Socialtilsyn Syd om den vurdering af
tilbuddet, som kommunen henviser til i den medsendte redegørelse af 7. november
2023.
Østerågade 40
5672 Broby
Tlf. 7253 1900
www.socialtilsynsyd.dk
30-11-2023
Kontakt
Peter Bjerregaard Andersen
(petba)
+4572531901
Side 1