SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm. om ministeren vil kommentere på Vestre Landsrets afgørelse V.L. S-2722-22 og herunder på om ministeren er enig i, at hjemmeinsemination ikke er i strid med vævsdirektivet

Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt

Socialudvalget 2023-24

SOU Alm.del - Bilag 42

Offentligt

LGBT komiteen arbejder med

lovgivning og rettigheder i

relation til LGBT-personer og

er partipolitisk uafhængig

CVR: 40636234

[email protected]

Tina Thranesen

[email protected]

Martin Iversen Christensen

[email protected]

Søren Laursen

[email protected]

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

18. oktober 2023

Positionspapir

Ikrafttrædelse af lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love

Den 10. februar 2022 vedtog Folketinget lov om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre

love (2021-22.1 L 65 / LOV nr 227 af 15/02/2022). Den er i skrivende stund, mere end halvandet år

senere, endnu ikke trådt i kraft. Af ikrafttrædelsesparagraffen, § 8, fremgår:

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1, 3, 5 og 6.

Når loven stadig ikke er trådt i kraft, beror det tilsyneladende på igangværende overvejelser i

Sundhedsministeriet om, hvorvidt loven er i overensstemmelse med intentionerne i vævsloven.

Børnelovsrevisionerne

I 2013 besluttede Folketinget, at børn i regnbuefamilier

skulle omfattes af børneloven. Det skete ved at

tilføje bestemmelser til afsnittet om assisteret reproduktion. Det betyder, at en mand og en kvinde kan få

et barn sammen desuagtet hun eventuelt har en kvindelig samlever eller kvindelig ægtefælle. De kan

bestemme på forhånd, om han skal have rollen som juridisk far eller som sæddonor: De

samtykkeerklæringer, de afgiver i den forbindelse, afgør, hvem der kan anses som forældre, og således

også, hvem der, når barnet er født, skal være barnets juridiske forældre. Det kan være kvinden og

manden eller kvinden og hendes partner.

Disse bestemmelser gælder kun, når befrugtningen finder sted under en sundhedspersons ansvar. Af

bemærkningerne til loven (2012-13 L 207, afsnit 3.2.3.1) fremgår årsagen til, at hjemmeinsemination ikke

er omfattet:

Bestemmelsen omfatter således ikke situationer, hvor et par bestående af to kvinder aftaler med en

mand, at han skal have samleje med den ene kvinde alene med henblik på at gøre hende gravid,

hvorefter den anden kvinde skal være medmor til barnet. Bestemmelsen omfatter heller ikke

situationer, hvor et par bestående af to kvinder aftaler med en mand, at han skal donerer (sic.) sin

sæd, som de selv - uden deltagelse af en sundhedsperson - anvender til insemination af den ene

kvinde alene med henblik på at gøre hende gravid, hvorefter den anden kvinde skal være medmor

til barnet. Formålet med denne afgrænsning af bestemmelsens anvendelsesområde er at sikre, at

parterne på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling og kan indrette sig i tillid hertil.

Det var altså ikke af sundhedsmæssige årsager, undfangelsen skulle ske på en klinik, mens

hjemmeinsemination var udelukket. Derimod sikrede man sig herved, at der var nogen, der kunne vejlede

om de familieretlige konsekvenser af parternes valg – en opgave, klinikkerne i øvrigt har magtet i

forsvindende grad.

Med regnbuefamilie menes her en familie med børn, hvor mindst en af forældrene er LGBT-person.

SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 67: MFU spm. om ministeren vil kommentere på Vestre Landsrets afgørelse V.L. S-2722-22 og herunder på om ministeren er enig i, at hjemmeinsemination ikke er i strid med vævsdirektivet

Allerede i dag er hjemmeinsemination imidlertid vidt udbredt. Her vil manden og kvinden blive anset for at

være forældre og vil påtage sig eller blive idømt det juridiske forældreskab til barnet. Såfremt parterne

ønsker, at kvindens kvindelige partner skal overtage forældreskabet, gennemføres herefter en

stedbarnsadoption.

Med den aktuelle børnelovsrevision bliver bestemmelserne fra 2013 udvidet til ikke kun at gælde for

assisteret reproduktion under en sundhedspersons ansvar, men også for hjemmeinsemination.

Samfundsansvar

Har samfundet et medansvar ved hjemmeinsemination? Svaret er et klart nej. Det er et for længst

anerkendt princip, at der, juridisk set, ikke er forskel på hjemmeinsemination og samleje. For eksempel

afgav børnelovsudvalget, forud for den store børnelovsrevision i 2002, en betænkning, hvori de anførte

(p. 71) at "der ikke kan opstilles nogen retsteknisk brugbar grænse mellem seksuelt forhold og

insemination uden en læges medvirken".

Der ér ingen retlig forskel på hjemmeinsemination og samleje. Ingen andre end de tilstedeværende ved,

hvordan æg og sæd er blevet bragt sammen. De juridiske konsekvenser af befrugtning på den ene eller

den anden måde kan derfor ikke være forskellige.

Sæddonorer ved hjemmeinsemination

Børnelovsrevisionen giver mulighed for, at et kvindepar kan blive forældre ved hjemmeinsemination ved

brug af en sæddonor.

Men en sæddonor i hjemmeinsemination kan ikke sammenlignes med en sæddonor i

sundhedsvæsenet/fertilitetsindustrien. Ved hjemmeinsemination er der tale om, at personer under private

forhold undfanger et barn. I sundhedsvæsenet/fertilitetsindustrien er der tale om, at donor afleverer sin

sæd, som sundhedspersoner herefter anvender. Er hjemmeinsemination sammenlignelig med homolog

insemination på klinik? Nej, for ved homolog insemination på klinik, er der netop en klinik involveret, som

dermed pådrager sig et medansvar for handlingen.

I bekendtgørelse om assisteret reproduktion defineres i § 17 en begrænsning af antallet af graviditeter,

der kan etableres med en enkelt sæddonors sæd.

Af bekendtgørelse om assisteret reproduktion fremgår:

§ 18. Vævscentret, som distribuerer sæd, skal sikre, at sæddonor ikke tidligere har fungeret eller

fortsat fungerer som sæddonor i en anden sædbank.

Her kunne eventuelt tilføjes, at vævscentret skal sikre, at hvis donor har fungeret som sæddonor ved

hjemmeinsemination, skal antallet af graviditeter medregnes i opgørelsen i § 17.

Det skal i den sammenhæng erindres, at for at kvinderne ved hjemmeinsemination skal kunne blive

forældre fra barnets fødsel og donor alene anset som donor, skal både kvinderne og donor have

samtykket til dette. Disse samtykker behandles af Familieretshuset. Donor er altså kendt af

myndighederne.

Hertil kommer, at en stor del af de familier, der gennem samtykker lader sig registrere som to kvindelige

juridiske forældre og en sæddonor, i virkeligheden er en familie, hvor alle tre er forældre og er med til at

opfostre barnet. Men lovgivningen tillader kun to juridiske forældre, så familien tvinges til at beslutte,

hvem af de tre, der skal være juridiske forældre: Kvinden og manden eller kvinden og hendes partner.

Sammenfattende kan således siges, at sæddonorer, der er i betragtning i den aktuelle børnelovsrevision,

- aldrig er anonyme, men er registreret hos myndighederne,

- at de for manges vedkommende vil være sociale forældre, der er med til at opfostre barnet,

- og frem for alt, at det, de foretager sig, er en privat handling sammenlignelig med samleje.

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen

Ressort

Assisteret reproduktion under en sundhedspersons ansvar falder selvsagt under Sundhedsministeriets

ressortområde. Spørgsmålet er, hvordan hjemmeinsemination/samleje overhovedet berører

ressortområdet andet end eventuelt i forhold til forebyggelse/oplysning om reproduktiv sundhed.

Hjemmeinsemination som retsobjekt er et nyt begreb. Det er med den aktuelle børnelovsrevision,

begrebet kommer ind i lovgivningen, og det er her, Sundhedsministeriet har fundet anledning til at gøre

sig overvejelser. Men hjemmeinsemination er en privatsag, sundhedsvæsenet er ikke involveret. Der er

tale om, at to personer undfanger et barn under private forhold og under eget ansvar – altså som de

fleste børn bliver til. Sundhedsvæsenet kan derfor ikke stille krav i forhold til befrugtningen.

Er der noget ved handlingen hjemmeinsemination, som kan have en effekt i sundhedsvæsenet? En

sæddonor er ikke forhindret i at have samleje, og kan derfor heller ikke være forhindret i at medvirke i en

hjemmeinsemination. Den eneste mulige konsekvens ville være en eventuel inklusion i opgørelsen af

antallet af graviditeter ved donation.

At ministeriet eventuelt ville skulle opdatere bekendtgørelse om assisteret reproduktion i forhold til

opgørelse af antal graviditeter pr. donor, bør ikke have opsættende virkning på ikrafttrædelsen af

børnelovsrevisionen.

Når vi fra LGBT-miljøets side har ønsket at få hjemmeinsemination omfattet af børneloven, er det fordi vi

vil gøre op med sygeliggørelsen af vores reproduktion. Vi får de børn, vi gerne vil have. Men for at

børnene kommer til verden i en tryg juridisk ramme, hvor de intenderede forældre anerkendes fra

fødslen, er vi i dag tvunget ind i sundhedsvæsenet. Det er netop det, børnelovsrevisionen gør op med.

Det er LGBT-komiteens opfattelse, at Sundhedsministeriet ikke har noget at skulle sige i forhold til

hjemmeinsemination. At mænd og kvinder får børn med hinanden under private forhold, skal ikke

sanktioneres af Sundhedsministeriet – uanset deres seksuelle orientering.

LGBT komiteen

Søren Laursen

LGBT komiteen

komiteen.dk

Facebook

Twitter:

@lgbtkomiteen