Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20-12-2023
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: cbs
Sagsnr.:2023 - 6343
Dok. nr.: 57865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 67 (Alm. del), som Folketingets
Socialudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. november 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Carøe (SF).
Spørgsmål nr. 67:
”Vil
ministeren kommentere på Vestre Landsrets afgørelse V.L. S-2722-22 og
herunder på om ministeren er enig i, at hjemmeinsemination ikke er i strid med
vævsdirektivet? Og vil ministeren redegøre for, om ministeren på den baggrund i
samarbejde med social- og boligministeren vil sikre, at ændringen af børneloven
(smidiggørelse af registrering af medmoderskab) fra februar 2022 kan sættes i kraft
uden yderligere forsinkelse?”
Svar:
Reglerne om kvalitets- og sikkerhedskrav til håndtering af humane væv og celler, som
er beregnet til anvendelse i den menneskelige organisme, følger af vævsloven, som i
Danmark implementerer vævsdirektivet.
Lov om ændring af børneloven m.v., lov nr. 227 af 15. februar 2022, gør det bl.a.
muligt for et kvindeligt par at få registreret medmoderskab i forbindelse med barnets
fødsel uden dokumentation for, hvordan barnet er blevet til. Det følger af loven, at
den sættes i kraft af social- og boligministeren ved bekendtgørelse.
./.
Om udfordringerne ved at sætte loven i kraft har det daværende
Sundhedsministerium udmeldt følgende i forbindelse med besvarelse af SOU alm. del
spm. 559:
”Sundhedsministeriet kan oplyse, at det ikke kan udelukkes, at ændringen af
børneloven om smidiggørelse af registrering af medmoderskab m.v. er i
uoverensstemmelse med vævslovens regler om distribution af sæd, som er en
implementering af EU-regler på området (vævsdirektivet). Af vævsloven følger
det bl.a., at en overtrædelse af reglerne for distribution af sæd er strafbar. Dette
skyldes, at der af hensyn til patientsikkerheden i vævslovgivningen er fastsat en
lang række tekniske krav, som skal være opfyldt for at få tilladelse til bl.a. at
distribuere sæd, herunder også hvis det sker i privat regi. Det betyder, at en
ikrafttrædelse af ændring af børneloven således vil indebære en risiko for, at en
mand, der donerer sin sæd til insemination af en kvinde i privat regi, kan blive
straffet ifølge vævsloven.
Der pågår en faglig proces om at afdække mulige løsninger på
problemstillingen.”