Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2921131_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6737
Doknr.
911024
Dato
13-10-2024
Folketingets Socialudvalg har den 13. september 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 660 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 660
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 12. september 2024 fra Adoption
og
Samfund om ”Fremtiden er fortsat usikker og ulykkelig for international
adoption i Danmark”, jf. SOU alm. del – bilag 303?”
Svar:
I henvendelsen fra Adoption & Samfund fra den 12. september 2024 giver
organisationen udtryk for, at den finder håndteringen af international adoption
til Danmark mangelfuld, herunder særligt i forhold til manglende afklaring for de
familier, der står på venteliste til international adoption, og for de adopterede,
der ikke kan få indsigt i deres egen adoptionssag.
Mandag den 30. september 2024 orienterede Danish International Adoption
(DIA) ministeriet om, at de snarest muligt og inden udgangen af oktober måned
afslutter arbejdet som adoptionsformidlende organisation.
Jeg er meget opmærksom på den usikkerhed, der nu igen opstår hos de
familier, som har en igangværende adoptionsproces, og for de adopterede,
som ikke kan få indsigt i deres adoptionssager hos DIA.
Som følge af den aktuelle situation arbejdes der på at overdrage DIA’s opgaver
til Ankestyrelsen inden månedens udgang
både i forhold til
adoptionsformidling og i forhold til de Post Adoption-opgaver, DIA varetager.
Der er således også fuldt fokus på
overdragelsen af DIA’s arkiver.
I det lidt længere perspektiv er det også nødvendigt at tage stilling til den
fremtidige tilrettelæggelse af international adoption i Danmark. Dette er en
drøftelse, som skal tages med Folketingets partier, og som jeg vil se frem til at
tage hul på senere i år.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1