Ministeren
Socialudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Socialudvalget har den 3. september 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 638 (alm.
del), folketingsåret 2023-24, til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 638:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 3/9-24 fra Søstre mod vold og kontrol
om forebyggelse og bekæmpelse af negativ social kontrol, jf. SOU alm. del - bilag
295?
Svar:
Det er lagt til grund for besvarelsen, at der spørges til Søstre mod vold og kontrols
indsats for kvinder og piger udsat for negativ social kontrol.
Jeg vil gerne indledningsvist starte med at understrege, at negativ social kontrol på
ingen måde hører hjemme i det danske samfund. I Danmark tror vi på, at alle men-
nesker er lige meget værd
–
uanset køn. Her skal alle borgere kunne leve et frit liv i
tryghed og sikkerhed
–
og piger og kvinder med indvandrerbaggrund skal kunne
nyde samme rettigheder og frihed som danske kvinder og mænd.
Civilsamfundet spiller helt generelt en vigtig rolle, når det kommer til at støtte sær-
ligt udsatte og sårbare mennesker i vores samfund. Det gælder bl.a. for kvinder, der
er underlagt negativ social kontrol, eller minoritetsetniske LGBT+ unge, som har
brug for tryghed eller rådgivning.
Jeg sætter i den forbindelse stor pris på den indsats, som bl.a. Søstre mod vold og
kontrol yder, og jeg mødes derfor jævnligt med foreningen og andre aktører fra
civilsamfundet, for at høre mere om deres indsatser og de problemstillinger, som
de støder på.
1. oktober
2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelse og Danskuddannelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2024 - 13692
2813696
Side
1/2