Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2801860_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8820
Doknr.
787802
Dato
18-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 21. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 63 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 63:
”Vil
ministeren redegøre for, om ministeren finder det rimeligt, at borgere må
finde sig i kommunernes dyneløftende undersøgelser og observationer, når
kommunerne ifølge proportionalitetsprincippet skal anvende de mindst
indgribende foranstaltninger, når de indhenter informationer til sagsoplysninger
i forhold til at vurdere borgerens sag i forbindelse med fx en afgørelse en BPA-
ordning?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis gøre det helt klart, at borgerne i mødet med det
offentlige skal behandles ordentligt og med en grundlæggende respekt for den
enkeltes værdighed. Dette gælder naturligvis også i forbindelse med
kommunens sagsoplysning forud for en afgørelse om hjælp efter serviceloven,
herunder hjælperordningerne, eller ved revurdering af hjælpebehovet.
Ifølge lovgivningen har kommunen ansvaret for at oplyse en sag tilstrækkeligt
til, at der kan træffes afgørelse. Dette følger af den forvaltningsretlige
officialmaksime (undersøgelsesprincippet) og fremgår udtrykkeligt af § 10 i
retssikkerhedsloven. Det vil afhænge af en konkret vurdering i den enkelte sag,
hvornår sagen er oplyst tilstrækkeligt til, at der kan træffes en afgørelse.
Lovgivningen indeholder ikke regler om, hvilken fremgangsmåde kommunen
kan eller skal anvende i forbindelse med tilvejebringelse af oplysninger i en
sag.
Rammerne for sagsoplysningen er imidlertid begrænset af de almindelige
forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed og proportionalitet. Det
betyder for det første, at kommunen skal have et sagligt formål med at
indhente eller tilvejebringe bestemte oplysninger. Kommunen må altså ikke
indhente irrelevante oplysninger. For det andet betyder det, at det ”indgreb”
eller besvær, det udgør for borgeren, at oplysningen indhentes eller
tilvejebringes skal være proportionalt, dvs. stå mål med, hvad kommunen kan
få ud af oplysningen.
Herudover kan Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt den
europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s Handicapkonvention, også
begrænse rammerne for sagsoplysningen. Det er bl.a. hensynet til borgerens
privatliv.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm., om ministeren finder det rimeligt, at borgere må finde sig i kommunernes dyneløftende undersøgelser og observationer
2801860_0002.png
Der er således intet i lovgivningen, der forpligter kommunerne til at anvende
undersøgelser eller observationer, og noget sådant kan ikke generelt anses
som nødvendigt eller rimeligt over for borgerne som led i sagsoplysningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2