Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2910556_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. september 2024
Formueretskontoret
Helene Fussing Clausen
2024-11067
3413652
Besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del) fra Folketingets
Socialudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 628 (Alm. del), som
Folketingets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Peter Hummelgaard
/
Helene Bendtsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig iht., at hver femte fremtidsfuldmagt afvises
Spørgsmål nr. 628 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til, at fremtidsfuldmagter kan
oprettes uden kontrol af indhold, hvorefter de f.eks. 15 år senere
på ikrafttrædelsestidspunktet viser sig ugyldige med den
virkning, at fuldmagtsforholdet ikke kan effektueres? Kan
ministeren redegøre for, hvordan denne situation løses på
tilfredsstillende vis, henset til at fuldmagtsgiver – på tidspunktet
hvor ugyldigheden konstateres – netop pga. sin åndelige
habilitet ikke er i stand til at udarbejde en ny fuldmagt, hvor
fejlene er rettet?”
Svar
:
1.
Den 1. september 2017 trådte fremtidsfuldmagtsordningen i kraft.
Hermed blev der etableret et nyt retsinstitut i form af fremtidsfuldmagter,
som et alternativ til en almindelig aftaleretlig fuldmagt og som et enkelt og
privatretligt alternativ til det offentligt fastsatte værgemål.
Formålet med at indføre ordningen var at styrke borgernes
selvbestemmelsesret. Ved at oprette en fremtidsfuldmagt kan den enkelte
selv udpege en eller flere personer til at varetage sine forhold, hvis
vedkommende engang i fremtiden ikke længere kan det selv. Dermed
bevarer den enkelte sin indflydelse på eget liv uanset sygdom eller tab af
mental kapacitet.
Formålet med ordningen var endvidere at løse et aktuelt problem, som
mange borgere, f.eks. ældre eller personer med demensdiagnoser, ofte
stødte på med de almindelige regler i forhold til at få andre til at tage sig af
deres forhold. Værgemålsreglerne giver ikke mulighed for at man, mens
man selv kan varetage sine forhold, kan beslutte, hvem eller hvordan ens
forhold skal varetages, hvis eller når man ikke længere kan selv. Med en
almindelig aftaleretlig fuldmagt, som blot gives ved en erklæring fra
fuldmagtsgiver til fuldmagtshaver, pegede bl.a. interesseorganisationer på
det problem, at tredjeparter, f.eks. banker, i mange tilfælde var
tilbageholdende med at acceptere en almindelig fuldmagt af frygt for, at
aftalen vil være ugyldig som følge af fuldmagtsgivers tilstand. Dermed
kunne der være en falsk tryghed i at oprette en almindelig fuldmagt og tro,
at fremtiden var tilrettelagt.
Fremtidsfuldmagtsordningen skulle således balancere hensynet til at være
en enkel, smidig og privatretlig ordning med en tilpas grad af lovregulering
Side 2/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig iht., at hver femte fremtidsfuldmagt afvises
og myndighedsinvolvering af hensyn til fremtidsfuldmagtsgivers
retssikkerhed og tredjeparters tillid til ordningen.
Fremtidsfuldmagtsordningen består af en række elementer, som der er
fastsat formelle regler om. Det drejer sig om oprettelse, om hvad
fremtidsfuldmagten kan omfatte, om hvem der kan være
fremtidsfuldmægtig, om ikraftsættelse og offentliggørelse, om
fremtidsfuldmægtigens pligter og varetagelse af hvervet, om tilsyn med
fremtidsfuldmægtigen og om tilbagekaldelse, ændring og ophør af en
fremtidsfuldmagt. Myndighederne er af hensyn til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed altid involveret i forbindelse med oprettelse, ikraftsættelse og
tilbagekaldelse mv. og kan efter omstændighederne indlede en tilsynssag.
Indholdet af fremtidsfuldmagten, og altså beslutningen om i hvilket omfang
den enkelte ønsker at lade en anden handle for sig, er dog altid op til
fuldmagtsgiveren at bestemme, ligesom det er tilfældet med en almindelig
fuldmagt.
2.
Med henblik på at understøtte ordningens enkle og privatretlige karakter
og for at imødekomme den almindelige borgers behov for bistand til at
udforme en typisk fremtidsfuldmagt, udarbejdede Justitsministeriet i
forbindelse med ordningens ikrafttræden en vejledning til borgerne om
ordningen. Vejledningen indeholder skabeloner – standardkoncepter – i
form af eksempler på fremtidsfuldmagter, som må antages at ville dække
langt de fleste almindelige borgeres behov. Forud for udgivelsen var
vejledningen i høring hos relevante myndigheder og interessenter, bl.a.
Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Finans Danmark, Advokatsamfundet
og Danske Advokater. Vejledningen er bl.a. tilgængelig på borger.dk.
Vejledningen
er
–
som
opfølgning
på
evalueringen
af
fremtidsfuldmagtsordningen (Retsudvalget 2021-22, REU Alm. del – Bilag
387) – ved at blive revideret. Dette arbejde gennemføres af Justitsministeriet
i samarbejde med relevante myndigheder og interessenter på området, bl.a.
Familieretshuset,
Alzheimerforeningen,
Ældre
Sagen,
Hjerneskadeforeningen, Danske Advokater og Advokatsamfundet.
Justitsministeriet har fokus på, at vejledningen er brugervenlig og kan
fungere som et reelt hjælpeværktøj for borgerne. I den forbindelse er der
bl.a. fokus på klar og målrettet information om, at fremtidsfuldmagten bør
formuleres så enkelt som muligt med henblik på at undgå fortolkningstvivl,
som kan have betydning i forbindelse med en eventuel ikraftsættelse. Det er
Side 3/4
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om, hvad ministeren agter at foretage sig iht., at hver femte fremtidsfuldmagt afvises
forhåbningen, at arbejdet med en revideret vejledning vil være afsluttet
primo 2025.
3.
Efter min opfattelse er det vigtigt, at fremtidsfuldmagtsordningen er et
reelt tilbud til alle borgere. Som evalueringen af ordningen i 2022 viste, er
fremtidsfuldmagtsordningen siden dens indførelse i 2017 blevet stadig mere
udbredt. Det er grundlæggende positivt, at så mange borgere har taget
ordningen til sig. Som myndighed skal vi naturligvis understøtte og sikre, at
borgerne kan have tillid til, at deres fremtidsfuldmagt kan sættes i kraft og
virke efter hensigten, hvis det skulle blive aktuelt engang i fremtiden.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 626
(Alm. del) følger Justitsministeriet løbende op på myndighedernes
erfaringer med ordningen. Systematisk opfølgning sker ved afholdelse af et
årligt statusmøde med myndighederne på området, omend der også
herudover er løbende dialog efter behov. Det næste statusmøde forventes at
blive afholdt primo oktober 2024, hvor bl.a. afslag på ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter og arbejdet med den reviderede vejledning vil være
temaer til drøftelse.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 626 (Alm.
del) fra Folketingets Socialudvalg.
Side 4/4