Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2910134_0001.png
Social- og
Boligministeriet
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6152
Doknr.
907573
Dato
24-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 27. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
618 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 618:
”Vil ministeren redegøre for opholdslængden på kvindekrisecentre, jf.
servicelovens § 109-tilbud, fordelt på hhv. kommunale krisecentre,
selvejende/fonde, øvrige virksomhedsformer og ApS-krisecentre i perioden
2017-2023?”
Svar:
Social- og Boligministeriet har opgjort den gennemsnitlige opholdslængde på
kvindekrisecentre fordelt på virksomhedsformer i perioden 2017-2023.
Opgørelsen er lavet ved at koble data fra Danmarks Statistik om ophold på
kvindekrisecentre (efter servicelovens § 109) med data fra Tilbudsportalen,
hvor der findes oplysninger om tilbuddenes virksomhedsform.
Opholdslængden er opgjort som det gennemsnitlige antal overnatninger pr.
ophold set over hele perioden 2017-2023 samt som det gennemsnitlige antal
overnatninger pr. kvinde i det enkelte år i perioden 2018-2023.
Antallet af overnatninger er ikke opgjort særskilt for 2017, da
kvindekrisecenterstatistikken udelukkende indeholder oplysninger om ophold,
der er påbegyndt 1. januar 2017 og fremefter. Således vil ophold, der er
påbegyndt i et tidligere år, ikke indgå, og det betyder, at antallet af
overnatninger og personer vil være underestimeret i 2017.
Set over hele perioden 2017-2023 varierer den gennemsnitlige opholdslængde
på kvindekrisecentre af forskellige virksomhedsformer mellem 61 og 99
overnatninger pr. ophold. Opholdslængden er højest på kvindekrisecentre, der
er ejet af fonde eller andre selvejende institutioner, mens den er lavest på
kvindekrisecentre, der er ejet af foreninger,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitligt antal overnatninger pr. ophold på kvindekrisecentre i perioden 2017-2023 efter
virksomhedsform
Overnatninger
pr. ophold
Antal
overnatninger i
alt
Antal
ophold
Antal
tilbud
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 618: Spm. om ministeren vil redegøre for opholdslængden på kvindekrisecentre
2910134_0002.png
Kommunale
Anpartsselskab
Fonde og andre selvejende
institutioner*
Øvrige virksomhedsformer
Forening
83
73
99
77
61
237.887
197.442
183.444
487.819
140.497
2.867
2.704
1.862
6.337
2.292
10
26
11
22
10
Note*: Fonde og andre selvejende institutioner omfatter også erhvervsdrivende fonde.
Anm.: Kvinder på 18 år og derover, som havde ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109 på et
tidspunkt i perioden. Kvinder med anonyme ophold indgår. Statistikken indeholder udelukkende oplysninger om
ophold, der er påbegyndt 1. januar 2017 og fremefter. Ind- og udskrivninger samme dag tælles som én
overnatning. I tilfælde, hvor kvinden skifter krisecenter, vil det tælle som to ophold. Ophold, der endnu ikke er
afsluttet, indgår ikke. Opgørelsen er lavet ved at koble data om ophold på kvindekrisecentre med data fra
Tilbudsportalen, hvor oplysningen om virksomhedsform indgår. Der er i 2017, 2018 og 2019 taget udgangspunkt i
Tilbudsportalsdata fra 31/12-2019 (der blev lanceret en ny Tilbudsportal d. 11. juni 2019). Enkelte tilbud er lukket
i perioden 2017 til ultimo 2019 og indgår derfor ikke i opgørelsen. Nogle tilbud har skiftet virksomhedsform i
perioden. Der tages udgangspunkt i tilbuddets seneste virksomhedsform. Det betyder eksempelvis, at hvis et
tilbud i 2019 var et iværksætterselskab, mens det i 2023 var et anpartsselskab, vil alle ophold på tilbuddet fremgå
under kategorien ”anpartsselskab”.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og data fra Tilbudsportalen.
I perioden 2018-2023 er det gennemsnitlige antal overnatninger pr. kvinde
inden for det enkelte år steget på kvindekrisecentre, der er ejet af henholdsvis
kommuner, foreninger og øvrige virksomhedsformer, mens antallet er faldet på
kvindekrisecentre, der er henholdsvis anpartsselskaber og fonde og andre
selvejende institutioner,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Gennemsnitligt antal overnatninger pr. kvinde på kvindekrisecentre inden for året efter
virksomhedsform, 2018-2023
2018
Kommunale
Anpartsselskaber
Fonde og andre selvejende
institutioner*
Øvrige virksomhedsformer
Forening
73
-
88
75
49
2019
70
-
97
76
61
2020
76
84
97
80
69
2021
78
63
84
82
65
2022
89
80
84
76
64
2023
85
73
87
79
70
Note*: Fonde og andre selvejende institutioner omfatter også erhvervsdrivende fonde.
Anm.: Kvinder på 18 år og derover, som havde ophold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109 på et
tidspunkt i løbet af året. Kvinder med anonyme ophold indgår ikke. Statistikken indeholder udelukkende
oplysninger om ophold, der er påbegyndt 1. januar 2017 og fremefter. Ind- og udskrivninger samme dag tælles
som én overnatning. Kvinder, der har opholdt sig på flere kvindekrisecentre med forskellige virksomhedsformer i
løbet af året, vil indgå flere gange. Opgørelsen er lavet ved at koble data om ophold på kvindekrisecentre med
data fra Tilbudsportalen, hvor oplysningen om virksomhedsform indgår. Der er i 2018 og 2019 taget
udgangspunkt i Tilbudsportalsdata fra 31/12-2019 (der blev lanceret en ny Tilbudsportal d. 11. juni 2019). Enkelte
tilbud er lukket i perioden 2018 til ultimo 2019 og indgår derfor ikke i opgørelsen. Desuden er tilbud og afdelinger,
som er åbnet eller lukket i løbet af året, frasorteret for det år de åbner/lukker. Dette for at undgå at underestimere
opholdslængden. Det har særligt betydning for antallet af anpartsselskaber, der indgår i opgørelsen, da der er
relativt mange krisecentre med denne ejerform, der er åbnet i perioden. Tilbuddene kan have skiftet
virksomhedsform i løbet af året, i de tilfælde tages der udgangspunkt i den virksomhedsform, tilbuddet senest har
haft inden for året. I 2018 og 2019 har få personer været på et kvindekrisecenter, der enten var et
anpartsselskab, iværksætterselskab, eller hvor virksomhedsformen er ukendt. Disse indgår ikke i opgørelsen, da
antallet af personer vurderes at være for lavt til, at der kan udledes noget generelt om opholdslængden.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata og data fra Tilbudsportalen.
Det bemærkes, at det ikke er alle ophold og tilbud, der indgår i opgørelserne. I
tabel 1 er ophold, som endnu ikke er afsluttet, frasorteret. I tabel 2 er tilbud og
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 618: Spm. om ministeren vil redegøre for opholdslængden på kvindekrisecentre
2910134_0003.png
afdelinger, der er åbnet eller lukket i løbet af det enkelte år, frasorteret for det
pågældende år. Dette for at undgå at underestimere den gennemsnitlige
opholdsvarighed i året. Der er særligt mange nytilkomne anpartsselskaber, der
er frasorteret af denne årsag. Eksempelvis var der i 2021 21 anpartsselskaber,
hvoraf ni åbnede i løbet af året og derfor ikke er omfattet af opgørelsen for
2021.
Der er desuden ophold, der enten ikke kan knyttes til et tilbud, eller som er på
et tilbud, der ikke indgår i data fra Tilbudsportalen pr. 31/12-2019 og fremefter.
Disse tilbud indgår heller ikke i de to opgørelser.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3