Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6026
Doknr.
909411
Dato
24-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 22. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
616 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 616:
”Vil
ministeren redegøre for, hvem der er erstatningsansvarlig, hvis en hjælper
pådrager sig en personskade som følge af, at kørestolsliften ikke får de
lovpligtige eftersyn?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til den situation, hvor en
hjælper pådrager sig en personskade under udførelse af sit arbejde.
Der er derfor indhentet en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, som jeg kan
henholde mig til. Beskæftigelsesministeriet har indhentet bidrag fra
Arbejdstilsynet, som oplyser følgende:
”Hvis en hjælper pådrager sig en personskade på arbejdet, kan den
pågældende være berettiget til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Det
er arbejdsgiverne for den tilskadekomne, der er erstatningsansvarlige efter
arbejdsskadesikringsloven, uanset ejerforhold på liften. Det er
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der træffer afgørelse i sagerne og udmåler
en
eventuel erstatning.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1