Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6026
Doknr.
909411
Dato
24-09-2024
Folketingets socialudvalg har d. 22. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
615 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 615:
”Kan
ministeren bekræfte, at udgifterne til lovpligtige eftersyn på handicapbilers
kørestolslift skal dækkes som nødvendig merudgift, når liften betjenes af børns
personlige hjælpere, i lighed med at voksne med en BPA-ordning kan få
dækket udgiften til det lovpligtige lifteftersyn som en hjælperrelateret merudgift
via deres BPA-ordning?”
Svar:
I forhold til den del af det stillede spørgsmål, der relaterer sig til dækning af
udgifter til lovpligtigt eftersyn af kørestolslift som en hjælperrelateret udgift,
fastslår principmeddelelse 60-16, at udgiften til serviceeftersyn af liften i en
handicapbil kan dækkes som en hjælperrelateret udgift, når borgeren er
bevilget borgerstyret personlig assistance. Det begrundes i principmeddelelsen
med, at serviceeftersynet er lovpligtigt, når liften benyttes som et
arbejdsredskab for borgerens hjælpere.
Det anføres, at når borgeren er bevilget borgerstyret personlig assistance efter
serviceloven, er borgeren arbejdsleder. Borgerens hjælpere benytter liften, og
liften er derfor at betragte som et arbejdsredskab. Når liften er et
arbejdsredskab for en hjælper, er et årligt serviceeftersyn af liften i
handicapbilen lovpligtigt.
Borgeren skal ikke have udgifter i forbindelse med den borgerstyrede
personlige assistance. Kommunen skal derfor udmåle et tilskud til dækning af
direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at ansætte hjælpere til
hjælp i og uden for hjemmet.
Der er ikke hjemmel i merudgiftsreglerne i hverken barnets lov eller i
serviceloven til at dække udgifter til eftersyn af kørestolslift i handicapbil. Dette
gælder, uanset om eftersynet er lovpligtigt eller ej.
Denne retstilstand følger for så vidt angår servicelovens § 100 om
merudgiftsydelse til voksne af Ankestyrelsens principmeddelelse 60-16, som i
kraft af paralleliteten mellem servicelovens merudgiftsregler og
1