Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og Boligministeriet
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 6003
Doknr.
902385
Dato
18-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 21. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
609 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Socialudvalget.
Spørgsmål nr. 609:
”Vil ministeren oplyse, hvordan tallet for, hvor stor en andel af børn i
Danmark, der udsættes for seksuelle overgreb, har udviklet sig over de
seneste 20 år?”
Svar:
Det er meget vanskeligt at opgøre antallet af børn, der udsættes for seksuelle
overgreb, og undersøgelser af seksuelle overgreb mod børn kan indebære et
ukendt mørketal, jf. SOU alm. del
svar på spørgsmål 608.
Der findes data fra Danmarks Statistik, der viser udviklingen i anmeldelser af
seksuelle overgreb mod børn i perioden 2001-2023 samt data fra
børnehusene, der viser udviklingen i antallet af sager, hvor børn og unge er
udredt, ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb i perioden 2014-2023.
Datakilderne gør det muligt at følge udviklingen i antallet af anmeldelser og
børnehussager på området, men kan ikke anvendes til undersøge den
generelle forekomst af seksuelle overgreb mod børn, idet langt fra alle
overgreb anmeldes til politiet eller bliver til en sag i børnehusene.
Eksempelvis var der i 2023 godt 2.800 børn og unge i alderen 0-19 år, som var
registreret som ofre for anmeldte seksualforbrydelser. Det svarer til 0,22 pct. af
alle 0-19-årige i befolkningen, hvilket er en markant lavere andel, end der
findes i spørgeskemabaserede undersøgelser om forekomsten af seksuelle
overgreb i et nedslagsår, jf. SOU alm. del
svar på spørgsmål 608.
Ses der på udviklingen i antallet af anmeldelser og sager i børnehusene
omhandlende seksuelle overgreb mod børn, er det desuden vigtigt at være
opmærksom på, at tallene ikke nødvendigvis kan anvendes til at undersøge
udviklingen i forekomsten af overgreb, men lige så vel kan afspejle en udvikling
i tendensen til at anmelde overgreb eller anvende børnehusene.
Eksempelvis kan ændringer i lovgivningen (herunder ændringen i
samtykkelovgivningen pr. 1. januar 2021) eller et øget fokus på området i
medierne betyde, at der kommer flere anmeldelser, uden det er et udtryk for, at
der er sket flere overgreb. En stigning i antallet af anmeldelser kan derfor også
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm. om, hvordan tallet for, hvor stor en andel af børn i Danmark, der udsættes for seksuelle overgreb, har udviklet sig over de seneste 20 år
2907268_0002.png
betyde, at vi er blevet bedre til at opspore og handle på, når børn udsættes for
seksuelle overgreb.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1. SOU alm. del - svar på spm. 608
2