Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og
Boligministeriet
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5840
Doknr.
903579
Dato
12-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 14. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
599 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 599:
”Vil ministeren kommentere artiklen »Ny skarp kritik mod kommune:
- De
bruger smuthul i loven, der fjerner børns rettigheder«, bragt den 13. august
2024 på FyensStiftstidende.dk, samt redegøre for, om det er muligt og i så fald
lovligt for en kommune at benytte en »kattelem« i reglerne, som beskrevet i
artiklen?”
Svar:
Det fremgår af artiklen, at der er tale om en konkret sag, hvor et barn er blevet
hjemgivet fra anbringelse i en plejefamilie til den biologiske familie. Som
minister kan jeg ikke gå ind i den konkrete sag og de afgørelser, der er truffet.
Jeg vil gerne understrege, at det er et bærende princip i barnets lov, at barnets
tarv skal være i centrum for tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, og når der
træffes afgørelse om indsatser. Det gælder også, når kommunen træffer
afgørelse om at hjemgive et barn fra en anbringelse. Der er konkrete regler i
barnets lov, som skal sikre, at der bliver taget de nødvendige hensyn til barnet i
den forbindelse. Ved hjemgivelse skal kommunen således som udgangspunkt
fastsætte en hjemgivelsesperiode på op til seks måneder ud fra behovet i den
enkelte sag. I den forbindelse skal kommunen lægge vægt på muligheden for
at sikre en skånsom hjemgivelse for barnet og planlægningen af den
nødvendige støtte til barnet eller forældrene i tiden efter hjemgivelsen. Barnets
plan eller ungeplanen skal desuden revideres, så den angiver den videre
indsats efter hjemgivelsen. Det skal sikre en tryg overgang, hvor barnet og
familien får den relevante støtte og ikke bliver sluppet før tid.
Der spørges desuden til mulighederne for at få en såkaldt second opinion efter
barnets lov i forbindelse med hjemgivelsen af et barn. Muligheden indbefatter,
at barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode
Ankestyrelsen om en vurdering af kommunens afgørelse om hjemgivelse af et
barn under 10 år. Den nye mulighed blev indført med barnets lov for at styrke
barnets stemme i sagsbehandlingen og stabiliteten i anbringelsesforløb. I
lovgivningen er der ikke fastsat en formel tidsfrist for, hvornår Ankestyrelsen
senest skal have modtaget en anmodning om en vurdering af afgørelsen om
hjemgivelse. Der er således ikke noget i reglerne, der afskærer eksempelvis en
plejefamilie fra at anmode Ankestyrelsen om at se på en afgørelse om
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om kommentar til artiklen »Ny skarp kritik mod kommune: - De bruger smuthul i loven, der fjerner børns rettigheder«, bragt den 13. august 2024 på FyensStiftstidende.dk
2905224_0002.png
hjemgivelse. For at sikre barnets tarv, kan det dog ofte være hensigtsmæssigt,
at anmodningen indgives hurtigst muligt og inden barnet hjemgives for at sikre
stabilitet for barnet, da anmodningen tillægges opsættende virkning og
hjemgivelsen dermed sættes i bero, mens Ankestyrelsen behandler
anmodningen.
Jeg har naturligvis en klar forventning om, at kommunerne overholder reglerne,
der er fastsat i barnets lov. Samtidig er jeg bevidst om, at der har været en
mere generel kritik af sagsbehandlingen på udsatte børne- og ungeområdet i
den pågældende kommune, artiklen handler om. Det har blandt andet ledt til, at
både Social- og Boligministeriet og Ankestyrelsen har bedt kommunen om
redegørelser med henblik på at afklare behovet for eventuelle videre tiltag. Her
kan jeg henvise til et tidligere svar på SOU alm. del spm. 227.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del - svar på spm. 227
2