Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5435
Doknr.
895317
Dato
21-08-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 594
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 594:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad man forventer at kunne spare i tid og penge
ved hvert af følgende initiativer fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen for
2025:
1) Forslagsnummer 64 om tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbe-
styrelsens opfølgning på Danmarkskortet m.v.
2) Forslagsnummer 66 om tilbagerulning af lov ang. forberedelse af overgan-
gen til voksenlivet for unge med varig og betydeligt nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
3) Forslagsnummer 45 om afskærelse af klageadgang for borgere som afvi-
ses fra § 110-tilbud
4) Forslagsnummer 69 om takstlofter på §§109- og 110-tilbud.
5) Forslagsnummer 28 om regulering i Ankestyrelsens tilsyn med kommu-
nerne på det udsatte børne- og ungeområde og handicapområdet.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at det fremgår af
Aftale om kommunernes
økonomi 2025,
at en række af de aftalte regelforenklingstiltag kræver yderli-
gere arbejde, herunder udformning af konkrete modeller, inden der kan skøn-
nes over effekten af den konkrete regelforenkling. Det bemærkes endvidere, at
der generelt skønnes symmetrisk for tilbagerulninger af initiativer. Det indebæ-
rer fx, at selvom kommunerne har fremhævet et initiativ som administrativt
tung, så afspejler den økonomiske konsekvens ved en tilbagerulning det skøn,
som blev foretaget ifm. initiativet blev indført. Det gælder fx initiativ nr. 64 om
Danmarkskortet, som kommunerne har fremhævet som administrativt tungt.
Regeringen har med
Aftale om kommunernes økonomi 2024
forpligtet sig til at
foretage konkrete regelforenklinger som skal bidrage med at reducere de kom-
munale administrationsudgifter mhp. i større omgang at kunne prioritere midler
til den nære velfærd, herunder lønløftet til udvalgte grupper af offentlige an-
satte.
1