Social- og Boligministeriet
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5366
Doknr.
894202
Dato
15-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 10. juli 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 591
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 591:
”I 2017 viste undersøgelsen ”Efterværn og den gode overgang til
voksenlivet.
Undersøgelse af efterværnsområdet i Danmark”, foretaget af Deloitte for
Socialstyrelsen, at der er stor kommunal varians i kommunernes tilbud om
efterværn (nu ungestøtte). Undersøgelsen viste, at det i nogle kommuner var
under halvdelen af de unge i målgruppen, der modtog efterværn, mens det i
andre kommuner var over 65 pct. af de unge i målgruppen. Vil ministeren
redegøre for, om der stadig er så stor kommunal varians i tilbud om
ungestøtte?”
Svar:
Den samlede andel af unge i målgruppen for efterværn, der på et tidspunkt
mellem de var 18-22 år har modtaget efterværn (nu ungestøtte) var i 2017 godt
58 pct., mens den i 2023 var knap 63 pct. Der er i 2023 fortsat kommunale
forskelle i andelen, der modtager efterværn. I syv kommuner modtager mindre
end halvdelen af målgruppen efterværn, mens det i 34 kommuner er mere end
70 pct. Variansen i andelen der modtager efterværn på tværs af kommunerne
er dog mindsket mellem de to år, og spredningen er således lidt mindre i 2023
end i 2017.
Figur 1
Andel af målgruppe, der har modtaget
efterværn opdelt på kommuner, 2017
Figur 2
Andel af målgruppe, der har modtaget
efterværn opdelt på kommuner, 2023
1