Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 5761
Doknr.
897768
Dato
03-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 24. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
582 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 582:
”Vil ministeren kommentere på løsningsforslagene fra foreningen far mor og
børn vedr. forældrefremmedgørelse, jf. https://www.ffmb.dk/loesninger, og
redegøre for, om der er nogle af forslagene, ministeren bakker op om, og
redegøre for, hvilke forslag ministeren ikke bakker op om og hvorfor?”
Svar:
Jeg er med spørgsmålet blevet bedt om at kommentere på Foreningen Far,
Mor & Børns 15 løsningsforslag til, hvordan forældrefremmedgørelse kan
imødegås. Med løsningsforslagene peges der bl.a. på vigtigheden af at undgå
brud i kontakten mellem barn og forælder og på, at en ophævelse af samvær
skal være ordentligt underbygget. Ifølge foreningens forslag bør
forældrefremmedgørelse i udstrakt grad imødegås og håndteres ved løsninger,
der er givet på forhånd, bl.a. ved at der som minimum altid skal være overvåget
samvær og ved et udgangspunkt om deleordninger.
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at forældrefremmedgørelse, og det at
bruge et barn som våben i konflikten med den anden forælder, ikke er
acceptabelt. Som opfølgning på aftalen om et forbedret familieretligt system fra
efteråret 2023 vil forældrefremmedgørelse blive skrevet ind i
forældreansvarsloven, og et udkast til denne ændring har været i offentlig
høring hen over sommeren. Begrebet vil med forslaget få en fremtrædende
plads i loven og udgøre et overordnet princip.
Men jeg vil også gerne slå fast, at vigtigheden af at dæmme op for
forældrefremmedgørelse skal balanceres over for hensynet til beskyttelsen af
barnet og til at møde det enkelte barns behov.
Det er sådan, at afgørelser om samvær efter forældreansvarsloven skal træffes
ud fra, hvad der er bedst for barnet, og at hensynet til barnets bedste og
barnets ret til trivsel og beskyttelse altid kommer i første række. En
samværsordning skal afspejle barnets konkrete situation for på den måde at
skabe den bedst mulige løsning for det enkelte barn. For nogle børn er en
deleordning den rigtige løsning, og for andre børn er et mindre omfattende
samvær den rette vej. Der skal altså tages konkret stilling til samværet, og det
er alt andet lige vanskeligt at sikre, at obligatoriske løsninger, hvor eksempelvis
deleordning er udgangspunktet, møder det konkrete barns behov.
1
 SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 582: Spm. om kommentar på løsningsforslagene fra foreningen far mor og børn vedr. forældrefremmedgørelse
2901119_0002.png
Jeg er enig i, at det er vigtigt, at barnets kontakt med den anden forælder ikke
bliver brudt unødigt. Med aftalen fra efteråret 2023, som alle Folketingets
partier stod bag, var der bl.a. enighed om at styrke samværsforælderens
retssikkerhed ved, at Familieretshuset skal tilrettelægge sagsbehandlingen
sådan, at der uden ophold arbejdes på at afdække, om der kan fastsættes
samvær. Sagsbehandlingen må med andre ord ikke gå i stå, fordi der i den
konkrete sag gives afslag på kontaktbevarende samvær. Der skal i stedet
tages stilling til mulighederne for at fastsætte midlertidigt samvær.
Det følger således også af forældreansvarsloven, at ophævelse af samvær
eller afslag på samvær kræver grundige forudgående undersøgelser, og det vil
i den forbindelse ofte være nødvendigt at gennemføre en børnesagkyndig
undersøgelse. I forlængelse heraf vil jeg også bemærke, at der med aftalen fra
sidste efterår var enighed om, at Familieretshuset skal udbygge brugen af
sagkyndige erklæringer. Disse erklæringer, der udarbejdes af relevant
sagkyndig, eksempelvis en psykiater, kan være et vigtigt greb i forhold til at
undersøge eventuel samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse.
I situationer, hvor en forælder tager ophold på et krisecenter, er det vigtigt, at
de familieretlige myndigheder er opmærksomme på, hvilken betydning det kan
og skal have i forhold barnets kontakt med den anden forælder. Det er vigtigt
med et godt samarbejde mellem krisecentrene og myndighederne, så sagerne
kan blive oplyst på bedste vis.
Afslutningsvis vil jeg knytte en kommentar til foreningens forslag om
obligatorisk konfliktmægling. Udgangspunktet for konfliktmægling er, at
forældrene er indstillede på at få hjælp til at løse deres uoverensstemmelser og
finde egne løsninger. Familieretshuset behandler mange sager med
voldsproblematikker, hvor konfliktmægling ikke nødvendigvis vil være
konfliktnedtrappende og dermed til barnets bedste. Min holdning er, at
familierne skal tilbydes det, som er bedst for den enkelte familie og bedst for
barnet.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2