Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 8814
Doknr.
784689
Dato
19-12-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 21. november 2023 stillet følgende spørgsmål
nr. 58 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 58:
”Er der ifølge ministeren sket regel-
eller praksisændringer, som kan forklare, at
antallet af unge under 25 år, der tilkendes en BPA-ordning, ifølge Danmarks
Statistik (baseret på 74 kommuner) er faldet fra 99 i 2018 til 62 i 2022?”
Svar:
Jeg vil gerne starte med at kommentere på udsagnet om, at der er en faldende
tilgang til BPA-ordningerne for unge under 25 år.
Det fremgår af de overordnede tal, at det samlede antal modtagere af BPA
blandt 18-24-årige er faldet fra 120 personer i 2018 til 99 personer i 2022,
svarende til et fald på 18 pct.
Tilgangen af antal 18-24-årige var 23 personer i 2018 og 21 personer i 2021.
Det er således kun et mindre fald i tilgangen, når man sammenligner de to år.
Faldet i perioden for 18-24-årige skyldes, at tilgangen var meget lav i 2021 og
at afgangen var større end tilgangen i tre ud af fire år.
Det er dernæst vigtigt for mig at understrege, at der ikke er sket ændringer i
reglerne på området, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen. Det
gælder også i forhold til alder.
Ministeriet er ved at udarbejde en orienteringsskrivelse til kommunerne med en
præcisering af personkredsen for BPA-ordningen.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1