Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2886057_0001.png
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils ta-
lepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og pro-
grampunkt
Samrådsspørgsmål AI (SBM, UIM, JM)
Vil ministrene redegøre konkret for beslutningsgrundlaget bag at fratage en
række frivillige integrationsprojekter de midler, der var aftalt til dem i Aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet 2023-2026 og dermed finanslovene for 2023 og 2024?
Samrådsspørgsmål AJ (SBM, UIM, JM)
Vil ministrene redegøre for, hvorfor regeringen ikke har orienteret de politiske
partier, der står bag Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 om, at denne politi-
ske aftale, der er en del af finanslovene for 2023 og 2024, desavoueres fuld-
stændigt med Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2023-2025?
Samrådsspørgsmål AK (SBM, UIM, JM)
Vil ministrene redegøre for, om de vurderer, om Folketingets partier fremover
kan indgå politiske aftaler med en konkret økonomisk udmøntning med regerin-
gen i tillid til, at disse politiske aftaler bliver udmøntet loyalt af regeringen? Og
vil ministrene i bekræftende fald redegøre for, om de mener, at Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmar-
kedsområdet 2023-2026 udmøntes loyalt?
Samrådsspørgsmål AL (SBM)
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren mener om, at udmøntningen af en
politisk aftale, som ministeren har indgået med et bredt flertal i Folketinget,
sættes i bero uden ministerens vidende?
SOU alm. del.
samrådsspm. AI-AL
Onsdag d. 19. juni kl. 15.15
Socialudvalget
Ca. 5 minutter
Svar på samrådsspm. AI-AL
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/6-24 om beslutningen om at indefryse midler til integrationsprojekter
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for det og tak for invitationen til samrådet.
Som social- og boligminister, der forhandler jeg helt rigtigt re-
serven for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
(det vi kalder SSA) på vegne af regeringen, og det er med
afsæt i det, at jeg svarer på spørgsmålene i dag.
Dét, at jeg som social- og boligminister forhandler SSA-re-
serven på regeringens vegne, betyder helt konkret, at når af-
talen er lavet færdig, og som ordførerne ved, så bevæger
den sig på tværs af rigtig mange forskellige ressort, så over-
går den indgåede aftale til det relevante eller de relevante,
ofte ret mange, forskellige ressortministerier. Og det betyder,
at ressortansvaret for de aftalte tilskud og udmøntningen af
det overgår til det specifikke ministerium, som de enkelte
punkter i aftalen er opført under.
De berørte tilskud afsat med SSA-aftalen er alle teknisk op-
ført på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet. Og det
er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriet, der admini-
strerer bevillingerne. Og derfor så kan jeg i sagens natur ikke
rigtig svare på spørgsmål omkring det.
Det er heller ikke hos Social- og Boligministeriet, at vi kan re-
degøre for anvendelsen af bevillingerne, eller har beslut-
ningskompetencen i forhold til, hvordan midlerne konkret
skal eller ikke skal udmøntes. Da den faktiske udmøntning af
aftalen ligger på de forskellige ministerområder, som er an-
ført i aftalen. Sådan har det altid været. Og sådan har det
også været den her gang.
2
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/6-24 om beslutningen om at indefryse midler til integrationsprojekter
På samme vis, for alle aftalte initiativer under SSA, f.eks. in-
den for sundheds- eller beskæftigelsesområdet, så er det
også de respektive ressortministerier, der står for det, der er
anført under hhv. sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Det tror jeg sådan set, er meget godt. For jeg tror, at det
grundlæggende ville blive endnu mere noget rod med SSA,
end det er i forvejen, hvis det var sådan, at jeg skulle kloge
mig på udmøntning af bevillinger afsat i SSA-regi inden for
de andre ressortministres områder.
Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis høres, hvis det er
sådan, at der senere sker omprioriteringer i de relevante ord-
førerkredse, og heller ikke selvom, at der er tale om SSA-
midler.
Så vil jeg gerne understrege, at man selvfølgelig kan regne
med de politiske aftaler, vi indgår. Og regeringen har netop
ikke sparet på integrationsindsatser, så udkommet er jo her,
at der ikke er blevet sparet på de projekter, der er aftalt un-
der SSA. Så nu sidder vi og diskuterer noget, der aldrig er
blevet til virkelighed.
Så hvis jeg skal tage afsæt i SSA-aftalen, så er det jo heldig-
vis ikke sådan, at politiske aftaler aldrig kan laves om. Det er
en forudsætning for vores politiske system, at aftaler for-
handles og kan genforhandles løbende, hvis der findes flertal
for det, og området ikke er forligsbelagt. Så er det i den for-
bindelse kutyme, at man involverer eller som minimum orien-
terer den relevante aftalekreds om beslutningen. Så er der
lidt anderledes forhold, hvis det er forlig.
3
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/6-24 om beslutningen om at indefryse midler til integrationsprojekter
Men som udlændinge- og integrationsministeren også vil
komme ind på, blev der netop i den aktuelle sag ikke truffet
en beslutning om en omprioritering. Og dermed så handler
det her samråd om nogle ting, der ikke er blevet besluttet.
Jeg synes jo så også, at man nødigt skal ende i en situation,
hvor man fastlåser støttestrukturer, også i forhold til organi-
sationer eller andre tilskud, når verden forandrer sig.
Og derfor er det egentlig en meget god idé, at man kan gen-
forhandle de forskellige prioriteringer, der er lavet. Det tror
jeg sådan set også, at ordførerne er enige i, og det har vi
gjort af flere omgange, når der er tilbageløb også eksempel-
vis på SSA.
Men som det fremgår af spørgsmålet, som er stillet konkret
til mig, så har jeg ikke været en del af beslutningen omkring
berostillelse. Og derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke udtale
mig om baggrunden for det. Men som jeg også har redegjort
for, så mener jeg heller ikke, at det ville være oplagt at høre
mig i den forbindelse.
Og igen, som justitsministeren understreger, så har de be-
rørte organisationer jo fået udbetalt tilskud for 2024. Og der-
med er der ikke nogen, som ikke får det, der var forudsæt-
ningen for aftalen.
Så havde situationen nok været en anden, hvis beslutnin-
gerne havde været nogen andre. Men med den beslutning,
der er truffet, så synes jeg egentlig, at det giver meget god
mening, at jeg ikke er blevet blandet ind i det.
4
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 576: Spm. om talepapir fra samrådet den 19/6-24 om beslutningen om at indefryse midler til integrationsprojekter
Og så vil jeg bare understrege igen, at SSA-aftalen er en af-
tale, som går på tværs af ministerområder. På den måde er
den lidt særlig ift. de fleste andre aftaler, vi indgår.
Og det betyder, at jeg forhandler samlet på vegne af regerin-
gen. Men det er som sagt ikke mig, der udmønter de enkelte
tilskud, som ikke er givet til social- eller boligområdet. Det er
det eneste område, hvor jeg selv sidder med udmøntningen
også. Det er hos den enkelte minister. Sådan har konstrukti-
onen fungeret, siden den blev etableret. Og derfor har jeg
ikke så meget at sige til selve udmøntningen på andre mini-
sterområder.
Men med de ord vil jeg give ordet videre til udlændinge- og
integrationsministeren.
5