Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
Social- og
Boligministeriet
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4645
Doknr.
882896
Dato
25-09-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 19. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
575 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 575:
Vil ministeren oplyse følgende om værgemål?:
-
-
-
-
-
Hvor mange gange har faste værger udskrevet ekstraregninger for de-
res arbejde i årene 2021, 2022, 2023 og 2024?
Findes der en oversigt over værger, samt hvor mange gange og hvor
meget hver enkelt værge har fået i ekstraudbetalinger?
Hvordan vurderes det, hvorvidt en værge skal have ekstrabetaling?
I hvor stor en andel af sagerne gives der afslag på en værges ansøg-
ning om ekstrabetaling?
I hvilket omfang kontrolleres det, at værgens oplyste overarbejde er
korrekt?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Familieretshuset, som
jeg kan henholde mig til. Familieretshuset oplyser:
’’I forhold til spørgsmål 1, 2 og 4 om oversigter over værger og antal tildelte
ekstravederlag skal Familieretshuset bemærke, at det ikke er muligt umiddel-
bart at trække data på dette, da der ikke særskilt registreres fastsættelse af el-
ler afslag på forhøjet vederlag. Det vil være muligt at søge sagerne frem og
gennemgå dem manuelt, men da der er tale om flere tusinde afgørelser hvert
år vil dette være en meget tidskrævende opgave.’’
For så vidt angår spørgsmålene 3 og 5, oplyser Familieretshuset følgende:
’’Til spørgsmålene om, hvordan det vurderes, hvorvidt en værge skal have eks-
trabetaling og i hvilket omfang, der foretages en kontrol af det udførte arbejde,
kan Familieretshuset oplyse, at en fast værge har mulighed for at ansøge om
forhøjet vederlag i vedvarende værgemål. Det er Familieretshuset, som ud fra
en gennemgang af ansøgningen fastsætter et eventuelt forhøjet vederlag.
Dette vederlag fastsættes skønsmæssigt. Til brug for vurderingen af ansøgnin-
gen anmodes der om oplysninger fra værgen vedrørende dennes samlede tids-
forbrug i sagen det seneste år, herunder med angivelse af, hvilke opgaver
denne har udført.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 575: Spm. om, hvor mange gange har faste værger udskrevet ekstraregninger for deres arbejde i årene 2021, 2022, 2023 og 2024 m.v.,
2910305_0002.png
Herefter vurderes værgens oplysninger op imod det tidsforbrug, som sædvan-
ligt forventes i et værgemål af det konkrete omfang. Såfremt værgens tidsfor-
brug ligger væsentlig over, hvad der forventes, kan der blive tale om fastsæt-
telse af et forhøjet vederlag. Vederlaget vil være et engangsvederlag.
Familieretshusets vurdering af forhøjet vederlag bygger på en skønsmæssig
vurdering af de udførte opgaver sammenholdt med det tidsforbrug, som vær-
gen har oplyst at have brugt. Heri er også en vurdering af sværhedsgra-
den/kompleksiteten af en given opgave. Familieretshuset vil også kunne ned-
sætte eller helt afslå et forhøjet vederlag, såfremt det vurderes, at tidsforbruget
er lavt i forhold til, hvad der normalt vurderes at skulle bruges på en opgave, el-
ler hvis opgaven ikke er omfattet af det pågældende værgemål.
Familieretshuset beder værgen om en detaljeret redegørelse for de opgaver,
der er udført, og spørger ind til disse opgaver, hvis værgens redegørelse ikke
er tilstrækkelig fyldestgørende.
Familieretshuset vejleder de faste værger om hensigtsmæssigheden i at føre et
månedligt regnskab over løbende opgaver med værgemålet, således de faste
værger kan dokumentere det samlede tidsforbrug på værgemålet, og hvilke op-
gaver de har varetaget.’’
Jeg kan afslutningsvist gøre opmærksom på, at lovgivningen om værgemål hø-
rer under justitsministerens ressort.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2