Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2793141_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 7985
Doknr.
767119
Dato
13-11-2023
Folketingets Socialudvalg har d. 16. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
12 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DD).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren henvise til den relevante lovbestemmelse, hvor der står, at
ansatte under en BPA-ordning ikke må give sondemad? Og hvis en sådan
bestemmelse findes, vil ministeren så tage initiativ til at få ændret loven? Og
mener ministeren derudover, at det er rimeligt, at BPA-hjælpere ikke kan give
sondemad? Der henvises til artiklen »Kommunen ignorerer fortsat ALS-ramte
Elsebets«
fra JydskeVestkysten den 12. oktober 2023”
Svar:
For mig er det vigtigt, at servicelovens hjælperordninger er indrettet, så de
giver de bedst mulige rammer for, at borgerne kan få en helhedsorienteret
hjælp, som sætter fleksibilitet og selvbestemmelse for den enkelte borger i
centrum. Det er urimeligt, hvis en borger kommer i klemme i systemet. Derfor
ser jeg det som en naturlig ting, at forskellige myndigheder, som er involveret i
en borgers sag, gør deres yderste for, at borgeren ikke berøres af eventuelle
uenigheder om, hvilken myndighed der skal stille en given hjælp til rådighed for
borgeren.
Jeg har noteret mig, at borgeren i den omtalte artikel ifølge medieomtalen af
sagen er indkaldt til et møde med kommunen d. 2 november 2023.
Den sag, der er nævnt i spørgsmålet, handler om hvorvidt det er
sundhedssektoren eller socialsektoren, der skal løse opgaven med at give
sondemad til borgere med en BPA-ordning.
Jeg har i foråret over for udvalget henvist til en sag med en lignende
problemstilling, nemlig en sag, der omhandler hjælp til håndtering af CPAP-
maskine og
–maske
om natten, herunder hvilken myndighed
region eller
kommune, som skal stille hjælpen til rådighed. Umiddelbart før sommerferien
har jeg orienteret udvalget om en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om
denne sag. I ministeriet er gennemgangen af ombudsmandsudtalelsen
påbegyndt, og jeg vil naturligvis, når gennemgangen er afsluttet, orientere
udvalget om vurderingen af det videre.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 56: Spm., om ansatte under en BPA-ordning efter gældende ret kan give sondemad
2793141_0002.png
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2