Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2886355_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4591
Doknr.
881489
Dato
25-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 18. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
507 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 559:
”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SOU alm. del
- spm. 507
bekræfte, at det altså er helt lovligt for vikarbureauer at udføre alle dele af en
myndighedsopgave?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at en myndighedsopgave skal varetages af den ansvarlige
myndighed, og at den pågældende myndighed ikke uden udtrykkelig
lovhjemmel kan uddelegere sin myndighedskompetence til en ekstern part. I
det omfang en myndighed gør brug af et vikarbureau til at varetage en
myndighedsopgave, vil det derfor være en forudsætning, at de pågældende
vikarer skal være (midlertidigt) ansat hos myndigheden og varetage opgaven
under instruktion og ansvar af den ansvarlige myndigheder. Den ansvarlige
myndighed kan overlade det sagsforberedende og -oplysende arbejde til
eksterne.
Jeg kan dertil oplyse, at der ikke i barnets lov er regler om brug af vikarer eller
om, hvordan kommunerne skal organisere sig lokalt. Det er op til den enkelte
kommune at sikre, at rammerne for sagsbehandlingen er i orden, og at
kommunen som myndighed varetager sine opgaver korrekt og efter gældende
lovgivning. Jeg kan i den forbindelse henvise til min tidligere besvarelse af
SOU alm. del spm. 507 (vedlagt som bilag).
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at barnets lov bl.a. har til hensigt at sikre større
stabilitet og kontinuitet for børn og unge, der har behov for støtte. Derfor har vi
bl.a. skrevet ind i loven, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet
med det enkelte barn eller den enkelte unge og familien med færrest mulige
fagprofessionelle voksne omkring barnet
bl.a. myndighedspersoner. Formålet
er at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet eller den unge kan
opbygge tillidsfulde og trygge relationer til de fagprofessionelle omkring barnet
eller den unge. Det bør derfor også være en overvejelse for den enkelte
kommune i forhold til brugen af vikarer.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om ministeren vil bekræfte, at det altså er helt lovligt for vikarbureauer at udføre alle dele af en myndighedsopgave
2886355_0002.png
Bilag:
Bilag 1. SOU alm. del
svar på spm. 507.
2