Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2885694_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4463
Doknr.
879494
Dato
24-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 12. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
555 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 555:
Vil ministeren redegøre for, hvilke overvejelser ministeren gør sig om udsatte
borgeres retssikkerhed i forhold til at skulle fjerne sociale tilbuds forpligtelse til
at indhente straffeattester, når de ansætter personale og ledere?
Svar:
Jeg vil gerne starte med at sige, at det ligger mig meget på sinde, at vi passer
bedst muligt på de mest udsatte borgere i vores samfund og mindsker risikoen
for, at der kan opstå situationer, hvor personale med en plettet straffeattest er
ansat på bosteder og lignende.
Uanset om der er krav om indhentelse af straffeattester eller ej, er det derfor en
god ide som ansættelsesmyndighed at undersøge en ansøgers baggrund, hvil-
ket også omfatter spørgsmålet om en eventuel kriminel fortid. Det er min opfat-
telse, at dette også har været praksis, før vi indførte kravet.
Jeg har dog forståelse for de synspunkter, der er kommet frem omkring straffe-
attester og har lyttet til de berettigede bekymringer, der har fyldt noget i debat-
ten. I det lys er jeg kommet frem til, at det giver mest mening at opretholde kra-
vet om, at der skal indhentes straffeattest, inden der ansættes medarbejdere
og ledere i sociale tilbud og som led i godkendelse af plejefamilier.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1