Socialudvalget 2023-24
SOU Alm.del
Offentligt
2885366_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 4406
Doknr.
879040
Dato
21-06-2024
Folketingets Socialudvalg har d. 11. juni 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
554 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).
Spørgsmål nr. 554:
”Vurderer ministeren, at man kan spare på de offentlige finanser på sigt ved at
indføre behandlingsgaranti til børn og unge under 25 fra familier med stof- eller
alkoholafhængighed ud fra et forebyggelsesperspektiv, da mange i målgruppen
oplever udfordringer senere i livet i forbindelse med uddannelse, job, sundhed
mv., som ofte er forbundet med en svær opvækst?”
Svar:
Det er vigtigt, at børn og unge, som vokser op med voksne, der har et stof-
eller alkoholmisbrug, får den rette hjælp. At sætte ind med den rette indsats i
tide kan have afgørende betydning for, hvordan barnet eller den unge klarer sig
senere i livet på forskellige parametre.
Eventuelle fremtidige økonomiske gevinster ved at indføre en
behandlingsgaranti til børn og unge under 25 år fra familier med stof- eller
alkoholafhængighed afhænger af en lang række faktorer. Men det er klart, at
hvis et barn eller ung får en virksom indsats, så vil det alt andet lige forventeligt
have positive effekter på sigt
både helt personligt for barnet eller den unge,
som hjælpes, men også økonomisk set ift. at der dermed ikke, eller kun i
mindre grad, bliver behov for en indsats senere i livet.
Derfor er det også både fornuftigt og vigtigt, at netop børn og unge i denne
målgruppe hjælpes bedst muligt. Med Aftale om udmøntning af satspuljen for
2015-2018 blev der derfor afsat midler til en ansøgningspulje til
behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholmisbrug.
Puljen skal sikre udbredelsen af landsdækkende behandlingstilbud til børn og
unge under 25 år, som er belastede af en opvækst i familier med stof- og
alkoholafhængighed.
Der blev desuden med aftalen om Børnene Først fra 2021 afsat midler til en
ansøgningspulje med det formål at øge indsatsen for børn under 18 år, der
lever i familier med misbrug, så de kan få psykologbehandling gennem
civilsamfundsorganisationer, herunder at civilsamfundsorganisationer kan
udvide kapaciteten på eksisterende tilbud. Der er afsat varige midler til begge
puljer.
1
SOU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 554: Spm. om ministeren vurderer, at man kan spare på de offentlige finanser på sigt ved at indføre behandlingsgaranti til børn og unge under 25 fra familier med stof- eller alkoholafhængighed ud fra et forebyggelsesperspektiv
2885366_0002.png
Derudover vil jeg også nævne, at det følger af § 41 i barnets lov, at børn og
unge, der er fyldt 12 år, har ret til at opsøge og modtage behandling af en
psykolog eller en psykoterapeut som følge af blandt andet forældres
misbrugsproblemer i regi af civilsamfundsorganisationer uden
forældremyndighedsindehavers samtykke.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
2